Spørgsmål?‎ > ‎

WHO's klassifikation af MDS - hvad kan den bruges til af dig og din læge?

indsendt 21. jun. 2012 08.05 af Webmaster mds-and-you   [ opdateret 21. mar. 2015 08.19 af Niels Jensen ]

Den originale artikel

Artiklen "Prognostic Factors and Life Expectancy in Myelodysplastic Syndromes Classified According to WHO Criteria: A Basis for Clinical Decision Making" af Malcovati et.al blev publiceret i Journal of Clinical Oncology i oktober 2005 kan hentes gratis på tidsskriftet hjemmeside til privat brug. Linket til artiklen er http://jco.ascopubs.org/content/23/30/7594.abstract.
Den første klassificering af MDS blev foretaget af et gruppe franske, amerikanske og britiske læger i 1982 og kaldes derfor FAB-klassifikationen. Den definerer fem undertyper af MDS, som anført i tabel I. I den tabellen betyder  "<" eller  ">" uden et tal indikerer at værdien enten er lavere en normalværdien eller højere end normal værdien. For monocytter en værdi på 1.000.000.000 per liter.
 TypeKnoglemarvenCirkulerende blod 
 RABlasttal < 5%
Sideroblasttal < 15% 
Blasttal < 1%
Monocytter <
 RARSBlasttal < 5% 
Sideroblasttal > 15%
Blasttal < 1%
Monocytter <  
 RAEBBlasttal 5-20% 
Sideroblasttal +/-
Blasttal < 5%
Monocytter < 
 CMMLBlasttal 5-20% 
Sideroblasttal -
Blasttal < 5%
Monocytter > 
 RAEB-tBlasttal 21-29%
Sideroblasttal +/- 
Blasttal > 5%
Monocytter <
 AMLBlasttal > 30% Blasttal > 30% 

