Nyheder‎ > ‎Forskningsnyheder‎ > ‎

ASH 2017 - MDS viser et alfabet af dysplastiske celler

indsendt 5. mar. 2018 05.58 af Niels Jensen   [ opdateret 5. mar. 2018 06.33 ]
Et alfabet af dysplastiske celler
Ved en præsentation om MDS ved ASH kongress i Atlanta i december måned viste en oplægsholder dette alfabet af dysplastiske celler. Tilstedeværelsen af dysplastiske celler i knoglemarven er et af flere elementer, som fortæller lægen, at en patient har MDS. Vurderingen af om en patient har dysplastiske celler eller ej foretages af en patolog, som er en speciallæge der er specielt uddannet til at se om celler i en prøve er dysplastiske eller ej.  Ikke alle bogstaver i alfabetet til højre er lige tydelige - se eksempelvis på Q og R. På samme måde er det ikke altid lige tydeligt for patologen hvor mange dysplastiske celler en patient har og om alle typer af blodceller er dysplastiske eller blot en type, fx det røde blodlegemer. På nogle MDS centre af excellence forsøger man at højne kvaliteten af vurdering ved at lade en anden patalog bekræfte svaret. Alligevel kan man opleve store variationer,når den samme prøve sendes til forskellige patologer. Denne variation er ikke god, når svaret er med til at bestemme om en patient har MDS eller ej, og derfor supplerer man nogle steder patologens arbejde med gen sekventering for at undersøge om patienten har nogle af de mutationer, som man ofte ser hos MDS patienter.

Illustrationen til højre stammer fra et AA & MDS Internation Foundation webinar "What's New in MDS? Important Findings from ASH 2017", som nu er tilgængeligt online https://www.pathlms.com/aamdsif/webinars/2555 (registrering kræves).
Google+ Twitter Facebook Gmail PrintFriendly