Nyheder‎ > ‎

Fra forskningen

Her finder du nyheder om de seneste landvindinger indenfor forskningen, så enten direkte har interesse for MDS patienter eller som øger håbet for udviklingen af nye behandlingsmetoder i fremtiden.

MDS patienter og allogen stamcelle transplantation

indsendt 10. apr. 2017 05.33 af Niels Jensen   [ opdateret 7. jul. 2017 03.26 ]

Ved slutningen af marts måned offentliggjorde tidspunktet Blood en review artikel om allogen stamcelle transplantation af MDS patienter. Artiklen er baseret på en række møder i en international arbejdsgruppe, som bestod af medlemmer fra European Society for Blood and Marrow Transplantation, European LeukemiaNet, Blood and Marrow Transplant Clinical Trials Group og International Myelodysplastic Syndromes Foundation. Arbejdsgruppen havde 30 medlemmer fra 12 lande. Arbejdsgruppens leder var professor Theo de Witte fra 
Department of Tumor Immunology, Radboud Institute of Molecular Life Sciences, Radboud University Medical Center, Nijmegen, The Netherlands.

Original littertur

Denne nyhed er baseret på artiklen "Allogeneic hematopoietic stem cell transplantation for MDS and CMML: recommendations from an international expert panel", som blev publiceret i tidsskriftet Blood på deres hjemmeside i januar 2017, og blev trykt i marts nummeret af Blood. Artiklen kan refereres via dette link DOI 10.1182/blood-2016-06-724500.

Da forfatter - eller nok snarere deres organisationer - har betalt en ekstra side afgift til Blood, så er der allerede nu gratis adgang til hele den engelsk sprogede artikel her.

For at kunne skrive lidt fornuftig om artiklen i denne notits er den også blevet oversat til dansk. Den version har vi desværre ikke tilladelse til at distribuere.

Artiklen gennemgår yderst detaljeret kriterierne for udvælgelse af MDS patienter til en allogen stamcelle transplantation. Kriterierne er sammenfattet i figure til venstre, og det starter med en vurdering af patientens almene funktionsevne, eksempelvis vurderet efter den såkaldte Karnofsky skala. Den beskriver livskvaliteten en patient har og patientens evne til at udføre daglige aktiviteter på en skala fra 0 til 100 procent.  Jo dårligere man scorer på denne skala jo mindre er chancen for at man bliver indstillet til en allogen stamcelle transplantation, som ikke er nogen dans på roser. En væsentlig faktor i vurderingen af egnethed til en allogen stamcelle transplation er tilstedeværelser af andre sygdomme hos patienten - såkaldte komorbiditeter. Scorer man lavt på Kafnovsky skalaen og har flere andre sygdomme, så er man figurens venstre side med såkaldte "ikke-transformations strategier". I dag er disse strategier bestemt ikke dårlige, men helbredende er de dog ikke.

Et andet væsentligt element inden man bliver tilbudt en allogen stamcelle transplantation er tilstedeværelsen af en egnet donor. Her er patienter af skandinavisk etnisitet ganske godt stillet, da man meget ofte kan finde en egnet doner i det tyske stamcelle register, som rummer navnene på mere end 7 millioner donorer. En donor bliver naturligvis først eftersøgt, når hospitalet - i Danmark enten Århus Universitetshospital eller Rigshospitalet har fundet patienten egnet til en allogen stamcelletransplantation.

Har man passeret disse to hurdler, så afhænger det videre forløb af ens risikoprofil efter IPSS-R. Scorer man højere efter dette værktøj, så vil man relativt hurtigt blive indstillet til en allogen stamcelle transplantation.  Scorer man lavere efter IPSS-R, så tilbudet om allogen stamcelle transplantation af om man har en dårlig cytogenetisk risikoprofil. 

Mange af lægernes overvejelser går på i hvilke situationer en allogen stamcelle transplantation skal tilbydes hurtigt efter man har fået sin MDS diagnose eller senere når sygdommen udvikler. Når man så har besluttet det, og har fundet en egnet donor, så skal man beslutte hvilken forbehandling - konditionering - man skal have inden ens allogene stamceller transplantation. Denne konditionering går basalt set ud på at slå den MDS inficerede knoglemarv så meget i hjel som muligt inden man får donorens marv ind i kroppen. Her er der også en række valgmuligheder. Ingen af dem er bare tilnærmelsesvis som at spise bolcher.

Så er man pludselig indlagt og har fået donorens marv ind i kroppen. Det første stykke tid kan man ikke gøre meget andet end at vente til den nye marv, som man sider "slår an", dvs. begynder at levere nye raske blodceller til det cirkulerende blod. Når det sker, så begynder kampen med at undgå at ens gamle marv afviser den nye. Her har lægerne heldigvis mange ting de kan tage i brug. De reaktioner, som man kan opleve her, kaldes graft-versus-host sygdom. Graften er marven fra donoren, og host er patientens krop. De to vil ikke altid forliges, og det giver problemer for patienter, som eksempelvis alvorlige hududslet over store dele af kroppen.

Det er heller ikke slut efter man er udskrevet fra hospitalet. Man må forvente at gå til kontrol resten af livet. I den første tid gælder det om at undgå tilbagefald, altså at ens gamle marv vinder kampen mod den nye. På den lange bane gælder det om at undgå infektioner. Men! Man er rask. Man har ikke længere MDS - dog skal der gå en årrække med knoglemarvsprøver, som ikke visre tegn på MDS før lægerne vil bruge ordet RASK.

