Nyheder‎ > ‎

Fra forskningen

Her finder du nyheder om de seneste landvindinger indenfor forskningen, så enten direkte har interesse for MDS patienter eller som øger håbet for udviklingen af nye behandlingsmetoder i fremtiden.

Mere fundamental viden om AML cellers funktion giver håb om bedre diagnose

indsendt 6. sep. 2017 12.47 af Niels Jensen   [ opdateret 6. sep. 2017 13.01 ]

Figure thumbnail fx1Der kommer mange nye forskningsresultater omkring AML, og det er der en god grund.  I juli publicerede forskere ved University of Kent i Storbritannien ny viden om hvordan AML celler undgår at blive dræbt af kroppens NK-celler. NK står for Natural Killer - Naturlig Dræber. Det viser sig, at AML-celler - men ikke raske blodlegemer - udtrykker en receptor som kaldes latrophilin 1 (LPHN1). LPHN1 inducerer aktivering af PKCa, som udløser produktion og frigivelse af immunsystemet receptor Tim-3 og dens ligand galectin-9. Disse forhindre naturlige dræberceller (NK) og andre cytotoksiske celler i at dræbe AML-cellerne.
På det molekulære niveau forhindrer Tim-3 udskillelse af interleukin 2, som er nødvendig for aktiveringen af de naturlige dræber celler og cytotoksiske T-celler. Galectin-9 svækker AML- celledræbende evner i de naturlige dræber celler og andre cytotoksiske lymfocytter - hvide blodlegemer.

Original litteratur

Denne note er baseret på en artikel i HematologyTimes den 28. juli 2017 med titlen "Team makes "fundamental" AML discovery", som er baseret på en forskningsartikel i EBioMedicine med titlen "The Tim-3-galectin-9 Secretory Pathway is Involved in the Immune Escape of Human Acute Myeloid Leukemia Cells" skrevet af  I.G. Silva et.al. og publiceret online den 19. juli 2017. En dansk oversættelse af artiklen fra HematologyTimes er vedhæftet denne webside.
Denne information kan udnyttes til udvikling af biomarkører til diagnose af AML og identifikation af potentielle mål for behandling af AML. Blandt de seneste nyheder om AML re-lancering på det amerikanske marked af et antistof-lægemiddelkonjugat til behandling
, om at C-vitamin regulerer HSC'er, og begrænser AML-udvikling, et antistof som kan behandle AML, MM og NHL. Fælles for disse nyheder er, at virkningen kun er demonstreret i laboratoriet, og den ofte kun forkommer ved til stedeværelse af bestemte mutationer. Yderligere er to lægemidler givet en særlig status i forbindelse med AML, da der ikke aktuelt findes behandlinger for den pågældende gruppe af patienter.
Hvorfor er dette relevant for MDS patienter? Det er det fordi en del MDS patienter når deres sygdom udvikler sig får AML. Det gælder specielt patienter med behandlingsrelateret MDS, som også kaldes sekundær MDS.

Hvilke mutationer en bestemt patient har sine syge celler kan bestemmes ved gensekventering. Der synes derfor at være gode grunde til at foretage en gensekventering i forbindelse med diagnose af blodsygdomme for senere at kunne vælge den optimale behandling, og fravælge behandlinger, som ikke har effekt grundet tilstedeværende mutationer.
Google+ Twitter Facebook Gmail PrintFriendly

Skal aldersgrænsen for knoglemarvstransplantation endnu en gang rykke opad?

indsendt 6. sep. 2017 04.31 af Niels Jensen   [ opdateret 6. sep. 2017 13.04 ]

Grafen til venstre viser stigningen i antallet af knoglemarvstransplanterede indenfor 3 grupper af blodsygdomme: akut myeloid leukæmi (AML), myelodysplastisk syndrom og myeloproliferativt syndrom (MDS/MPS) og lymfekræft patienter med non-Hodgkin lymfom, som er over 70 år på tidspunktet for knoglemarvstransplantationen. Graften er fra en artikel i seneste nummer af Blood forfattet af Dr. Lori Muffly et.al (se box til højre om adgang til original litteratur). Muffly et.al har analyseret data fra amerikanske registrer over knoglemarvstransplanteret og sammenlignet to grupper af patienter: patienter transplanteret i perioden 2000 til 2007 og patienter transplanteret i perioden 2008 til 2013. De finder at den samlede overlevelse steg fra 26% til 39%, og tilbagefaldsfri overlevelse fra 22% til 32%, mens den transplantation relaterede dødelig var uændret mellem de to perioder. Forfatterne konkluderer på den baggrund, at udvalgte ældre over 70 år bør undersøges m.h.p. en knoglemarvstransplantation.

