Nyheder‎ > ‎Fra forskningen‎ > ‎

Måske kan MDS patienter i fremtiden undgå knoglemarvsprøver

indsendt 4. apr. 2017 03.43 af Niels Jensen   [ opdateret 26. jul. 2017 12.24 ]
Nye forskningsresultater, som i marts måned blev offentliggjort i tidskriftet Blood tyder på, at MDS patienter fremover helt eller delvist kan undgå at få taget knoglemarvsprøver, som bl.a. tages for at følge udviklingen i deres blasttal i knoglemarven. Et stigende blasttal er en indikation for progression mod akut myeloid leukæmi (AML). En grupper forskere fra Australien har under ledelse af Paul Yeh fra Division of Cancer Medicine ved Peter MacCallum Cancer Center i Melbourne, Australien undersøgt, om man kan følge udvikling i mutationsbyrden hos MDS patienter under deres behandling alene ved at tage blodprøver. Baseret på en række blodprøver og tilhørende knoglemarvsprøver fra 12 MDS patienter, som har deltaget i et klinisk forsøg konkludere de australske forskere:

"..at ctDNA afspejler den genetiske information fra knoglemarvsprøver, og præcist afspejler de dynamiske ændringer, der ses som følge af behandling og tilmed kan forudsige behandlingssvigt."

Original litteratur

Den originale videnskabelige artikel, som er skrevet på engelsk kan gratis downloades fra tidsskriftet Blood's hjemmeside her. Artilens engelske titel er "Molecular disease monitoring using circulating tumor DNA in myelodysplastic syndromes" og den er skrevet af følgende forskere Paul Yeh, Michael Dickinson, Sarah Ftouni, Tane Hunter, Devbarna Sinha, Stephen Q. Wong, Rishu Agarwal, Ravikiran Vedururu, Kenneth Doig, Chun Yew Fong, Piers Blombery, David Westerman, Mark A. Dawson and Sarah-Jane Dawson, og offentliggjort online den 23. marts 2017 i Blood 2017 129:1685-1690. doi: https://doi.org/10.1182/blood-2016-09-740308

At artiklen kan downloades gratis allerede nu skyldes, at forfatterne har betalt en såkaldt "page fee".  Det medføre dog også, at artiklen som følge af amerikansk lovgivning, så kaldes en annonce. I forbindelse med udarbejdelse af denne nyhedsnotits er artiklen også blevet oversat til dansk.

ctDNA er en forkortelse for cellefri cirkulerende tumor DNA. DNA er de kemiske strukturer, som indholder informationer om hele vor arvemasse, altså vore gener. Når vore celler deller sig - og det gør de millioner af gange hvert minut - kan der opstå fejl i vor arvemasse. Mange af disse fejl har enten ingen betydning eller også kan cellen korrigerer for dem. Andre giver anledning til sygdomme, som kræft og herunder MDS. Disse fejl kaldes for mutationer.  På figuren til venstre, som stammer fra australiernes artikel kan man følge udviklingen i fire mutationer i fire forskellige gener hos en MDS patient. De fire gener, som er fået en fejl hos denne MDS patient, er CBL, U2AF1, TET2 og ASXL1. I de tre første gener giver figuren, at mutationerne var tilstede fra diagnosetidspunktet (orange, blå og sorte linjer). Den fjerde mutation, ASXL1, forekommer først efter ca. 375 efter diagnosen. Man kan også se på figuren, at mutationsbyrden fra de tre første mutationer falders indtil omkring dag 200 som følge af patientens behandling med azatidine (Vidaza). Mutationsbyrden måles som en procent, som kaldes MAF - se figurens venstre lodrette akse.  Når den fjerde mutation opstår, så kan man se, at mutationsbyrden stiger. Samtidig stiger også blasttallet knoglemarven. Bemærk at data mellem dag 400 og dag 1350 er udeladt fra diagrammet. 

Forskerne skriver i deres abstract, som her gengives i fri dansk oversættelse:

"Diagnosticering og overvågning af myelodysplastiske syndromer (MDS) er meget afhængige af knoglemarvsprøver, som er forbundet med en betydelig interobserver variation. Selvom azacitidin er en hjørnesten i behandling af MDS, er det kun halvdelen af alle patienter, som har effekt af denne medicin. Derfor er der et presserende behov for forbedrede metoder til diagnosticering og overvågning af MDS. De fleste MDS patienter har enten klonale somatiske karyotypiske abnormiteter og / eller genmutationer som hjælper ved diagnose og kan anvendes til at overvåge behandlingsrespons. Cirkulerende cellefrit DNA kommer fortrinsvist fra hæmatopoietiske celler, og vi formoder, at det maligne MDS-genom vil være en vigtig bidragsyder til cellefrie DNA-niveauer hos MDS patienter som følge af ineffektiv hæmatopoiese. Ved analyse af serielle knoglemarv og matchede plasmaprøver (n = 75), viser vi, at cellefri cirkulerende tumor-DNA (ctDNA) er direkte sammenlignelig med knoglemarvsbiopsi til at vise den genetiske heterogenitet af maligne kloner ved MDS. Bemærkelsesværdigt viser vi, at seriel overvågning af ctDNA tillader samtidigt sporing af både mutationer og karyotypiske abnormiteter under behandlingen og er i stand til at forudse behandlingssvigt. Disse data peger på en rolle for ctDNA som en minimalt invasiv molekylær overvågningsstrategi af sygdommen MDS."

Til sidst konkludere forskerne yderligere:

"Disse resultater understøtter brugen af ctDNA analyse, som som en ikke-invasiv biomarkør til at supplere de eksisterende overvågningsstrategier for MDS patienter"

Når det er sagt, så skal de også lige fremføres, at denne undersøgelse blot omfattede 12 MDS patienter. Der skal nok nogle flere undersøgelser til før det bliver hverdag på Rigshospitalet, OUH eller ÅUH.  Man kan også håbe, at politikerne får øje på idéen, da en ctDNA analyse baseret på en blodprøve nok er billigere end en knoglemarvsprøve og efterfølgende behandling af prøven.
Google+ Twitter Facebook Gmail PrintFriendly