I artiklen, som linkes til i boxen til højre kan du læse meget mere om de forskellige muligheder før, under og efter en allogen stamceller transplantation i forbindelse med MDS. Har du under læsningen spørgsmål, så er det bedste nok at spørge din behandlende hæmatolog. Men må også sende spørgsmål til niels.jensen@mds-and-you.info.

I artiklen anvendes mange forkortelser. Nogle af dem er HCST - Allogen Stemcell Transplantation, ICT - Intensiv kemoterapi, NRM - ikke tilbagefaldsrelateret dødelighed, mmm.

Google+ Twitter Facebook Gmail

Måske kan MDS patienter i fremtiden undgå knoglemarvsprøver

indsendt 4. apr. 2017 03.43 af Niels Jensen   [ opdateret 29. jun. 2017 09.34 ]

Nye forskningsresultater, som i marts måned blev offentliggjort i tidskriftet Blood tyder på, at MDS patienter fremover helt eller delvist kan undgå at få taget knoglemarvsprøver, som bl.a. tages for at følge udviklingen i deres blasttal i knoglemarven. Et stigende blasttal er en indikation for progression mod akut myeloid leukæmi (AML). En grupper forskere fra Australien har under ledelse af Paul Yeh fra Division of Cancer Medicine ved Peter MacCallum Cancer Center i Melbourne, Australien undersøgt, om man kan følge udvikling i mutationsbyrden hos MDS patienter under deres behandling alene ved at tage blodprøver. Baseret på en række blodprøver og tilhørende knoglemarvsprøver fra 12 MDS patienter, som har deltaget i et klinisk forsøg konkludere de australske forskere:

"..at ctDNA afspejler den genetiske information fra knoglemarvsprøver, og præcist afspejler de dynamiske ændringer, der ses som følge af behandling og tilmed kan forudsige behandlingssvigt."

Original litteratur

Den originale videnskabelige artikel, som er skrevet på engelsk kan gratis downloades fra tidsskriftet Blood's hjemmeside her. Artilens engelske titel er "Molecular disease monitoring using circulating tumor DNA in myelodysplastic syndromes" og den er skrevet af følgende forskere Paul Yeh, Michael Dickinson, Sarah Ftouni, Tane Hunter, Devbarna Sinha, Stephen Q. Wong, Rishu Agarwal, Ravikiran Vedururu, Kenneth Doig, Chun Yew Fong, Piers Blombery, David Westerman, Mark A. Dawson and Sarah-Jane Dawson, og offentliggjort online den 23. marts 2017 i Blood 2017 129:1685-1690. doi: https://doi.org/10.1182/blood-2016-09-740308

At artiklen kan downloades gratis allerede nu skyldes, at forfatterne har betalt en såkaldt "page fee".  Det medføre dog også, at artiklen som følge af amerikansk lovgivning, så kaldes en annonce. I forbindelse med udarbejdelse af denne nyhedsnotits er artiklen også blevet oversat til dansk.

ctDNA er en forkortelse for cellefri cirkulerende tumor DNA. DNA er de kemiske strukturer, som indholder informationer om hele vor arvemasse, altså vore gener. Når vore celler deller sig - og det gør de millioner af gange hvert minut - kan der opstå fejl i vor arvemasse. Mange af disse fejl har enten ingen betydning eller også kan cellen korrigerer for dem. Andre giver anledning til sygdomme, som kræft og herunder MDS. Disse fejl kaldes for mutationer.  På figuren til venstre, som stammer fra australiernes artikel kan man følge udviklingen i fire mutationer i fire forskellige gener hos en MDS patient. De fire gener, som er fået en fejl hos denne MDS patient, er CBL, U2AF1, TET2 og ASXL1. I de tre første gener giver figuren, at mutationerne var tilstede fra diagnosetidspunktet (orange, blå og sorte linjer). Den fjerde mutation, ASXL1, forekommer først efter ca. 375 efter diagnosen. Man kan også se på figuren, at mutationsbyrden fra de tre første mutationer falders indtil omkring dag 200 som følge af patientens behandling med azatidine (Vidaza). Mutationsbyrden måles som en procent, som kaldes MAF - se figurens venstre lodrette akse.  Når den fjerde mutation opstår, så kan man se, at mutationsbyrden stiger. Samtidig stiger også blasttallet knoglemarven. Bemærk at data mellem dag 400 og dag 1350 er udeladt fra diagrammet. 

Forskerne skriver i deres abstract, som her gengives i fri dansk oversættelse:

"Diagnosticering og overvågning af myelodysplastiske syndromer (MDS) er meget afhængige af knoglemarvsprøver, som er forbundet med en betydelig interobserver variation. Selvom azacitidin er en hjørnesten i behandling af MDS, er det kun halvdelen af alle patienter, som har effekt af denne medicin. Derfor er der et presserende behov for forbedrede metoder til diagnosticering og overvågning af MDS. De fleste MDS patienter har enten klonale somatiske karyotypiske abnormiteter og / eller genmutationer som hjælper ved diagnose og kan anvendes til at overvåge behandlingsrespons. Cirkulerende cellefrit DNA kommer fortrinsvist fra hæmatopoietiske celler, og vi formoder, at det maligne MDS-genom vil være en vigtig bidragsyder til cellefrie DNA-niveauer hos MDS patienter som følge af ineffektiv hæmatopoiese. Ved analyse af serielle knoglemarv og matchede plasmaprøver (n = 75), viser vi, at cellefri cirkulerende tumor-DNA (ctDNA) er direkte sammenlignelig med knoglemarvsbiopsi til at vise den genetiske heterogenitet af maligne kloner ved MDS. Bemærkelsesværdigt viser vi, at seriel overvågning af ctDNA tillader samtidigt sporing af både mutationer og karyotypiske abnormiteter under behandlingen og er i stand til at forudse behandlingssvigt. Disse data peger på en rolle for ctDNA som en minimalt invasiv molekylær overvågningsstrategi af sygdommen MDS."