Original litteratur

De forskningsresultater, som denne note refererer til blev publiceret i artiklen "Increasing use of allogeneic hematopoietic cell transplantation in patients aged 70 years and older in the United States" af L. Muffly et.al i tidsskriftet Blood 130(9):1156-1164.
DOI: https://doi.org/10.1182/blood-2017-03-772368. I samme nummer har Tisla Zuckerman skrevet en kommentar til artiklen under overskriften "
Allogeneic transplant: does age still matter?" Blood 130(9):1079-1080.
DOI: https://doi.org/10.1182/blood-2017-07-795948.
I en kommentar til artiklen slutter Dr. Tsila Zuckerman med at konstatere følgende: "Samlet set giver denne fremragende artikel af Muffly et al., der rapporterer en 2-årig overlevelse efter knoglemarvstransplantation på 40% for patienter i deres 7. og 8. årtier, tilstrækkelig dokumentation for sikkerheden og gennemførligheden af knoglemarvstransplantation på ældre voksne. Denne forskning udgør et stærkt argument for at denne patientgruppe, hvori hæmatologiske maligniteter når deres højdepunkt, fortjener særlig opmærksomhed og fremtidig revurdering af gældende behandlingsformer. Dette er den eneste vej frem".

Meget tyder således på, at det fremover ikke bliver den kronologiske alder, som afgør om man er kandidat til en knoaglemarvstransplantation, men den biologiske alder. En indikator for den biologiske alder er der såkaldte hæmatopoietisk knoglemarvstansplantation følgesygdoms index (hematopoietic cell transplantation comorbidity index, HCT-CI) udviklet af Sorror et.al. Bliver det Riget eller Skejby, der rykker først?
Google+ Twitter Facebook Gmail PrintFriendly

Forudsigelse af effekt af azacitidin hos MDS patienter

indsendt 5. aug. 2017 08.40 af Niels Jensen   [ opdateret 6. sep. 2017 04.46 ]

Det er nu muligt at forudsige om en MDS patient vil have gavn af behandling med lægemidlet azacitidin eller ej viser ny forskning, som blev offentliggjort i Cell Reports og som umiddelbart efter blev omtalt i HematologyTimes, hvorpå denne notits i stor udstrækning baseres. Det er velkendt, at en del patienter ikke oplever effekt af azacitidin. De oplever alene bivirkninger, men ingen forbedringer i deres blodtal. Det er dårligt både for de pågældende patienter og sundhedssystemet, som bruger et dyrt  lægemiddel på patienter uden at disse har nogen fordele af dette. Dette spild af ressourcer har der gennem flere år været fokuseret på i den medicinske forskning, hvilket Detlev Haase fortalte om på et møde i Odense arrangeret af den nu med Lyle fusionerede MDS DK Patientstøttegruppe.

Undersøgelser, som medio juli blev offentliggjort i Cell Reports, viste, at patienter, som var resistente over for lægemidlet azacitidin havde relativt hvilende hematopoietiske progenitorceller (HPC'er). En mindre del af disse patienters HPC'er undergår aktiv cellecyklus udvikling sammenlignet med HPC'er fra patienter, som havde effekt af azacitidin. Progenitorceller er celler med evne til at differentiere til flere forskellige celletyper efter behov. De er relateret til stamceller, men har mere begrænsede funktioner end stamceller.

Original litteratur

Denne forskningsnyhed stammer fra HematologyTimes, hvori den omtales den 20. juli 2017 i nyhedsartiklen "Predicting response to azacitidine in MDS". Hjemmesiden www.hematologytimes.com rapporterer på engelsk om nyheder relateret til alle blodsygdomme. Man finder "MDS" under "cytopenias" i menuen øverst til venstre på nævnte hjemmeside.

HematologyTimes baserer deres artikel på forskningsarbejdet "Integrative Genomics Identifies the Molecular Basis of Resistance to Azacitidine Therapy in Myelodysplastic Syndromes", som blev offentliggjort den 18. juli 2017 i tidsskriftet Cell Reports under Open Access. Open Access betyder, at hele artiklen kan læses online eller downloades som PDF-file uden abonnement.

Når man klikker på ovenstående link, så åbnes enten tidsskriftets hjemmeside eller original artiklen.

