Nyheder‎ > ‎Fra forskningen‎ > ‎

Rækkefølgen af mutationer har betydning for udviklingen i din MDS

indsendt 13. sep. 2016 12.37 af Niels Jensen   [ opdateret 14. feb. 2017 02.54 af Niels Jensen ]
Del af figur 3 i Mossner et.al artikel
I et af de seneste numre af tidsskriftet Blood har Mossner og kollegers skrevet om betydningen af rækkefølgen af mutationer for hvordan MDS udvikler sig hos den enkelte patient. Titlen på artiklen er "Hierarkier i mutationsmønstre ved myelodysplastisk syndrom udvikler og tilpasser sig dynamisk baseret på behandlingens resultat".  Liran Shlush kommentar i samme nummer starter med følgende Steinbeck citat "Mennesker forandre sig, og forandring kommer som en lille vind, der blæser i gardinerne ved daggry, og det kommer ligesom en snigende parfume af vilde blomster skjult i græsset." Og fortsætter med følgende bemærkning: Selvom Steinbeck elegant har identificeret udviklingens rolle i vores liv, integrere klinikere ikke altid udvikling i forståelse af patogenese eller i udformning af behandlinger, og opstiller derefter en række principper for hvordan blodkræftsygdomme bør analyseres.

Original referencer

Denne forskningsnyhed er baseret på Mossner et.al's artikel "Mutational hierarchies in myelodysplastic syndromes dynamically adapt and evolve upon therapy response and failure"  i  Blood 2016 128:1246-1259 ( doi:10.1182/blood-2015-11-679167), og en PDF-fil kan downloades gratis med dette link http://www.bloodjournal.org/content/128/9/1246.full.pdf .
I samme nummer skriver Liran Shlush en kommentar til artiklen under overskriften "Change comes like a little wind: tales in MDS evolution" (Blood 2016 128:1162-1163;  doi:10.1182/blood-2016-07-722660), og en PDF-fil med kommentaren kan downloades gratis med dette link 

Figuren til højre er en del af figur 3 i Mossners artikel, og den rækkefølgen af nogen af de forandrings-kæder, som de observerer hos MDS patienter. Typerne af forandringer er farvekodet i figure. Eksempelvis ser man på figuren seks forskellige forandrings-kæder for MDS typen RCMD, hvoraf kun halvdelen udvikler sig til mere alvorlige former for MDS. I alt viser figur 3 i original artiklen 29 forskellige måder, som MDS kan udvikle sig på. Det peger på, at antallet af typer af MDS vil stige kraftigt, såfremt andre studier bekræfter Mossner og kollegers opdagelser.

Liran Shlush skriver i slutningen af sin kommentar, at "Alt i alt, peger forgrenet udvikling, resistente forfædres kloner, og den forudsigelige rækkefølge af mutationer på samlende regler for udvikling af MDS, som endnu ikke er fuldt forståede. Studiet af menneskelige maligniteter ved hjælp af en evolutionær biologi tilgang rummer et løfte om at kunne afdække disse regler og udgøre endnu et vigtigt skridt i retning af en forbedring af behandlingerne."

Måske er denne artikel årets vigtigste indenfor en bedre forståelse af hvordan MDS i dens forskellige typer opstår og i nogle tilfælde udvikler til en ganske alvorlig og livstruende sygdom. Det positive for den bedre forståelse af sygdommens udvikling er, at det giver basis for hurtigere udvikling af målrettede lægemidler til behandling af også de mere alvorlige former for MDS.

En dansk oversættelse af Liran Shlush kommentar findes her.
Google+ Twitter Facebook Gmail PrintFriendly