Til sidst konkludere forskerne yderligere:

"Disse resultater understøtter brugen af ctDNA analyse, som som en ikke-invasiv biomarkør til at supplere de eksisterende overvågningsstrategier for MDS patienter"

Når det er sagt, så skal de også lige fremføres, at denne undersøgelse blot omfattede 12 MDS patienter. Der skal nok nogle flere undersøgelser til før det bliver hverdag på Rigshospitalet, OUH eller ÅUH.  Man kan også håbe, at politikerne får øje på idéen, da en ctDNA analyse baseret på en blodprøve nok er billigere end en knoglemarvsprøve og efterfølgende behandling af prøven.
Google+ Twitter Facebook Gmail PrintFriendly

AA & MDS International Foundation MDS Forskningsresumé fra ASH 2016

indsendt 24. mar. 2017 06.17 af Niels Jensen   [ opdateret 24. mar. 2017 06.27 ]

AA & MDS International Foundation har lavet et dokument, som indeholder abstrakter af de MDS relaterede resultater, som blev præsenteret ved ASH 2016 i december. Her er hoved overskrifterne:
  • Gensekventering (NGS - Next Generation Sequencing) i forbindelse med diagnose af MDS og behandlingsvalg
  • Behandlinger, som foregår i hjemmet og ikke på hospitalet
  • Stamcelletransplantation er stadig eneste kurerende behandling, men den er langtfra for alle.
Dokumnetet, som er vedhæftet nedenfor, er også blevet oversat til dansk, og den danske version findes her:  https://docs.google.com/document/d/1xbJmPQk3UqAHO4LiQRVjNd6P2CcuzcaL2hgugV9suJ4/ . Det indholder omtale af 13 forskningsresulater med 4 indenfor diagnose og risikovurdering, 1 om behandling af lav risiko MDS, 3 om behandling involverende nye lægemidler, 3 om behandling når Vidaza og lignende ikke længere virker, og endelig 3 om stamcelletransplantation.  Det vigtigste resultat fra ASH 2016 for MDS patienter er nok, at meget peger på, at det ikke er tilstrækkeligt at foretage en gensekventering en enkelt gang. Det er også nødvendigt at følge op med regelmæssige gentagelser og at følge med i hvordan putationerne udvikler sig, og dermed også hvornår der skal sætttes ind med sygdomsmodificerende behandling og ikke blot forskellige vækstfaktorer.

Ny test identificerer din infektion på blot 1½ time!

indsendt 26. feb. 2017 08.33 af Niels Jensen   [ opdateret 11. mar. 2017 12.48 ]

I denne uge er en ny test, som kan identificere en infektion på blot 1½ time kommet på markedet i USA.  Det nye testkit produceres af firmaet Accelerate Diagnostics, og markedsføres tilsyneladende allerede både i USA/Canada og Europa. 

Når man som MDS patient får en infektion, som får feberen til at komme over 38,5 C, så skal man hurtigst muligt underbehandling. Jeg har selv fået fortalt, at i en sådan situation, så skal jeg ikke spilde tid på at ringe 1813, men i stedet direkte kontakte bagvagten på den afdeling, hvor jeg bliver behandlet.  Så vil de nemlig kunne få mig under behandling inden for en halv time på nærmeste hospital, og det kan gøre en forskel for, om jeg overlever infektionen eller ej.  I en sådan situation vil man nok ikke vente 1½ time på resultatet af en laboratorietrest, men den ny test kan alligevel være nyttig ved at gøre det muligt i nogle tilfælde at få informationer om infektionen, som muliggør en justering af behandlingen indenfor 6-7 timer.

FDA's Pressemeddelelse

Du kan læse pressemeddelelsen fra FDA her.  Udstyret og testkit til at lave disse test produceres af firmaet Accelerate Diagnostics, Inc., som har hovedkvarter i Phoenix, Arizona, USA, men firmaet har også marketing i Europa. Både den amerikanske og europæiske hjemmeside er opdaterede med informationer om det nye testkit.
Dette er den første test til at identificere organismer, der forårsager infektioner i blodbanen og give oplysninger om, hvilke antibiotika organismen er tilbøjelig til at reagere på (antibiotika følsomhed). Testen reducerer den af ​​tid, det tager at få disse vigtige oplysninger, som kan vejlede om antibiotisk behandling.

Bakterielle eller gær blod infektioner kan forekomme hos patienter i alle aldre, men er særlig alvorlig hos spædbørn, ældre og personer med svækket immunforsvar, som patienter med MDS og andre blodsygdomme. Hvis de ikke behandles hurtigt, kan sådanne infektioner i blodet føre til alvorlige komplikationer, såsom septisk chok og død. I modsætning til traditionelle identifikation og antibiotiske følsomhedtests der kan tage 24 til 48 timer før testresultater foreligger, kan PhenoTest BC Kit identificere bakterier eller gær på cirka 1,5 timer. For nogle organismer kan resultater fra testen også vejlede om behandling indenfor cirka 6,5 ​​timer.
 
