Nyheder‎ > ‎Fra forskningen‎ > ‎

Februar nummeret af Leukemia Research har to artikler med nyheder for MDS patienter

indsendt 1. feb. 2016 06.24 af Niels Jensen   [ opdateret 1. feb. 2016 07.13 ]
I februar nummeret af Leukemia Research har vi fundet to forskningsnyheder, som kunne have interesse for MDS patienter. Den ene drejer sig om et prognose værktøj i forbindelse med brug af Vidaza (azacytidin) og den anden drejer sig om resultatet af behandling med Vidaza (azacytidin). 

Satoshi Nishiwaki er leder af en gruppe japanske forskere, som har udviklet et nyt prognostisk indeks til kortsigtede prognoser hos MDS patienter behandlet med azacitidin. Dette indeks anvender en kombination af p53-udtryk og cytogenetik. p53 er et gen i den korte gren af kromosom 17 som anvendes til dannelse af et protein, som binder til DNA og undertrykker celle deling i tumorer. 

TP53 mutationen er forbundet med forskellige blodkræftsygdomme og immunhistokemi af p53 genet anvendes som en simpel metode tilat fastslå tilstedværelsen af TP53 mutationen. Forskerne analyserede forekomsten af p53 hos 60 MDS patienter, som var blevet behandlet med Vidaza. Deres resultater viser, at overlevelse hos patienter, som var p53-positive var significant lavere end hos patienter, som var p53-negative. Tallene var 59% mod 85% overlevede efter 12 måneder. Når p53-udtryk blev kombineret med cytogenetik, så var der betydelige forskellge i overlevelse mellem p53-positive og dårlig cytogenetik (27% overlevelse), p53-negative og fravær af dårlig cytogenetik (92% overlevelse) og den mellem liggende gruppe (65% overlevelse). Alt efter 12 måneder.

Med andre ord: Fravær af TP53 mutationen er positivt, og god cytogenetik er positivt for resultatet af behandling med azacitidin (Vidaza). Figuren til venstre viser en TP53 mutation, og kilden er wikipedias artikel om p53.

Original litteraturen

De forskningsnyheder, som omtales her er baseret på to artikler i februar nummeret af Leukemia Research. 

Den første artikel er "A new prognostic index to make shortterm prognoses in MDS patients treated with azacitidine: A combination of p53 expression and cytogenetics" af Satoshi Nishiwaki og andre fra Division of Hematology and Oncology ved Toyohashi Municipal Hospital i Japan. Reference: http://dx.doi.org/10.1016/j.leukres.2015.11.014 .

Den anden artikel er "Outcomes of patients with myelodysplastic syndromes who achieve stable disease after treatment with hypomethylating agents" af Rami S. Komrokji og andre fra MDS Clinical Research Consortium ved Department of Malignant Hematology, H. Lee Moffitt Cancer Center & Research Institute i Tampa, Florida, USA. Referance: http://dx.doi.org/10.1016/j.leukres.2015.12.007





Den anden artikel er baseret på data fra MDS Clinical Research Consortiums database, hvorfra Rami S. Komrokji og andre har analyseret data fra 291 MDS patienter, som er blevet behandlet med enten azacitidin eller dacogen. Hovedresultaterne af analysen er, at de fleste MDS patienter opnår de bedste resultater efter 4-6 måneders behandling, og at den bedste samlede overlevelse ses hos patienter hvor sygdoms tegnene fuldstændig forsvinder (complete remission eller CR) efter 4-6 måneder, samt at det bør undersøges om behandlingen efter 4-6 måneder bør ændres eller fortsættes efter samme regimen. Med andre ord: Det gælder om ikke at blive så forskrækket over bivirkningerne ved behandlingen, at man stopper allerede efter 2-3 måneder.

Forskerne konkluderer, at behandling med hypomethylerende midler forbedrer overlevelsen hos patienter, som opnår en effekt af behandlingen svarende til stabil sygdom eller bedre. Stabil sygdom er  i denne forbindelse defineret som ingen tegn på progression, som eksempelvis øgede blasttal i knoglemarven. 55% af de 291 MDS patienter, som undersøgelsen omfattede, opnåede en bedring efter behandling i 4-6 måneder, mens andre 20% tog længere tid til at opnå en forbedring. For de patienter, hvor behandlingen resulterede i en stabil sygdom gav fortsat behandling en bedre overlevelse. 

Comments