Dette resultat kan lede til den første metode til tidligt at identificere patienter, som ikke har effekt af azacitidin, siger hovedforfatteren Dr. Ashwin Unnikrishnan til artiklen i Cell Reports. Dr. Unnikrishnan, som er tilknyttet Lowy Cancer Research Centre, University of New South Wales, Sydney, Australia, siger: "Det er tidlige resultater, men dette vil kunne medføre at vi fremover undgår en "vent og se"-tilgang til behandling af en gruppe MDS patienter, som kan resultere i at de modtager forgæves behandling i 6 måneder". "På det tidspunkt, har patientens sygdom ofte udviklet sig, og disse patienter har begrænsede alternative behandlingsmuligheder". Faktisk er de tilbageværende muligheder stort set begrænse til knoglemarvstransplantation.

Figuren til venstre viser forskellen på patienter, som har effekt af azacitidin (Responders) og patienter, som ikke har effekt af azacitidin (Non-responders).  I sidstnævnte gruppe blokerer genet ITGA5 udviklingen af progenitorcellerne.

Forskningsholdet, som også omfattede Dr. Eva Hellström-Lindberg fra Karolinska fandt, at den manglende udvikling af HPC'er hos patienter uden effekt af azacitidin forårsagedes af genet integrin alpha 5 (ITGA5), og at det hæmatopoietiske potentiale forbedredes når azacitidin blev kombineret med en TIGA5 inhibitor. Dette kan på sigt føre til fremtidige kombinationsbehandlinger, der vil forbedre effekten af azacitidin hos nogle patienter. Forskerne har også gjort observationer, som kan forklare, hvorfor nogle patienter, som starter med at have effekt af azacitidin behandling ender med at få tilbagefald. Dr. Unnikrishnan siger: "Alle de skadelige mutationer, som vi forbinder med MDS forsvinder aldrig hos disse patienter, selv efter flere års behandling". "I et klinisk perspektiv er blodlegemerne hos disse patienter forbedrede, men underneden er en tikkende bombe, som kan udløse tilbagefald". "Azacitidin er ikke en kur for MDS, og vi er begyndt at forstå, hvorfor dette lægemiddel opfører sig som det gør. Vi er nødt til at finde bedre behandlinger end azacitidin, såfremt vi ønsker en mere holdbar behandling af MDS, og det er det vi arbejder på", slutter Dr. Unnikrishnan.
Azactidin er det først lægemiddel, som blev godkendt af FDA til behandling af MDS patienter. Azacitidin blev udviklet af Celgene.
Google+ Twitter Facebook Gmail PrintFriendly

Ny teknologi gør det muligt at se strømmende røde blodlegemer

indsendt 27. jul. 2017 05.52 af Niels Jensen   [ opdateret 5. aug. 2017 08.51 ]

Processor Zemp bagest med co-forskere.
Forskere ved University of Alberta i Edmonton, Canada har udviklet en billedbehandlings teknologi, som gør det muligt at se stømmende røde blodlegemer. Se et en kort nyhedsvideo fra Global News i Edmonton ved at klikke her (Den er på engelsk!). Teknologien kaldes Photoacaustic Remote Sensing (PARS) mikroskopi. Det er en ny berøringsfri medicinsk billedbehandlings teknik, der vil være i stand til at levere knivskarpe billeder i en række kliniske situationer, hvor traditionel billeddannelse ikke er mulig, som sår, forbrændinger, væv under kirurgi, billeder af hulrum i tænder. Forskerne håber også, at teknologien kan anvendes til tidlig afsløring af kræft, når små tumorer er ved at opbygge deres netværk af blodkar. 
Den nye teknologi bliver kommercialiseret i firmaet ilumiSonics, som snart starter kliniske forsøg med teknologien. Billedet til venstre fra University of Albertas hjemmeside viser den ledende forsker professor Zemp og andre involverede forskere ved laboratorie udgaven af PARS mikroskopet. Denne udgave er udstyret er ikke godkendt til anvendelse på mennesker eller på prøver fra mennesker. En dansk oversættelse af artiklen fra Faculty of Engineerings Magazin "UofA Engineer" er vedhæftet nederst på denne side.