Testen kan identificere 14 forskellige arter af bakterier og to arter af gær, der forårsager infektioner i blodbanen, og giver samtidig antibiotisk følsomhed på 18 udvalgte antibiotika for nogle af de identificerede organismer. Testen vil også identificere ​​to indikatorer for antibiotikaresistens, som kan opstå, når potentielt skadelige bakterier ændrer sig på en måde, der reducerer eller eliminerer virkningen af ​​antibiotika.

Risici forbundet med brug af PhenoTest BC Kittet er falske positive fund, som kan opstå, når en person ikke er inficeret med organismer, der forårsager infektioner i blodbanen, får et testresultat, der fejlagtigt angiver, at han eller hun er inficeret.  I boksen til venstre finder du link til FDA pressemeddelelse og Accerate Diagnostics hjemmeside, hvor du kan læse mere om testen.

Denne test omfatter ikke alle infektioner, som MDS patienter og andre med reduceret immunforsvar kan komme ud for, og så er det godt med en standard procedure - i den kemiske industri, som jeg har arbejdet en del år i kaldes det for standard drift forskrifter.

Vil du bruge din computer til at hjælpe Børnekræftforskningen?

indsendt 1. feb. 2017 06.12 af Niels Jensen   [ opdateret 14. feb. 2017 02.17 ]

I går skrev Science for Business People om et internationalt projekt med det formål at finde mulige nye lægemidler, som kan anvendes til behandling af kræft hos børn.  Et internationalt konsortium beder om lov til at udnytte din computer til at screene lægemiddelkandidater til behandling af en række kræftformer, som hovedsagelig findes hos børn, men kun i de perioder du ikke selv bruger din computer. Projektet har titlen "Smadrer Børnekræft" (Smash Childhood Cancer) og er et fælles initiativ iværksat af forskere i Japan, Hong Kong og USA med IBM som teknologipartner.  
Projektet har til formål at finde behandlinger for flere typer kræft hos børn, som hjernekræft, leverkræft, knoglekræft, nyrekræft m.fl. Hver for sig er disse former for kræft sjældne sygdomme, men samlet er de årsag til 300.000 nye diagnoser hvert år blandt børn og teenagere, og 80.000 dødsfald. 


Kræftforskere ved Saga Medical Center Koseikan, Chiba University og Kyoto University i Japan, University of Hong Kong i Kina, og University of Connecticut School of Medicine med tilknyttede hospitaler i USA planlægger at screene millioner af kemiske forbindelser, der har potentiale indenfor behandling af disse sygdomme, ved at angribe visse proteiner målrettet. Målet er at finde de kemikalier, som bedst binder sig til proteiner, som er karakteristiske for børnekræft.  Denne opgaver kræver enorm computerkraft, som enkelt laboratorier ikke råder over. Derfor vil man anvende IBM's World Community Grid, som er et netværk af individuelle computere, som vi såkaldt "cloud-computing" tilbyder ledig kapacitet og ledig tid til at udføre ressourcekrævende beregningsopgaver. Netværket har omkring 727.000 deltagere, det spillede en lignende rolle i 2014, da forskere ved Chiba Universitetet udnyttede det til at finde lægemiddelkandidater til behandling af børnesygdommen neuroblastom, en form for kræft som udvikler sig i fostres nerveceller. Neuroblastom danner kræfttumorer i binyrerne, og tegner sig for 7 til 10 procent af alle former for børnekræft. Dengang fandt man 7 lægemiddelkandidater, og det er lederen af dette projekt, som også leder det nye projekt: Direktør for Saga Medical Center Koseikan og formand for Smash Childhood Cancer projektet.


Deltagerne i projektet tilbyder alene den ledige tid på deres computer eller Android-telefon til at køre simulerede lægemiddelscreeninger. Disse screeninger bruger et stykke open source software, som hedder Autodock Vina, som vurdere samspillet mellem to forskellige molekyler for at finde dem, som binder bedst til kræftproteinerne. Softwaren tildeler en score til simuleringerne og lægemiddelkandidater med de højeste scorer bliver så nærmere undersøgt af kræftforskere ved de deltagende laboratorier. Du kan også deltage, da der ikke kræves hverken tid, penge eller teknisk ekspertise - du kan endda se en YouTube video mens du hjælper forskningen indenfor børnekræft. Du kan læse mere om World Community Grid her. Du skal registerer dig på dette site, og når du har gjort det, så kan du vælge hvilke af de igangværende forskningsprojekter, du ønsker at støtte, og downloade den nødvendige software. Denne software hedder BOINC, og den indeholder Autodock Vina. BOINC for linux kan i nogle tilfælde også installeres på samme måde, som du installerer anden linux software.


 Når du installerer softwaren på din computer eller Android-telefon, så vil den udnytte ledig regnekapacitet og returnere resultater til en central database. Lignende software anvendes bl.a. i forbindelse med søgning efter liv andres steder i universet.


