Nyheder‎ > ‎Fra forskningen‎ > ‎

Injektioner uden nåle?

indsendt 3. jun. 2012 11.55 af Webmaster mds-and-you   [ opdateret 3. jun. 2012 11.55 af Niels Jensen ]
Mange MDS patienter får medicin, som skal injeceres under huden. Det kan være en vækstfaktor, et EPO-lignende stof, eller et af de senest godkendte stoffer, som Vidaza. Så skal man enten give sig selv en sprøjte eller få sin nærmeste til at gøre. Nogle mennsker får et mindre udslet på huden omkring det sted hvor nålen trænger ind. Nu har forskere ved MIT's BioInstrumentation Lab udviklet en nål uden en nål. En prototype ses på billedet her, som stammer fra  MIT BioInstrumentation Lab. I stedet for en nål injiceres medicinen ved brug af den såkaldte lorentz-kræft med en hastighed, som nærmer sig lydens. Selvfølgelig kommer der et hul i huden - for medicinen skal jo ind - det er imidlertid meget mindre end det hul en nål laver. Forskerne sammenligner det med et myggestik, som man jo også først opdager bagefter.
Denne nye nåleløse nål har yderligere den fordel at man ved justering af kræften kan bestemme hvor langt ind i huden stoffet skal injeceres. 
De videnskabelige aspekter af den nye enhed er beskrevet i artiklen "Needle-free jet injektion using real-time controlled linear Lorentz-force actuator" af A. Taberner et.al i tidsskriftet Medical Engineerin & Physics. I artiklen beskrives hvorledes dybden reguleres op til en dybde på 16 mm og volumet af injeceret medicin reguleres op til en mængde på 250 mikroliter.  Der er en kortere dansk beskrivelse i ugebladet "ingeniøren" fra den 1. juni 2012. Jeg tror, at denne type enheder over tid kan udvikles, så injektion af ganske små mængder bliver mulig, og jo mindre mængder kroppen skal forholde sig til ad gangen desto mindre generende opleves også bivirkningerne.
Comments