Google+ Twitter Facebook Gmail PrintFriendly

Vaccine på vej til høj risiko MDS patienter, som ikke længere har effekt af azacitidin

indsendt 26. jul. 2017 12.21 af Niels Jensen   [ opdateret 26. jul. 2017 12.31 ]

Et stof som går under betegnelsen DSP-7888 har fået en særligt FDA status med henblik på udvikling af stoffet til behandling af høj risko MDS patienter, som ikke længere har effekt af azacitidin. Ved ASH-2016 blev foreløbige resultater fra et fase 1/2 forsøg præsenteret af en gruppe japanske læger under ledelse af Shigesaburo Miyakoshi. Gruppen af høj risiko MDS patienter, som ikke længere har effekt af azacitidin, har en middeloverlevelse på blot 5,6 måneder.  Da stoffet DSP-7888 er en peptid kræftvaccine bestående af peptider afledt fra Wilms-tumorgen 1 (WT1) -proteinet med potentielle immunomodulerende og antineoplastiske aktiviteter. Præsentationen ved ASH-2016 viste at den væsentligste bivirkning var injektionsstedsreaktioner hos 6 af de deltagende 12 patienter. 6 af de deltagende 12 patienter havde en stabil sygdom, og yderligere to viste hæmatologiske forbedringer. På rapporteringstidspunktet havde de 7 deltagende høj risiko MDS patienter, som ikke længere havde effekt af azacitidin, levet i mellem 7,3 og 10,8 måneder.
Fase 2 delen af forsøget fortsætter med henblik på evaluering af behandlingen effekt hos høj risiko MDS patienter, som ikke længere har effekt af azacitidin. Du kan læse om dette kliniske forsøg her (på engelsk). Vedhæftet denne side finder du en dansk oversættelse af omtalen i Hematological Times og det engelske abstract af præsentationen ved ASH 2016 af de foreløbige resultater fra maj 2016.
Google+ Twitter Facebook Gmail PrintFriendly

MDS patienter og allogen stamcelle transplantation

indsendt 10. apr. 2017 05.33 af Niels Jensen   [ opdateret 26. jul. 2017 12.23 ]

Ved slutningen af marts måned offentliggjorde tidspunktet Blood en review artikel om allogen stamcelle transplantation af MDS patienter. Artiklen er baseret på en række møder i en international arbejdsgruppe, som bestod af medlemmer fra European Society for Blood and Marrow Transplantation, European LeukemiaNet, Blood and Marrow Transplant Clinical Trials Group og International Myelodysplastic Syndromes Foundation. Arbejdsgruppen havde 30 medlemmer fra 12 lande. Arbejdsgruppens leder var professor Theo de Witte fra 
Department of Tumor Immunology, Radboud Institute of Molecular Life Sciences, Radboud University Medical Center, Nijmegen, The Netherlands.

Original littertur

Denne nyhed er baseret på artiklen "Allogeneic hematopoietic stem cell transplantation for MDS and CMML: recommendations from an international expert panel", som blev publiceret i tidsskriftet Blood på deres hjemmeside i januar 2017, og blev trykt i marts nummeret af Blood. Artiklen kan refereres via dette link DOI 10.1182/blood-2016-06-724500.

Da forfatter - eller nok snarere deres organisationer - har betalt en ekstra side afgift til Blood, så er der allerede nu gratis adgang til hele den engelsk sprogede artikel her.

For at kunne skrive lidt fornuftig om artiklen i denne notits er den også blevet oversat til dansk. Den version har vi desværre ikke tilladelse til at distribuere.

Artiklen gennemgår yderst detaljeret kriterierne for udvælgelse af MDS patienter til en allogen stamcelle transplantation. Kriterierne er sammenfattet i figure til venstre, og det starter med en vurdering af patientens almene funktionsevne, eksempelvis vurderet efter den såkaldte Karnofsky skala. Den beskriver livskvaliteten en patient har og patientens evne til at udføre daglige aktiviteter på en skala fra 0 til 100 procent.  Jo dårligere man scorer på denne skala jo mindre er chancen for at man bliver indstillet til en allogen stamcelle transplantation, som ikke er nogen dans på roser. En væsentlig faktor i vurderingen af egnethed til en allogen stamcelle transplation er tilstedeværelser af andre sygdomme hos patienten - såkaldte komorbiditeter. Scorer man lavt på Kafnovsky skalaen og har flere andre sygdomme, så er man figurens venstre side med såkaldte "ikke-transformations strategier". I dag er disse strategier bestemt ikke dårlige, men helbredende er de dog ikke.

Et andet væsentligt element inden man bliver tilbudt en allogen stamcelle transplantation er tilstedeværelsen af en egnet donor. Her er patienter af skandinavisk etnisitet ganske godt stillet, da man meget ofte kan finde en egnet doner i det tyske stamcelle register, som rummer navnene på mere end 7 millioner donorer. En donor bliver naturligvis først eftersøgt, når hospitalet - i Danmark enten Århus Universitetshospital eller Rigshospitalet har fundet patienten egnet til en allogen stamcelletransplantation.