Google+ Twitter Facebook Gmail PrintFriendly

10 Tekniske Fremskridt, som vil ændre sundhedssektoren

indsendt 1. jan. 2017 13.31 af Niels Jensen   [ opdateret 14. feb. 2017 02.23 ]

Den 16. december 2016 offentliggjorde Medscape en liste med 10 tekniske fremskridt, som vil medføre væsentlige ændringer for patienter og patienters behandling.  På overskriftniveau er der udsigt til: AI til at assistere med fortolkning af medicinske billeder fra patologiske udstrygninger, over røntgen, MRI, CT og PET-CT, til billeder af hudlæsioner og nethinder;  mere kontinuert overvågning af den enkelte patient ved brug af bærbare sensorer; skift fra vævsprøver til blodprøver ved diagnose og overvågning af kræftpatienter; brug af CRISPR gen redigering i behandling og kliniske forsøg; ultralydscanning på en smartphone; et laboratorie i lommen; hel-genom sekventering , mikrofluid chips laboratorier og virtual reality (VR). Det er nok ikke alle disse teknologier, som umiddelbart vil gøre en forskel for MDS patienter, men jeg er sikker på de fleste vil - og meget hurtigere end de fleste af os tror.

Den originale artikel på Medscape er skrevet den amerikanske læge og skribent Eric Topol, og bringes her oversæt dansk og med enkelte tilføjelser om danske forhold. De ti ting er lidt nærmere i følgende afsnit:

Kunstig intelligens kommer til det medicinske område

Kunstig intelligens (AI) har ramt mange andre områder af vor dagligdag, som Google søgninger og næsten automatisk billedjustering på Google, og er begyndt at vise hvad det kan gøre indenfor sundhedssektoren. Den ekstraordinære evne AI har med fortolkning af patologiske billeder, røntgen billeder, billeder af hudlæsioner og nethinder er for nylig blevet demonstreret.[1] Der er over 90 nystartede virksomheder, der arbejder på AI anvendelser i sundhedssektoren, og også gamle kendinge, som IBM (Watson), Apple, Google og Microsoft. I en udgave af TV-programmet "60 Minutes", som blev  filmet på University of North Carolina, blev det fremført, at AI opdagede en evidensbaseret behandling, som patienternes onkologer ikke havde identificeret, for 30% af patienter med kræft. Evidens betyder, at behandlingen havde dokumenteret effekt beskrevet i videnskabelige publikationer.

Avancerede bærbare sensorer 

I det forgangne år er set bemærkelsesværdige fremskridt indenfor bærbar sensorteknologi med egenskaber som fleksibilitet, strækbarhed, sensorer til udskrivning på 3-D printere, og endda sensorer uden batterier alt til stadig mere overvågning af fysiologiske målinger, kemiske målinger (herunder glukose, etanol og laktat), og miljø målinger (såsom ultraviolet lys). Billedkilde: University of Illinois, Illinois,USA.

Flydende Biopsi indenfor Cancer

Større studier, som sammenligner resultater baseret på cirkulerende cellefri, plasma tumor-DNA (tNDA) og resultater baseret på vævsprøver fra en tumor er blevet offentliggjort. Antallet af virksomheder som forfølger et skift fra vævsprøver til blod prøver og sekventering af tDNA her er ved starten af året over 50 i USA alene. Mængden af kræft-relaterede gener, som er blevet sekventeret fra blodprøver er vokset betydeligt. Nyetablerede virksomher som bl.a. Grail og Cirina, har igangsat forsøg med at opdage cancer i store grupper af raske mennesker, enten ved hjælp af tDNS eller tDNA methylering - men inden sygdommer viser sig på traditionel vis.

Det er i skrivende stund stadig usikkert om blodprøver vil give en nøjagtig identifikation af asymptomatiske individer, men fordelene i forhold til vævsprøver (biopsi) er for patienter med en foreløbig diagnose eller patienter under overvågning (mindre udgifter, mindre risiko og mindre ubehag), og desuden er blodprøver muligvis mere repræsentativ for den biologiske proces under en persons udvikling af kræft). [2]

Virtuelle Medicinske Centre til fjernovervågning ('sengeløse hospitaler') og Telemedicin

I St. Louis (USA), har Mercy Virtual 330 sundhedsprofessionelle, som udfører overvågning i real-tid af tusindvis af patienter på afstand. Patienterne sover i deres egne senge, men er konstant overvåget af personale fra Mercy Virtual.  Parallelt hermed vokser telemedicin meget hurtigt med henblik på reduktion af antallet af ambulante besøg og dermed patienternes tid til rejse og konsulation. Billedkilde: Mercy Virtual.




Brug af CRISPR gen redigering i behandling og i kliniske forsøg

Den første patient er blevet behandlet for lungekræft ved brug af CRISPR gen redigering på et hospital i Kina. Proceduren var at fjerne immunceller fra patienten, redigere dem for at skabe en øget immunfunktion (deaktivering af PD-1), dyrke af de redigerede celler, og injektion tilbage i patienten.[3] Kliniske forsøg med CRISPR er blevet godkendt i USA indenfor kræftområdet. Desuden har der været bemærkelsesværdige fremskridt indenfor en række monogene sygdomme, som seglcelleanæmi, men også indenfor leukæmi og lymfom.[4] Billedkilde: Science.

Smartphone ekkokardiografi

Ekkokardiografi er en undersøgelse af hjertets funktion ved hjælp af ultralydbølger. For et år siden blev Philips Lumify smartphone ultralydscanning fremhævet som et teknisk gennembrud. Et år senere er en dedikeret hjerte-sonde blevet udviklet, som generer billeder via an Android app. Samtidig er en anden smartphone ultralyd enhed, Clarius, ved at ramme markedet, og den har en trådløs forbindelse til din smartphone. Og endelig har Healcerion udviklet et tredje smartphone ultralydapparat. Altsammen i 200-året for stetoskopets indførelse. 

