Nyheder‎ > ‎Fra forskningen‎ > ‎

Stamcelletransplantation er stadig forbundet med stor risiko

indsendt 4. maj 2012 02.17 af Webmaster mds-and-you   [ opdateret 4. maj 2012 02.40 af Niels Jensen ]
cancer.dk og i LyLe Bladet kan man læse en artikel med overskriften "Alder ingen hindring for stamcelletransplantation". I følge artiklen er den baseret på en undersøgelse i tidsskriftet JAMA. Desværre gives der i de danske fortolkninger af artiklen ikke nogen præcis reference til en artikel i JAMA - The Journal of the American Medical Association der er tale om. En advanceret søgning på artikler i JAMA i 2010 og 2011 (den danske fortolkning er offentliggjort i januar 2012) med ordet "age" i titlen giver kun en reference, som handler om stamcelletransplantation og alder. Det er en editorial af  Shin Meneishi med titlen "Overcoming the Age Barrier in Hematopoietic Stem Cell Transplantation: Progress, but Still a Long Way to Go" ("Overvindelse af Alders Barrieren i hæmatopoietisk stamcelletransplantation: Fremskridt, men stadig en lang vej igen"). Denne editorial blev publiceret i november 2011 og derfor er den endnu ikke omfattet af gratis tilgængelighed af JAMA artikler. 
I den danske artikel refereres også et samarbejde mellem Fred Hutchinson Cancer Research Center og Rigshospitalet om udfaldet af minitransplantationer. På Fred Hutchinson Cancer Research Center's hjemmeside under myelodysplastiske syndromer står der:  "...denne 'mini' transplant har i undersøgelser vist sig at give samme resultater som traditionelle knoglemarvstransplantationer".  Læser man videre på hjemmesiden, så lærer man, at sandsynligheden for at overleve en mini-transplant er mellem 30% og 70% afhængig af ens sygdom og stadiet af sygdommens udvikling. Med andre ord: Selv med en minitransplant dør mellem 30% og 70% under forløbet. I den danske artikel er det blevet til at en tredjedel er i live efter fem år. En stamcelletransplantation ikke noget man bare kaster sig ud i. Det er noget man grundigt overvejer sammen med sin læge. Særligt når andre muligheder er udtømte, anden medicin og blodtransfusioner.
Eller som en belgisk MDS patient sagde, da jeg mødte ham sidste år ved et møde i Edinburgh: "Min læge gav mig mindre en 5% chance for at overleve i mere end 6 måneder, så valget at stamcelletransplantation var nemt". Han overlevede og kunne fortælle om det!
Comments