Har man passeret disse to hurdler, så afhænger det videre forløb af ens risikoprofil efter IPSS-R. Scorer man højere efter dette værktøj, så vil man relativt hurtigt blive indstillet til en allogen stamcelle transplantation.  Scorer man lavere efter IPSS-R, så tilbudet om allogen stamcelle transplantation af om man har en dårlig cytogenetisk risikoprofil. 

Mange af lægernes overvejelser går på i hvilke situationer en allogen stamcelle transplantation skal tilbydes hurtigt efter man har fået sin MDS diagnose eller senere når sygdommen udvikler. Når man så har besluttet det, og har fundet en egnet donor, så skal man beslutte hvilken forbehandling - konditionering - man skal have inden ens allogene stamceller transplantation. Denne konditionering går basalt set ud på at slå den MDS inficerede knoglemarv så meget i hjel som muligt inden man får donorens marv ind i kroppen. Her er der også en række valgmuligheder. Ingen af dem er bare tilnærmelsesvis som at spise bolcher.

Så er man pludselig indlagt og har fået donorens marv ind i kroppen. Det første stykke tid kan man ikke gøre meget andet end at vente til den nye marv, som man sider "slår an", dvs. begynder at levere nye raske blodceller til det cirkulerende blod. Når det sker, så begynder kampen med at undgå at ens gamle marv afviser den nye. Her har lægerne heldigvis mange ting de kan tage i brug. De reaktioner, som man kan opleve her, kaldes graft-versus-host sygdom. Graften er marven fra donoren, og host er patientens krop. De to vil ikke altid forliges, og det giver problemer for patienter, som eksempelvis alvorlige hududslet over store dele af kroppen.

Det er heller ikke slut efter man er udskrevet fra hospitalet. Man må forvente at gå til kontrol resten af livet. I den første tid gælder det om at undgå tilbagefald, altså at ens gamle marv vinder kampen mod den nye. På den lange bane gælder det om at undgå infektioner. Men! Man er rask. Man har ikke længere MDS - dog skal der gå en årrække med knoglemarvsprøver, som ikke visre tegn på MDS før lægerne vil bruge ordet RASK.

I artiklen, som linkes til i boxen til højre kan du læse meget mere om de forskellige muligheder før, under og efter en allogen stamceller transplantation i forbindelse med MDS. Har du under læsningen spørgsmål, så er det bedste nok at spørge din behandlende hæmatolog. Men må også sende spørgsmål til niels.jensen@mds-and-you.info.

I artiklen anvendes mange forkortelser. Nogle af dem er HCST - Allogen Stemcell Transplantation, ICT - Intensiv kemoterapi, NRM - ikke tilbagefaldsrelateret dødelighed, mmm.

Google+ Twitter Facebook Gmail

Måske kan MDS patienter i fremtiden undgå knoglemarvsprøver

indsendt 4. apr. 2017 03.43 af Niels Jensen   [ opdateret 26. jul. 2017 12.24 ]

Nye forskningsresultater, som i marts måned blev offentliggjort i tidskriftet Blood tyder på, at MDS patienter fremover helt eller delvist kan undgå at få taget knoglemarvsprøver, som bl.a. tages for at følge udviklingen i deres blasttal i knoglemarven. Et stigende blasttal er en indikation for progression mod akut myeloid leukæmi (AML). En grupper forskere fra Australien har under ledelse af Paul Yeh fra Division of Cancer Medicine ved Peter MacCallum Cancer Center i Melbourne, Australien undersøgt, om man kan følge udvikling i mutationsbyrden hos MDS patienter under deres behandling alene ved at tage blodprøver. Baseret på en række blodprøver og tilhørende knoglemarvsprøver fra 12 MDS patienter, som har deltaget i et klinisk forsøg konkludere de australske forskere:

"..at ctDNA afspejler den genetiske information fra knoglemarvsprøver, og præcist afspejler de dynamiske ændringer, der ses som følge af behandling og tilmed kan forudsige behandlingssvigt."

