Nyheder‎ > ‎Forskningsnyheder‎ > ‎

Bør ekspertisen omkring MDS samles eller deles?

indsendt 10. aug. 2015 11.34 af Niels Jensen   [ opdateret 10. aug. 2015 23.17 ]
I dag findes der i Danmark 6 hæmatologiske afdelinger på henholdsvis Rigshospitalet, Herlev Hospital, Roskilde Sygehus, Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital. Derudover er fire såkaldte decentrale afdeling i Haderslev, Holstebro, Esbjerg og Næstved. De skes centrale afdelinger har alle ekspertise indenfor diagnose og behandling af MDS, mens de decentrale afdelinger hjælper med bl.a. at mindske patienternes behov for lange rejser. Spørgsmålet er om seks centre er for mange eller for få? 

Svaret på dette spørgsmål afhænger naturligvis af hvem man spørger. De fleste patienter vil nok umiddelbart prioriterer nærhed til diagnose og behandling. Det kan imidlertid være noget kortsigtet. Lægerne og det gælder naturligvis også de hæmatologiske specialister bliver dygtigere og dygtigere to flere patienter med samme sygdom de ser. Det taler for at prioritere færre og større centre. 

For at komme videre med dette spørgsmål på vi se på hvor mange nye MDS patienter man kan forvente i en befolkning som den danske? Internationalt regner man med, at MDS forekommer med en frekvens på 4 nye patienter per 100.000 indbyggere per år. Da vi p.t. er omkring 5,6 millioner danskere, så svarer det til omkring 225 nye MDS patienter om året. Såfremt patienterne er jævnt fordelt på de 6 centre, så svarer dette til ca. 38 patienter per center per år eller omkring 3 nye patienter om måneden. Det er ganske få såfremt man ønsker at opbygge et godt fagligt miljø. Konsekvensen er, at der ved hvert center kun er meget få eller kun en specialist indenfor MDS. Det har naturligvis også betydning for patienterne, idet den behandlende ekspert ikke har kolleger, som han eller hun kan diskutere problematiske tilfælde med. Et lavt antal patienter betyder også, at det enkelte center ikke kan deltage i ret mange kliniske forsøg, da det enkelte center ikke møder tilstrækkeligt med patienter, som opfylder kriterierne for deltagelse i det enkelte kliniske forsøg.

Såfremt antallet af centre blev reduceret fra 6 til 3 så ville antallet af nye patienter på hvert af disse blive 75 nye MDS patienter om året eller 1-2 nye patienter om ugen. Koncentration af MDS ekspertisen på færre centre ville give mulighed for egentlige faglige miljøer indenfor MDS ved det enkelte center. Det ville også betyde, at de tre centre ville have mulighed for at tilbyde flere deltagelse i kliniske forsøg. Kikker man til udlandet - eksempelvis Kina, så er der hospitaler, som jer flere nye MDS patienter om ugen en vore hæmatologiske centre gør om året. Det kræver naturligvis mere end en specialist i MDS sygdommene, og giver en enorm erfaringsopsamling.

Hvor skulle disse centre så placeres? Umiddelbart ville jeg sige Aarhus, Odense og København. Såfremt nogle mener, at det ville være for stort et skridt i første omgang, så kunne udnytte etableringen af det nye supersygehus ved  Køge til at lave et stærkt fagligt miljø omkring MDS i hovedstadsområdet til gavn både for patienter og de faglige miljøer, som skal behandle dem. 

Dette forslag betyder ikke nødvendigvis en nedlæggelse af hæmatologiske afdelinger men snarere en yderligere specialisering, således at man ikke behandler alle hæmatologisk sygdomme på alle centre, men specialiserer sig. Er du enig eller uenig?