Nyheder‎ > ‎Fra forskningen‎ > ‎

Mere fundamental viden om AML cellers funktion giver håb om bedre diagnose

indsendt 6. sep. 2017 12.47 af Niels Jensen   [ opdateret 6. sep. 2017 13.01 ]
Figure thumbnail fx1Der kommer mange nye forskningsresultater omkring AML, og det er der en god grund.  I juli publicerede forskere ved University of Kent i Storbritannien ny viden om hvordan AML celler undgår at blive dræbt af kroppens NK-celler. NK står for Natural Killer - Naturlig Dræber. Det viser sig, at AML-celler - men ikke raske blodlegemer - udtrykker en receptor som kaldes latrophilin 1 (LPHN1). LPHN1 inducerer aktivering af PKCa, som udløser produktion og frigivelse af immunsystemet receptor Tim-3 og dens ligand galectin-9. Disse forhindre naturlige dræberceller (NK) og andre cytotoksiske celler i at dræbe AML-cellerne.
På det molekulære niveau forhindrer Tim-3 udskillelse af interleukin 2, som er nødvendig for aktiveringen af de naturlige dræber celler og cytotoksiske T-celler. Galectin-9 svækker AML- celledræbende evner i de naturlige dræber celler og andre cytotoksiske lymfocytter - hvide blodlegemer.

Original litteratur

Denne note er baseret på en artikel i HematologyTimes den 28. juli 2017 med titlen "Team makes "fundamental" AML discovery", som er baseret på en forskningsartikel i EBioMedicine med titlen "The Tim-3-galectin-9 Secretory Pathway is Involved in the Immune Escape of Human Acute Myeloid Leukemia Cells" skrevet af  I.G. Silva et.al. og publiceret online den 19. juli 2017. En dansk oversættelse af artiklen fra HematologyTimes er vedhæftet denne webside.
Denne information kan udnyttes til udvikling af biomarkører til diagnose af AML og identifikation af potentielle mål for behandling af AML. Blandt de seneste nyheder om AML re-lancering på det amerikanske marked af et antistof-lægemiddelkonjugat til behandling
, om at C-vitamin regulerer HSC'er, og begrænser AML-udvikling, et antistof som kan behandle AML, MM og NHL. Fælles for disse nyheder er, at virkningen kun er demonstreret i laboratoriet, og den ofte kun forkommer ved til stedeværelse af bestemte mutationer. Yderligere er to lægemidler givet en særlig status i forbindelse med AML, da der ikke aktuelt findes behandlinger for den pågældende gruppe af patienter.
Hvorfor er dette relevant for MDS patienter? Det er det fordi en del MDS patienter når deres sygdom udvikler sig får AML. Det gælder specielt patienter med behandlingsrelateret MDS, som også kaldes sekundær MDS.

Hvilke mutationer en bestemt patient har sine syge celler kan bestemmes ved gensekventering. Der synes derfor at være gode grunde til at foretage en gensekventering i forbindelse med diagnose af blodsygdomme for senere at kunne vælge den optimale behandling, og fravælge behandlinger, som ikke har effekt grundet tilstedeværende mutationer.
Google+ Twitter Facebook Gmail PrintFriendly