Nyheder‎ > ‎Fra forskningen‎ > ‎

MDS patienter og allogen stamcelle transplantation

indsendt 10. apr. 2017 05.33 af Niels Jensen   [ opdateret 26. jul. 2017 12.23 ]
Ved slutningen af marts måned offentliggjorde tidspunktet Blood en review artikel om allogen stamcelle transplantation af MDS patienter. Artiklen er baseret på en række møder i en international arbejdsgruppe, som bestod af medlemmer fra European Society for Blood and Marrow Transplantation, European LeukemiaNet, Blood and Marrow Transplant Clinical Trials Group og International Myelodysplastic Syndromes Foundation. Arbejdsgruppen havde 30 medlemmer fra 12 lande. Arbejdsgruppens leder var professor Theo de Witte fra 
Department of Tumor Immunology, Radboud Institute of Molecular Life Sciences, Radboud University Medical Center, Nijmegen, The Netherlands.

Original littertur

Denne nyhed er baseret på artiklen "Allogeneic hematopoietic stem cell transplantation for MDS and CMML: recommendations from an international expert panel", som blev publiceret i tidsskriftet Blood på deres hjemmeside i januar 2017, og blev trykt i marts nummeret af Blood. Artiklen kan refereres via dette link DOI 10.1182/blood-2016-06-724500.

Da forfatter - eller nok snarere deres organisationer - har betalt en ekstra side afgift til Blood, så er der allerede nu gratis adgang til hele den engelsk sprogede artikel her.

For at kunne skrive lidt fornuftig om artiklen i denne notits er den også blevet oversat til dansk. Den version har vi desværre ikke tilladelse til at distribuere.

Artiklen gennemgår yderst detaljeret kriterierne for udvælgelse af MDS patienter til en allogen stamcelle transplantation. Kriterierne er sammenfattet i figure til venstre, og det starter med en vurdering af patientens almene funktionsevne, eksempelvis vurderet efter den såkaldte Karnofsky skala. Den beskriver livskvaliteten en patient har og patientens evne til at udføre daglige aktiviteter på en skala fra 0 til 100 procent.  Jo dårligere man scorer på denne skala jo mindre er chancen for at man bliver indstillet til en allogen stamcelle transplantation, som ikke er nogen dans på roser. En væsentlig faktor i vurderingen af egnethed til en allogen stamcelle transplation er tilstedeværelser af andre sygdomme hos patienten - såkaldte komorbiditeter. Scorer man lavt på Kafnovsky skalaen og har flere andre sygdomme, så er man figurens venstre side med såkaldte "ikke-transformations strategier". I dag er disse strategier bestemt ikke dårlige, men helbredende er de dog ikke.

Et andet væsentligt element inden man bliver tilbudt en allogen stamcelle transplantation er tilstedeværelsen af en egnet donor. Her er patienter af skandinavisk etnisitet ganske godt stillet, da man meget ofte kan finde en egnet doner i det tyske stamcelle register, som rummer navnene på mere end 7 millioner donorer. En donor bliver naturligvis først eftersøgt, når hospitalet - i Danmark enten Århus Universitetshospital eller Rigshospitalet har fundet patienten egnet til en allogen stamcelletransplantation.

Har man passeret disse to hurdler, så afhænger det videre forløb af ens risikoprofil efter IPSS-R. Scorer man højere efter dette værktøj, så vil man relativt hurtigt blive indstillet til en allogen stamcelle transplantation.  Scorer man lavere efter IPSS-R, så tilbudet om allogen stamcelle transplantation af om man har en dårlig cytogenetisk risikoprofil. 

Mange af lægernes overvejelser går på i hvilke situationer en allogen stamcelle transplantation skal tilbydes hurtigt efter man har fået sin MDS diagnose eller senere når sygdommen udvikler. Når man så har besluttet det, og har fundet en egnet donor, så skal man beslutte hvilken forbehandling - konditionering - man skal have inden ens allogene stamceller transplantation. Denne konditionering går basalt set ud på at slå den MDS inficerede knoglemarv så meget i hjel som muligt inden man får donorens marv ind i kroppen. Her er der også en række valgmuligheder. Ingen af dem er bare tilnærmelsesvis som at spise bolcher.

Så er man pludselig indlagt og har fået donorens marv ind i kroppen. Det første stykke tid kan man ikke gøre meget andet end at vente til den nye marv, som man sider "slår an", dvs. begynder at levere nye raske blodceller til det cirkulerende blod. Når det sker, så begynder kampen med at undgå at ens gamle marv afviser den nye. Her har lægerne heldigvis mange ting de kan tage i brug. De reaktioner, som man kan opleve her, kaldes graft-versus-host sygdom. Graften er marven fra donoren, og host er patientens krop. De to vil ikke altid forliges, og det giver problemer for patienter, som eksempelvis alvorlige hududslet over store dele af kroppen.

Det er heller ikke slut efter man er udskrevet fra hospitalet. Man må forvente at gå til kontrol resten af livet. I den første tid gælder det om at undgå tilbagefald, altså at ens gamle marv vinder kampen mod den nye. På den lange bane gælder det om at undgå infektioner. Men! Man er rask. Man har ikke længere MDS - dog skal der gå en årrække med knoglemarvsprøver, som ikke visre tegn på MDS før lægerne vil bruge ordet RASK.

I artiklen, som linkes til i boxen til højre kan du læse meget mere om de forskellige muligheder før, under og efter en allogen stamceller transplantation i forbindelse med MDS. Har du under læsningen spørgsmål, så er det bedste nok at spørge din behandlende hæmatolog. Men må også sende spørgsmål til niels.jensen@mds-and-you.info.

I artiklen anvendes mange forkortelser. Nogle af dem er HCST - Allogen Stemcell Transplantation, ICT - Intensiv kemoterapi, NRM - ikke tilbagefaldsrelateret dødelighed, mmm.

Google+ Twitter Facebook Gmail