Nyheder‎ > ‎Forskningsnyheder‎ > ‎

Stærk lysterapi forbedrer søvnen hos kræftbehandlede

indsendt 25. jan. 2018 23.19 af Niels Jensen   [ opdateret 28. jan. 2018 09.43 ]


Dette viste du måske godt, men nu har amerikanske forskere påvist, at det faktisk virker, og at virkningen fortager sig langsomt efter lysbehandlingen er stoppet. Resultaterne af en pilotundersøgelse - en undersøgelse med et begrænset antal personer - tyder på, at systematisk eksponering til skarpt lys kan forbedre søvnen hos mennesker, som har gennemgået en behandling for blodkræft. Personer, der hver morgen gennem en periode på 4 uger blev udsat for stærkt lys havde en signifikant bedre søvn effektivitet end dem, der kun blev udsat for svagt lys i samme periode. Søvn effektivitet er den procentdel af tiden i sengen, hvor man er sovende.

Lisa M. Wu, PhD, fra Northwestern University i Chicago, Illinois, og hendes kolleger rapporterede disse resultater i Journal of Clinical Sleep Medicine.  Forskerne bemærkede, at kræftpatienter rapporterer søvnforstyrrelser væsentligt oftere end den almindelige befolkning. Mellem 23% og 44% af kræftpatienter oplever symptomer på søvnløshed op til et år efter behandlingen.

Med dette i tankerne, undersøgte forskerne 44 personer, som havde afsluttet en kræftbehandling og ved screening opfyldte kriterier for klinisk signifikant træthed - en søvneffektivitet under 85%. Forsøgspersonerne havde en gennemsnitsalder på 53,6, og 75% procent var kvinder. Omkring 55% (n = 24) var blevet diagnosticeret med en hæmatologisk kræftsygdom. Forsøgspersonerne blev tilfældigt fordelt  til enten at blive eksponeret til klart hvidt lys eller svagt rødt lys. Personer i begge behandlingsgrupper blev forsynet med en lyskasse og instrueret i at bruge den hver morgen i 30 minutter over 4 uger. Søvnen blev bedømt ved hjælp af håndleds aktigraf (se billede) og Pittsburgh søvnkvalitetsindekset  (Pittsburgh Sleep Quality Index - PSQI). Læs mere om PSQI her (på engelsk).

aktigraf
Ved studiets start havde 52,6% af forsøgspersonerne i gruppen eksponeret til svagt lys og 60% i gruppen eksponeret til kraftigt lys overskredet den kliniske grænse for dårlig søvn effektivitet (≤ 85%). Den gennemsnitlige søvneffektivitet i de to grupper var henholdsvis 81,8% og 82,8%. I løbet af forsøgsperioden, blev søvn effektiviteten forbedret betydeligt mere i gruppen, der udsattes for det skarpe lys end dem, der udsattes for det svage lys (P = 0,003). Den gennemsnitlige søvneffektivitet var i det klinisk normale område for forsøgspersoner, som blev udsat for skarpt lys ved forsøgsperiodens afslutning (86,06%) og også 3 uger senere (85.77%). I den anden gruppe blev god søvneffektivitet ikke opnået.

”Systematisk lys eksponering ved hjælp af klart hvidt lys er en billig og let formidles indgreb, der tilbyder en gennemførlig og potentielt effektivt alternativ til at forbedre søvnen i kræft overlevende,” siger dr Wu. Men naturligvis er der behov for en undersøgelse i større skala.

Google+ Twitter Facebook Gmail PrintFriendly
Comments