Original litteratur

Den originale videnskabelige artikel, som er skrevet på engelsk kan gratis downloades fra tidsskriftet Blood's hjemmeside her. Artilens engelske titel er "Molecular disease monitoring using circulating tumor DNA in myelodysplastic syndromes" og den er skrevet af følgende forskere Paul Yeh, Michael Dickinson, Sarah Ftouni, Tane Hunter, Devbarna Sinha, Stephen Q. Wong, Rishu Agarwal, Ravikiran Vedururu, Kenneth Doig, Chun Yew Fong, Piers Blombery, David Westerman, Mark A. Dawson and Sarah-Jane Dawson, og offentliggjort online den 23. marts 2017 i Blood 2017 129:1685-1690. doi: https://doi.org/10.1182/blood-2016-09-740308

At artiklen kan downloades gratis allerede nu skyldes, at forfatterne har betalt en såkaldt "page fee".  Det medføre dog også, at artiklen som følge af amerikansk lovgivning, så kaldes en annonce. I forbindelse med udarbejdelse af denne nyhedsnotits er artiklen også blevet oversat til dansk.

ctDNA er en forkortelse for cellefri cirkulerende tumor DNA. DNA er de kemiske strukturer, som indholder informationer om hele vor arvemasse, altså vore gener. Når vore celler deller sig - og det gør de millioner af gange hvert minut - kan der opstå fejl i vor arvemasse. Mange af disse fejl har enten ingen betydning eller også kan cellen korrigerer for dem. Andre giver anledning til sygdomme, som kræft og herunder MDS. Disse fejl kaldes for mutationer.  På figuren til venstre, som stammer fra australiernes artikel kan man følge udviklingen i fire mutationer i fire forskellige gener hos en MDS patient. De fire gener, som er fået en fejl hos denne MDS patient, er CBL, U2AF1, TET2 og ASXL1. I de tre første gener giver figuren, at mutationerne var tilstede fra diagnosetidspunktet (orange, blå og sorte linjer). Den fjerde mutation, ASXL1, forekommer først efter ca. 375 efter diagnosen. Man kan også se på figuren, at mutationsbyrden fra de tre første mutationer falders indtil omkring dag 200 som følge af patientens behandling med azatidine (Vidaza). Mutationsbyrden måles som en procent, som kaldes MAF - se figurens venstre lodrette akse.  Når den fjerde mutation opstår, så kan man se, at mutationsbyrden stiger. Samtidig stiger også blasttallet knoglemarven. Bemærk at data mellem dag 400 og dag 1350 er udeladt fra diagrammet. 

Forskerne skriver i deres abstract, som her gengives i fri dansk oversættelse:

"Diagnosticering og overvågning af myelodysplastiske syndromer (MDS) er meget afhængige af knoglemarvsprøver, som er forbundet med en betydelig interobserver variation. Selvom azacitidin er en hjørnesten i behandling af MDS, er det kun halvdelen af alle patienter, som har effekt af denne medicin. Derfor er der et presserende behov for forbedrede metoder til diagnosticering og overvågning af MDS. De fleste MDS patienter har enten klonale somatiske karyotypiske abnormiteter og / eller genmutationer som hjælper ved diagnose og kan anvendes til at overvåge behandlingsrespons. Cirkulerende cellefrit DNA kommer fortrinsvist fra hæmatopoietiske celler, og vi formoder, at det maligne MDS-genom vil være en vigtig bidragsyder til cellefrie DNA-niveauer hos MDS patienter som følge af ineffektiv hæmatopoiese. Ved analyse af serielle knoglemarv og matchede plasmaprøver (n = 75), viser vi, at cellefri cirkulerende tumor-DNA (ctDNA) er direkte sammenlignelig med knoglemarvsbiopsi til at vise den genetiske heterogenitet af maligne kloner ved MDS. Bemærkelsesværdigt viser vi, at seriel overvågning af ctDNA tillader samtidigt sporing af både mutationer og karyotypiske abnormiteter under behandlingen og er i stand til at forudse behandlingssvigt. Disse data peger på en rolle for ctDNA som en minimalt invasiv molekylær overvågningsstrategi af sygdommen MDS."

Til sidst konkludere forskerne yderligere:

"Disse resultater understøtter brugen af ctDNA analyse, som som en ikke-invasiv biomarkør til at supplere de eksisterende overvågningsstrategier for MDS patienter"

Når det er sagt, så skal de også lige fremføres, at denne undersøgelse blot omfattede 12 MDS patienter. Der skal nok nogle flere undersøgelser til før det bliver hverdag på Rigshospitalet, OUH eller ÅUH.  Man kan også håbe, at politikerne får øje på idéen, da en ctDNA analyse baseret på en blodprøve nok er billigere end en knoglemarvsprøve og efterfølgende behandling af prøven.
Google+ Twitter Facebook Gmail PrintFriendly

AA & MDS International Foundation MDS Forskningsresumé fra ASH 2016

indsendt 24. mar. 2017 06.17 af Niels Jensen   [ opdateret 24. mar. 2017 06.27 ]