Laboratorie  i lommen

Evnen til hurtigt og billigt at diagnosticere et betydeligt antal antal infektionssygdomme har længe været et mål, og teknologien benævnes point-of-care - en parallel til point-of-sale i forretninger. Listen over sygdomme, som kan diagnosticeres med denne teknologi, omfatter nu HIV, human papillomavirus, influenza, og gruppe A streptokokker, og mange flere er på vej.[5] 

Den mobile platform, der i stigende grad anvendes, er meget attraktivt for fjerntliggende områder. For nylig annoncerede Imperial College en engangs USB memory sticks, der nøjagtigt kan bestemme HIV virale niveauer fra en dråbe blod. Og "allestedsnærværende sekventering" - evnen til at sekventere et patogen hurtigt fra en kropsvæske prøve - giver et løfte om at revolutionere diagnose af infektions sygdomme i de kommende år. Billedkilde: Imperial College, London.





Genomforskning indenfor prædisponering for Cancer samt Hel-Genom Sekventering 

Firmaet "Veritas Genetics" annoncerede på konferencen "Future of Genomic Medicine" hel-genom sekventering for under 7.000 kr. Selv om der havde været meget skriveri om 7.000 kr. (1.000 $)  hel-genom sekventering i årevis, var denne annoncering første reelle overskridelse af denne tærskel. Det kræver dog adgang til en Illumina HiSeq X Ten gensekventeringsmaskine, som koster omkring 70 Mkr. 

Vi kender nu et væsentligt antal af de almindelige varianter i gener, der prædisponere en person til at få cancer - både i onko gener og tumorsuppressor gener. For personer med en familie historie med kræft, kan 30 af disse gener nu sekventeres af Color Genomics for blot 1.750 kr. Flere andre virksomheder tilbyder mutations paneler eller anden målrettet sekventering med henblik på at definere øget risiko. Dette vil kunne forbredre brugen af screening og giver løfte om om forebyggelse ved at identificere øget risiko længe før kræften viser sig.

Mikrofluide chips til labs via en dråbe blod

Selv om firmaet "Theranos" ikke leverede på løftet om præcise blodprøver fra en dråbe blod, bevæger teknologien til at udføre sådanne målinger ved hjælp af chips med mikrofluid teknologi og colorimetri sig fremad. Et eksempel er de immunoassays, som firmaet Genalyte udføre indenfor 9 minutter på en dråbe blod - noget som normalt koster over 7.000 kr og tager en til to uger på et special laboratorium.

Mikrofluid teknologi kan gøre mange analyser billigere, hurtigere og mere præcise. Genalyte har i modsætning til Theranos, offentliggjort en række peer-reviewed artikler, som validerer deres resultater. Billedkilde: Genalyte.

Virtual Reality ved smerte, fobier, og forebyggelse af fald

Teknologi giganter har investeret massivt i virtual reality (VR). Et eksempel er Facebooks køb af firmaet "Oculus Rift". På det tidspunkt var der ikke mange mennesker som så potentialet for VR i sundhedssektoren. En undersøgelse beskrevet i tidskriftet Lancet viste hvordan VR kunne reducere tilbøjeligheden til at falde.[6] Derudover er yderst lovende data offentliggjort eller præsenteret om VR i forbindelse med lindring af smerter, fobier, og post traumatisk stress. Udover i behandling bruges VR også i stigende grad indenfor kirurgi og ved simuleringer under lægestudiet.

Relateret til VR er såkaldt "augmented reality" (AR), som offentligheden først stiftede bekendtskab med i forbindelse med Google Glass - som har været afprøvet i den danske sundhedssektor, og senest dukkede AR op i CBS TV-serien Pure Genius. Billedkilde: Lancet.

Litteraturkilder

  1. Jha S, Topol EJ. Adapting to artificial intelligence radiologists and pathologists as information specialists. JAMA. 2016 Nov 29. [Epub ahead of print]
  2. Lanman RB, Mortimer SA, Zill OA, et al. Analytical and clinical validation of a digital sequencing panel for quantitative, highly accurate evaluation of cell-free circulating tumor DNA. PLoS One. 2015;10:e0140712.
  3. Cyranoski D. CRISPR gene-editing tested in a person for the first time. Nature. 2016;539:479.
  4. DeWitt MA, Magis W, Bray NL, et al. Selection-free genome editing of the sickle mutation in human adult hematopoietic stem/progenitor cells. Sci Transl Med. 2016;8:360ra134.
  5. Radin JM, Topol EJ, Andersen KG, Steinhubl SR. A laboratory in your pocket. Lancet. 2016;388:1875.
  6. Mirelman A, Rochester L, Maidan I, et al. Addition of a non-immersive virtual reality component to treadmill training to reduce fall risk in older adults (V-TIME): a randomised controlled trial. Lancet. 2016;388:1170-1182.

