Nyheder‎ > ‎Forskningsnyheder‎ > ‎

Effekt af azacitidin hos MDS patienter kan nu forudsiges

indsendt 5. aug. 2017 08.40 af Niels Jensen   [ opdateret 12. nov. 2017 22.53 ]
Det er nu muligt at forudsige om en MDS patient vil have gavn af behandling med lægemidlet azacitidin eller ej viser ny forskning, som blev offentliggjort i Cell Reports og som umiddelbart efter blev omtalt i HematologyTimes, hvorpå denne notits i stor udstrækning baseres. Det er velkendt, at en del patienter ikke oplever effekt af azacitidin. De oplever alene bivirkninger, men ingen forbedringer i deres blodtal. Det er dårligt både for de pågældende patienter og sundhedssystemet, som bruger et dyrt  lægemiddel på patienter uden at disse har nogen fordele af dette. Dette spild af ressourcer har der gennem flere år været fokuseret på i den medicinske forskning, hvilket Detlev Haase fortalte om på et møde i Odense arrangeret af den nu med Lyle fusionerede MDS DK Patientstøttegruppe.

Undersøgelser, som medio juli blev offentliggjort i Cell Reports, viste, at patienter, som var resistente over for lægemidlet azacitidin havde relativt hvilende hematopoietiske progenitorceller (HPC'er). En mindre del af disse patienters HPC'er undergår aktiv cellecyklus udvikling sammenlignet med HPC'er fra patienter, som havde effekt af azacitidin. Progenitorceller er celler med evne til at differentiere til flere forskellige celletyper efter behov. De er relateret til stamceller, men har mere begrænsede funktioner end stamceller.

Original litteratur

Denne forskningsnyhed stammer fra HematologyTimes, hvori den omtales den 20. juli 2017 i nyhedsartiklen "Predicting response to azacitidine in MDS". Hjemmesiden www.hematologytimes.com rapporterer på engelsk om nyheder relateret til alle blodsygdomme. Man finder "MDS" under "cytopenias" i menuen øverst til venstre på nævnte hjemmeside.

HematologyTimes baserer deres artikel på forskningsarbejdet "Integrative Genomics Identifies the Molecular Basis of Resistance to Azacitidine Therapy in Myelodysplastic Syndromes", som blev offentliggjort den 18. juli 2017 i tidsskriftet Cell Reports under Open Access. Open Access betyder, at hele artiklen kan læses online eller downloades som PDF-file uden abonnement.

Når man klikker på ovenstående link, så åbnes enten tidsskriftets hjemmeside eller original artiklen.

Dette resultat kan lede til den første metode til tidligt at identificere patienter, som ikke har effekt af azacitidin, siger hovedforfatteren Dr. Ashwin Unnikrishnan til artiklen i Cell Reports. Dr. Unnikrishnan, som er tilknyttet Lowy Cancer Research Centre, University of New South Wales, Sydney, Australia, siger: "Det er tidlige resultater, men dette vil kunne medføre at vi fremover undgår en "vent og se"-tilgang til behandling af en gruppe MDS patienter, som kan resultere i at de modtager forgæves behandling i 6 måneder". "På det tidspunkt, har patientens sygdom ofte udviklet sig, og disse patienter har begrænsede alternative behandlingsmuligheder". Faktisk er de tilbageværende muligheder stort set begrænse til knoglemarvstransplantation.

Figuren til venstre viser forskellen på patienter, som har effekt af azacitidin (Responders) og patienter, som ikke har effekt af azacitidin (Non-responders).  I sidstnævnte gruppe blokerer genet ITGA5 udviklingen af progenitorcellerne.

Forskningsholdet, som også omfattede Dr. Eva Hellström-Lindberg fra Karolinska fandt, at den manglende udvikling af HPC'er hos patienter uden effekt af azacitidin forårsagedes af genet integrin alpha 5 (ITGA5), og at det hæmatopoietiske potentiale forbedredes når azacitidin blev kombineret med en TIGA5 inhibitor. Dette kan på sigt føre til fremtidige kombinationsbehandlinger, der vil forbedre effekten af azacitidin hos nogle patienter. Forskerne har også gjort observationer, som kan forklare, hvorfor nogle patienter, som starter med at have effekt af azacitidin behandling ender med at få tilbagefald. Dr. Unnikrishnan siger: "Alle de skadelige mutationer, som vi forbinder med MDS forsvinder aldrig hos disse patienter, selv efter flere års behandling". "I et klinisk perspektiv er blodlegemerne hos disse patienter forbedrede, men underneden er en tikkende bombe, som kan udløse tilbagefald". "Azacitidin er ikke en kur for MDS, og vi er begyndt at forstå, hvorfor dette lægemiddel opfører sig som det gør. Vi er nødt til at finde bedre behandlinger end azacitidin, såfremt vi ønsker en mere holdbar behandling af MDS, og det er det vi arbejder på", slutter Dr. Unnikrishnan.
Azactidin er det først lægemiddel, som blev godkendt af FDA til behandling af MDS patienter. Azacitidin blev udviklet af Celgene.
Google+ Twitter Facebook Gmail PrintFriendly