AA & MDS International Foundation har lavet et dokument, som indeholder abstrakter af de MDS relaterede resultater, som blev præsenteret ved ASH 2016 i december. Her er hoved overskrifterne:
  • Gensekventering (NGS - Next Generation Sequencing) i forbindelse med diagnose af MDS og behandlingsvalg
  • Behandlinger, som foregår i hjemmet og ikke på hospitalet
  • Stamcelletransplantation er stadig eneste kurerende behandling, men den er langtfra for alle.
Dokumnetet, som er vedhæftet nedenfor, er også blevet oversat til dansk, og den danske version findes her:  https://docs.google.com/document/d/1xbJmPQk3UqAHO4LiQRVjNd6P2CcuzcaL2hgugV9suJ4/ . Det indholder omtale af 13 forskningsresulater med 4 indenfor diagnose og risikovurdering, 1 om behandling af lav risiko MDS, 3 om behandling involverende nye lægemidler, 3 om behandling når Vidaza og lignende ikke længere virker, og endelig 3 om stamcelletransplantation.  Det vigtigste resultat fra ASH 2016 for MDS patienter er nok, at meget peger på, at det ikke er tilstrækkeligt at foretage en gensekventering en enkelt gang. Det er også nødvendigt at følge op med regelmæssige gentagelser og at følge med i hvordan putationerne udvikler sig, og dermed også hvornår der skal sætttes ind med sygdomsmodificerende behandling og ikke blot forskellige vækstfaktorer.

Ny test identificerer din infektion på blot 1½ time!

indsendt 26. feb. 2017 08.33 af Niels Jensen   [ opdateret 11. mar. 2017 12.48 ]

I denne uge er en ny test, som kan identificere en infektion på blot 1½ time kommet på markedet i USA.  Det nye testkit produceres af firmaet Accelerate Diagnostics, og markedsføres tilsyneladende allerede både i USA/Canada og Europa. 

Når man som MDS patient får en infektion, som får feberen til at komme over 38,5 C, så skal man hurtigst muligt underbehandling. Jeg har selv fået fortalt, at i en sådan situation, så skal jeg ikke spilde tid på at ringe 1813, men i stedet direkte kontakte bagvagten på den afdeling, hvor jeg bliver behandlet.  Så vil de nemlig kunne få mig under behandling inden for en halv time på nærmeste hospital, og det kan gøre en forskel for, om jeg overlever infektionen eller ej.  I en sådan situation vil man nok ikke vente 1½ time på resultatet af en laboratorietrest, men den ny test kan alligevel være nyttig ved at gøre det muligt i nogle tilfælde at få informationer om infektionen, som muliggør en justering af behandlingen indenfor 6-7 timer.

FDA's Pressemeddelelse

Du kan læse pressemeddelelsen fra FDA her.  Udstyret og testkit til at lave disse test produceres af firmaet Accelerate Diagnostics, Inc., som har hovedkvarter i Phoenix, Arizona, USA, men firmaet har også marketing i Europa. Både den amerikanske og europæiske hjemmeside er opdaterede med informationer om det nye testkit.
Dette er den første test til at identificere organismer, der forårsager infektioner i blodbanen og give oplysninger om, hvilke antibiotika organismen er tilbøjelig til at reagere på (antibiotika følsomhed). Testen reducerer den af ​​tid, det tager at få disse vigtige oplysninger, som kan vejlede om antibiotisk behandling.

Bakterielle eller gær blod infektioner kan forekomme hos patienter i alle aldre, men er særlig alvorlig hos spædbørn, ældre og personer med svækket immunforsvar, som patienter med MDS og andre blodsygdomme. Hvis de ikke behandles hurtigt, kan sådanne infektioner i blodet føre til alvorlige komplikationer, såsom septisk chok og død. I modsætning til traditionelle identifikation og antibiotiske følsomhedtests der kan tage 24 til 48 timer før testresultater foreligger, kan PhenoTest BC Kit identificere bakterier eller gær på cirka 1,5 timer. For nogle organismer kan resultater fra testen også vejlede om behandling indenfor cirka 6,5 ​​timer.
 
Testen kan identificere 14 forskellige arter af bakterier og to arter af gær, der forårsager infektioner i blodbanen, og giver samtidig antibiotisk følsomhed på 18 udvalgte antibiotika for nogle af de identificerede organismer. Testen vil også identificere ​​to indikatorer for antibiotikaresistens, som kan opstå, når potentielt skadelige bakterier ændrer sig på en måde, der reducerer eller eliminerer virkningen af ​​antibiotika.