Denne danske liste er baseret på Eric Topols liste på Medscape. Eric Topol er en amerikansk læge og skribent, som bl.a. har skrevet bogen "Doktor, Patienten vil se dem nu!". Læst den originale Medscape artikel her.
Google+ Twitter Facebook Gmail PrintFriendly

Udtrykket "Refraktær anæmi" afskaffes officielt i forbindelse med MDS

indsendt 12. dec. 2016 11.58 af Niels Jensen   [ opdateret 14. feb. 2017 02.27 ]

Siden offentliggørelsen af de fransk-amerikansk-britiske (FAB) klassifikationer i 1976 og 1982 er udtrykket "refraktær anæmi" blevet anvendt i forbindelse med visse undertyper af MDS.  Men med offentliggørelsen af den seneste WHO klassifikation er alle myeloide neoplasmer og akute leukæmier i D.A. Arbers artikel "The 2016 revision to the World Health Organization classification of myeloid neoplasms and acute leukemia" i maj nummeret af Blood, som tidligere har været omtalt her, er alle undetyper af MDS som indholdt udtrykket "refraktær anæmi" blevet erstattet af nye udtryk, som vist i tabellen til højre. Således er RAMD - Refractory Anæmia with Multilineage Dysplasia blevet til MDS with multilineage dysplasia.

Denne ændring udtrykker David Steensma i december nummeret af Leukemia Research stor glæde ved. Dr. Steensma skriver "Udtrykket 'refraktær anæmi' blev brugt i 1937 af Cornelius Parker Rhoads til at beskrive patienter, hvis anæmi ikke blev bedre efter behandling med lever ekstrakt eller jernsalte, og udtrykkry blev senere anvendt til at beskrive visse undertyper af MDS i de tidlige fransk-amerikansk-britiske (FAB) klassifikationer af MDS". Desværre havde Dr, C.P. Rhoads ikke helt rent mel i posen, og Dr. Steensma fortsætter "En skandale vedrørende Dr. Rhoads' muligvis uetiske medicinske eksperimenter på anæmiske patienter i Puerto Rico i 1931 og en racistisk brev, han skrev i denne periode ledte til en international skandale og en undersøgelse i den amerikanske kongres".

Når man ser på listen til højre, så kan det undre, at man i den foreløbige betegnelse for MDS hos børn har valgt, at bruge ordet "refractory",

Links til original litteratur

Du kan læse resuméet af Dr. Steensma's artikel på dansk her. Reference til den originale artikel i Leukemia Research er  http://dx.doi.org/10.1016/j.leukres.2016.10.007 . Og indlægget om den nye WHO klassification er her.

Google+ Twitter Facebook Gmail PrintFriendly

Er der for mange behandlingscentre for MDS patienter i Danmark? - INSPIRE tyder på det!

indsendt 6. dec. 2016 13.29 af Niels Jensen   [ opdateret 14. feb. 2017 02.29 ]

I øjeblikket rekruteres MDS patienter til INSPIRE fase 3 undersøgelsen, som er rettet mod høj risiko MDS patienter. I denne forbindelse er høj risiko med MDS patienter med understyperne RAEB-1, RAEB-2 eller RAEB-t, som ikke længere kan behandles med HMA'er som azacitydin.  Fase 3 er den sidste store kliniske undersøgelse, som er grundlaget for godkendelse hos den amerikanske Federal Drug Agency (FDA) eller det europæiske European Medicines Agency (EMA).  Desværre tilbydes undersøgelsen ikke i Danmark, så den eneste mulighed for danske patienter, som ellers opfylder kriterierne, er at tale med deres hæmatolog om at deltagelse i Tyskland, England eller Frankrig. Undersøgelse tilbydes bl.a. på MDS Kliniken i Dresden, som danske hæmatologer har tætte kontakter til .

Det er muligt, at grunden til at undersøgelsen ikke tilbydes i Danmark, skal findes i de mange danske hæmatologiske centre. I Danmark har vi otte eller ni hæmatologiske centre til 5,5 millioner mennekser, og med omkring 225 ny-diagnosticerede om året bliver det til blot 28 eller 27 nye MDS patienter i gennemsnit per ved hvert center. Såfremt Danmark skal være et attraktivt land at udbyde kliniske undersøgelser, som INSPIRE, så bør antallet af centre reduceres til en tredjedel af det nuværende antal. I øjeblikket har vi i Københavnsområdet 3 centre med en afstand mellem dem på under 30 km. Det er luksus, og det er til skade for danske MDS patienter, og nok også andre kræftpatienter.  Bl.a. betyder det, at vi i dette område har 3 relativt små enheder til gensekventering, i stedet for én stor enhed med international gennemslagskræft. En sådan koncentration af de hæmatologiske centre vil også give bedre kollegiale miljøer indenfor de forskellige kliniske specialer.  Når vil taler sjældne sygdomme, som MDS, så er et center med blot 27-28 nye patienter om året et meget lille center. Måske er regionerne en hindring for bedre kræftbehandling i Danmark?

Såfremt du er en patient med en af MDS understyperne RAEB-1, RAEB-2 eller RAEB-t, eller en pårørende til en sådan patient, så bør du læse mere om INSPIRE på hjemmeside www.clinicaltrials.gov. Søg efter undersøgelsn med identifikationen NCT02562443. Den aktive forbindelse som undersøges i INSPIRE er rigosertib eller ON-01910, hvis kemiske struktur fremgår af illustration til denne notits. INSPIRE (INternational Study of Phase III Intravenous RigosErtib) undersøgelsen foregår på vegne af firmaet ONCONOVA.

