Nyheder‎ > ‎Forskningsnyheder‎ > ‎

Skal aldersgrænsen for knoglemarvstransplantation endnu en gang rykke opad?

indsendt 6. sep. 2017 04.31 af Niels Jensen   [ opdateret 20. nov. 2017 22.56 ]
Grafen til venstre viser stigningen i antallet af knoglemarvstransplanterede indenfor 3 grupper af blodsygdomme: akut myeloid leukæmi (AML), myelodysplastisk syndrom og myeloproliferativt syndrom (MDS/MPS) og lymfekræft patienter med non-Hodgkin lymfom, som er over 70 år på tidspunktet for knoglemarvstransplantationen. Graften er fra en artikel i seneste nummer af Blood forfattet af Dr. Lori Muffly et.al (se box til højre om adgang til original litteratur). Muffly et.al har analyseret data fra amerikanske registrer over knoglemarvstransplanteret og sammenlignet to grupper af patienter: patienter transplanteret i perioden 2000 til 2007 og patienter transplanteret i perioden 2008 til 2013. De finder at den samlede overlevelse steg fra 26% til 39%, og tilbagefaldsfri overlevelse fra 22% til 32%, mens den transplantation relaterede dødelig var uændret mellem de to perioder. Forfatterne konkluderer på den baggrund, at udvalgte ældre over 70 år bør undersøges m.h.p. en knoglemarvstransplantation.

Original litteratur

De forskningsresultater, som denne note refererer til blev publiceret i artiklen "Increasing use of allogeneic hematopoietic cell transplantation in patients aged 70 years and older in the United States" af L. Muffly et.al i tidsskriftet Blood 130(9):1156-1164.
DOI: https://doi.org/10.1182/blood-2017-03-772368. I samme nummer har Tisla Zuckerman skrevet en kommentar til artiklen under overskriften "
Allogeneic transplant: does age still matter?" Blood 130(9):1079-1080.
DOI: https://doi.org/10.1182/blood-2017-07-795948.
I en kommentar til artiklen slutter Dr. Tsila Zuckerman med at konstatere følgende: "Samlet set giver denne fremragende artikel af Muffly et al., der rapporterer en 2-årig overlevelse efter knoglemarvstransplantation på 40% for patienter i deres 7. og 8. årtier, tilstrækkelig dokumentation for sikkerheden og gennemførligheden af knoglemarvstransplantation på ældre voksne. Denne forskning udgør et stærkt argument for at denne patientgruppe, hvori hæmatologiske maligniteter når deres højdepunkt, fortjener særlig opmærksomhed og fremtidig revurdering af gældende behandlingsformer. Dette er den eneste vej frem".

Meget tyder således på, at det fremover ikke bliver den kronologiske alder, som afgør om man er kandidat til en knoaglemarvstransplantation, men den biologiske alder. En indikator for den biologiske alder er der såkaldte hæmatopoietisk knoglemarvstansplantation følgesygdoms index (hematopoietic cell transplantation comorbidity index, HCT-CI) udviklet af Sorror et.al. Bliver det Riget eller Skejby, der rykker først?
Google+ Twitter Facebook Gmail PrintFriendly