Denne klassificering kom uden et værktøj til at give en prognose for hvorledes sygdommen kunne forventes at udvikle sig. Et sådant prognose værktøj blev defineret ved en International MDS Risk Analysis Workshop i 1997, og dette værktøj er i dag kendt som International Prognostic Scoring System eller IPSS. IPSS er baseret på blasttal i knoglemarven i områderne <5%, 5-10%, 11-20% og 21-30%, hvor mange typer blodceller der er påvirket (røde, hvide, blodplader), og endelig eventuelle kromosom abnormaliteter. For hver af disse gives point, og jo flere point jo mere alvorlig er ens MDS. Således havde jeg på diagnose tidspunktet <5% blaster i knoglemarven, min kromosomer var normale, men jeg havde problemer med alle typer af celler i blodet. Min IPSS score blev derfor 0,5 svarende til intermediært-1. IPSS scoren kan anvendes af lægen til at vælge mellem forskellige behandlingsmuligheder. I en kommende artikel på hjemmesiden vil der være en mere detaljeret gennemgang af klassifikationer og tilhørende prognose værktøjer.
I 1999 kom WHO med en ny klassifikation af MDS sygdomstyper baseret på lidt flere kliniske parametre end FAB-klassifikationen. Definitionen af WHO-klassifikationer er gengivet i tabel II nedenfor.
 TypeKnoglemarvenCirkulerende blod
 RAKun erythorid displasi
Blasttal < 5%
Sideroblasttal < 15%
Anæmi
Ingen eller få blast 
 RARSKun erythroid displasi
Blasttal < 5%
Sideroblasttal > 15%
Anæmi
Ingen blast 
 RCMDDisplasi > 10% celler
Blasttal < 5%
Sideroblasttal < 15%
Ingen Auer stave 
Cytopenier
Ingen eller få blast
Ingen Auer stave
Monocytter < 
 RCMD-RSDisplasi > 10% celler
Blasttal < 5%
Sideroblasttal > 15%
Ingen Auer stave 
Cytopenier
Ingen eller få blast
Ingen Auer stave
Monocytter < 
 RAEB-1Dysplasi
Blasttal 5-9%
Ingen Auer stave 
Cytopenier
Blasttal < 5%
Ingen Auer stave 
 RAEB-2Dysplasi
Blasttal 10-19%
Auer stave +/- 
Cytopenier
Blasttal 5-19%
Auer stave +/-
Monocytter < 
MDS-U Dysplasi i granulocyter eller megakarocyter
Blasttal <5%
Ingen Auer stave 
Cytopenier
Ingen eller få blast
Ingen Auer stave
 MDS del(5q)Blasttal < 5%
Ingen Auer stave
Isolated del(5q) 
Anæmi
Blasttal < 5%
? Blodplader > 
AML Blasttal > 20% Blasttal > 20% 
I forbindelse med introduktione af WHO-klassifikation blev grænse for overgang til AML defineret til at være blasttal over 20%. Tidligere var det over 30%. Såfremt du ligesom jeg ikke ved hvad en Auer stav er, så er her et link til et billede http://library.med.utah.edu/WebPath/HEMEHTML/HEME020.html . På dette billede kan du klikke på Auer stave (Jeg syntes ikke de var helt nemme at finde!). Hvis du ikke rammer en Auer stav, så bliver du bedt om at prøve igen. Billedet er en del af University of Utah's Internet Patologi Laboratorium for Lægestuderende. Ved en sammenligning af ovenstående to tabeller, så ses det klart, at WHO-klassificeringen kræver betydelig mere information om patienten end FAB-klassificeringen gjorde, idet sidstnævnte i stor udstrækning baserede sig på blasttal.
I artiklen " " har Malcovati et.al re-analyseret 467 patienter, som i perioden fra 1992 til 2002 blev diagnosticeret på deres klinik i Italien. To cytologer, som ikke havde kendskab til den oprindelige FAB-klassificering af patienten,  fik til opgave, at placerer de 467 patienter i de nye WHO-klasser.  Resultatet ses i nedenstående tabel (procenter er rundet af til heltal, så derfor summere de ikke til 100):
FAB-klassifikatonAntal patienter  % patienterWHO-klassifikationAntal patienter  % patienter
RA187   40 RA76  16
RARS  5311  RARS34  7
RAEB131 28  RCMD80 17 
RAEB-t43  RCMD-RS13 
CMML53 11  RAEB-159 13 
    RAEB-272 15
    MDS-U 10 2
    MDS del(5q)30 
    CMML46  10
    AML47  10
Re-klassificering er således mulig. Det ændrede kriterie for overgang til AML samt fjernelse af klassifikationen RAEB-t forklarer antallet af AML-patienter i WHO-klassifikationen. Da forskerne analyserede for levetid efter diagnose, så vidste det sig vanskeligt at adskille nogle  grupper. Således havde RA og RARS samme overlevelsesmønster. Dette gjaldt også grupperne RCMD og RCMD-RS. Det ville efter min mening så være nærliggende, at konkluderer, at sideroblasttallet ikke har væsentlig indflydelse på den forventede levetid, og måske derfor  ikke høre hjemme i klassifikation af sygdomstyper. Det gør forskerne dog ikke i artiklen, men det gør WHO så næste nogle år senere.
Mere vigtigt for hvorledes du og din læge kan bruge WHO-klassifikationen er imidlertid, at Malcovati et.al fandt en sammenhæng mellem WHO-klassifikation og IPSS risikogrupperne lav, intermediær-1, intermediær-2 og høj. Resultatet af forskernes analyse af hvorledes patienter med en given IPSS score fordeler sig på WHO-grupperne ses i følgende tabel:
 IPSS-risikogruppe     RA/RARSRCMD/RCMD-RSRAEB-1 RAEB-2 MDS del(5q)
 Lav58% 21%   21% 
 Intermediær-120% 40% 27%   
 Intermediær-2 13% 26%  51% 
Procenterne for de enkelte IPSS-risikogrupper adderer ikke til 100, da mindre grupper er udeladt fra tabellen. WHO har også udviklet et prognose værktøj, men det er sket efter Malcovati et.al skrev artiklen. Ovenstående tabel viser dog sammen med artiklens overlevelseskurver, at WHO-grupperne efter min mening tilføjer værdi, når ens læge forsøger at udtale sig om både chancen for at lave med MDS og chancen for at sygdommen ikke transformerer til AML.
Comments