Samtidig er firmaet Takeda Oncology i gang med at rekrutere høj risiko og meget høj risiko  MDS patienter til deres fase 2 undersøgelse af kombinationen af pevonedistat og azacitidin i forhold til bare azacitidin. Denne undersøgelse tilbydes heller ikke ved danske hæmatologiske centre. Det forventes, at undersøgelsen vil blive tilbudt i Holland, Tyskland m.fl.  Formålet med en fase 2 undersøgelse er at undersøge hvor effektivt og sikkert det pågældende stof er. Læs mere om denne undersøgelse på www.clinicaltrials.gov ved at søge efter undersøgelsen med identifikation NCT02610777. Pevonedistat, hvis kemiske struktur ses på billedet til venstre, er også et forholdsvist lille molekyle. Det betyder, at mange af stoffets egenskaber kan estimeres, hvilket tillader kemiingeniørerne at optimere produktioen, såfremt stoffet bliver godkendt af FDA og EMA.


Google+ Twitter Facebook Gmail PrintFriendly

På Cleveland Clinic Medical Summit forudsiger eksperter det kommende års største landvindinger

indsendt 9. nov. 2016 00.15 af Niels Jensen   [ opdateret 14. feb. 2017 02.39 ]

For 14. gang blev Cleneland Clinic Medical Summit Innovation  afholdt i slutningen af oktober. På mødet forsøger man at bleve enige om hvilke ting, som det kommende år vil ændre pleje af patienter. På Cleveland Clinics hjemmeside kan du læse om alle 10 forudsigelser for 2017, og nedenfor omtales 3 med relevans for blodkræftsygdomme.

  1. Anvendelse af microbiome til at forebygge, diagnosticere og behandle sygdomme.  Mikrober i vores kroppe - og de kemikalier, de udsender - forstyrre den måde, mad fordøjes på, medicin påvirker kroppen, og endda hvordan en sygdom udvikler sig. Biotekselskaber som hidtil har fokuseret på analyse af generne drejer sig nu mod potentialet i microbiome for at udvikle ny diagnostik, nye behandlingsformer og "probiotiske" produkter for at forhindre farlige mikrobe ubalancer.  Med det nationale microbiome initiativ i USA acceleres forskning og udvikling, og eksperterne mener at 2017 er året hvor microbiome analyser er sundhedssektorens mest lovende udvikling.
  2. Diabetes lægemidler, der reducerer kardiovaskulær sygdom og død.
  3. Cellulær immunterapi til behandling af leukæmi og lymfomer. En af de første cellulære immunterapier til leukæmi og non-Hodgkins lymfomer er ved at ramme markedet. Kimære antigen receptor T-celleterapi er en type af immunterapi, hvor en patients immunsystem T-celler fjernes og genetisk omprogrammeres til at søge og ødelægge tumorceller. Resultaterne har været imponerende. Nogle undersøgelser med fokus på akut lymfoblastær leukæmi (ALL) har rapporteret en resultater på 90 procent. ventes banebrydende behandling, der skal fremlægges til FDA i 2017 til behandling af ALL. Det kunne udløse en bølge af godkendelser for andre blodkræft og lymfomer samt. Cellular immunterapi kunne en dag erstatte kemoterapi og dens levetid for bivirkninger.
  4. Flydende biopsier til at finde cirkulerende tumor-DNA. Tests kendt som "flydende biopsier" kan afdække tegn på faktiske DNA eller cellefri cirkulerende tumor-DNA (ctDNA), som frigives fra en tumor til blodbanen. Dette ctDNA er mere end 100 gange mere koncentreret i blodet end tumorceller. Tiltrods for, at undersøgelser er stadig i gang, forventes et årligt salg af denne revolutionerende kræft test at være $ 10 milliarder dollars. Flere selskaber er ved at udvikle testkit som når markedet i år. Flydende biopsi bliver hyldet som flagskibs teknologi i den amerikanske regerings Cancer moonshot Initiative. Eksperter mener, det er kun et spørgsmål om tid, før man kan opdage og behandle kræft som en årlig rutine helbredsundersøgelse.

Google+ Twitter Facebook Gmail PrintFriendly

Immunterapi med kræfter som et tredobbeltløbet gevær

indsendt 3. nov. 2016 10.42 af Niels Jensen   [ opdateret 14. feb. 2017 02.41 ]

Næsten som et tredobbeltløbet gevær (spørg ikke hvordan et sådant ser ud) har forskere fra MIT's Koch Institute for Integrative Cancer Research kombineret tre ting: 1) et antistof rettet mod den relevante tumor, 2) en vaccine baseret på interleukin 2 (IL2) rettet mod den relevante tumor, og 3) programmeret celledød molekyle 1 (PD1). Antistoffet (IL2) rekruterer immunceller, vaccinen stimulerer T-celle produktion ved at IL2 fremmer T-celler, og PD1 forlænger T-celle aktiviteten.

Kombinationen af de tre elementer har hidtil kun være prøvet på mus. I 75% af mus med kræftsvulster, som blev udsat for kombinationen forsvandt kræftsvulsterne fuldstændig.Selv nye kræftceller, som blev sprøjtet ind i musene seks måneder senere blev fuldstændig elimineret. For mig lyder det nærmest som et vidundermiddel. Der er imidlertid, som sædvanligt mange trin på vejen fra succesfulde dyreforsøg til anvendelse på patienter på vore hospitaler.

Kilde

Den nyhed, som beskrives her stammer fra SciTech Digest fra den 29. october 2016. Læs mere om SciTech Digest her. Den nyhed, som beskrives her er fra MIT, og man kan læse mere her.




Google+ Twitter Facebook Gmail PrintFriendly

1-10 of 79