Risici forbundet med brug af PhenoTest BC Kittet er falske positive fund, som kan opstå, når en person ikke er inficeret med organismer, der forårsager infektioner i blodbanen, får et testresultat, der fejlagtigt angiver, at han eller hun er inficeret.  I boksen til venstre finder du link til FDA pressemeddelelse og Accerate Diagnostics hjemmeside, hvor du kan læse mere om testen.

Denne test omfatter ikke alle infektioner, som MDS patienter og andre med reduceret immunforsvar kan komme ud for, og så er det godt med en standard procedure - i den kemiske industri, som jeg har arbejdet en del år i kaldes det for standard drift forskrifter.

Vil du bruge din computer til at hjælpe Børnekræftforskningen?

indsendt 1. feb. 2017 06.12 af Niels Jensen   [ opdateret 14. feb. 2017 02.17 ]

I går skrev Science for Business People om et internationalt projekt med det formål at finde mulige nye lægemidler, som kan anvendes til behandling af kræft hos børn.  Et internationalt konsortium beder om lov til at udnytte din computer til at screene lægemiddelkandidater til behandling af en række kræftformer, som hovedsagelig findes hos børn, men kun i de perioder du ikke selv bruger din computer. Projektet har titlen "Smadrer Børnekræft" (Smash Childhood Cancer) og er et fælles initiativ iværksat af forskere i Japan, Hong Kong og USA med IBM som teknologipartner.  
Projektet har til formål at finde behandlinger for flere typer kræft hos børn, som hjernekræft, leverkræft, knoglekræft, nyrekræft m.fl. Hver for sig er disse former for kræft sjældne sygdomme, men samlet er de årsag til 300.000 nye diagnoser hvert år blandt børn og teenagere, og 80.000 dødsfald. 


Kræftforskere ved Saga Medical Center Koseikan, Chiba University og Kyoto University i Japan, University of Hong Kong i Kina, og University of Connecticut School of Medicine med tilknyttede hospitaler i USA planlægger at screene millioner af kemiske forbindelser, der har potentiale indenfor behandling af disse sygdomme, ved at angribe visse proteiner målrettet. Målet er at finde de kemikalier, som bedst binder sig til proteiner, som er karakteristiske for børnekræft.  Denne opgaver kræver enorm computerkraft, som enkelt laboratorier ikke råder over. Derfor vil man anvende IBM's World Community Grid, som er et netværk af individuelle computere, som vi såkaldt "cloud-computing" tilbyder ledig kapacitet og ledig tid til at udføre ressourcekrævende beregningsopgaver. Netværket har omkring 727.000 deltagere, det spillede en lignende rolle i 2014, da forskere ved Chiba Universitetet udnyttede det til at finde lægemiddelkandidater til behandling af børnesygdommen neuroblastom, en form for kræft som udvikler sig i fostres nerveceller. Neuroblastom danner kræfttumorer i binyrerne, og tegner sig for 7 til 10 procent af alle former for børnekræft. Dengang fandt man 7 lægemiddelkandidater, og det er lederen af dette projekt, som også leder det nye projekt: Direktør for Saga Medical Center Koseikan og formand for Smash Childhood Cancer projektet.


Deltagerne i projektet tilbyder alene den ledige tid på deres computer eller Android-telefon til at køre simulerede lægemiddelscreeninger. Disse screeninger bruger et stykke open source software, som hedder Autodock Vina, som vurdere samspillet mellem to forskellige molekyler for at finde dem, som binder bedst til kræftproteinerne. Softwaren tildeler en score til simuleringerne og lægemiddelkandidater med de højeste scorer bliver så nærmere undersøgt af kræftforskere ved de deltagende laboratorier. Du kan også deltage, da der ikke kræves hverken tid, penge eller teknisk ekspertise - du kan endda se en YouTube video mens du hjælper forskningen indenfor børnekræft. Du kan læse mere om World Community Grid her. Du skal registerer dig på dette site, og når du har gjort det, så kan du vælge hvilke af de igangværende forskningsprojekter, du ønsker at støtte, og downloade den nødvendige software. Denne software hedder BOINC, og den indeholder Autodock Vina. BOINC for linux kan i nogle tilfælde også installeres på samme måde, som du installerer anden linux software.


 Når du installerer softwaren på din computer eller Android-telefon, så vil den udnytte ledig regnekapacitet og returnere resultater til en central database. Lignende software anvendes bl.a. i forbindelse med søgning efter liv andres steder i universet.


Google+ Twitter Facebook Gmail PrintFriendly

1-10 of 84