Nyheder‎ > ‎Forskningsnyheder‎ > ‎

Warfarin reducerer risikoen for kræft hos personer over 50 år

indsendt 18. nov. 2017 11.45 af Niels Jensen   [ opdateret 3. jan. 2018 07.10 ]
Et norsk befolkningstudie har påvist, at warfarin tilsyneladende reducerer risikoen for kræft hos personer over 50 år. Grundlaget for denne konklusion er en norsk befolkningsundersøgelse af mere end 1 million personer, som levede i Norge mellem januar 2006 og december 2012, og var mellem 52 og 82 år gamle. Forskerne analyserede data fra Det Norske Folkeregister, Den Norske Recept Database og Det Norske Cancer Register.

Original litteratur

Jeg blev opmærksom på dette befolkningstudie via en artikel i HematologyTimes den 9. november 2017, som var baseret på en forskningsartikel publiseret i JAMA Internal Medicine den 6. november 2017. Artiklen i HematologyTimes har titlen "Warfarin med decrease risk of cancer", og den originale forskningsartikel i JAMA Internal Medicin har titlen "Association of Warfarin Use With Lower Overall Cancer Incidence Among Patients Older Than 50 Years". Hovedforfatter af denne artikel er Gry S. Haaland.

Forskerne bemærkede, at warfarin brugere var ældre end ikke-brugere med middel alder på henholdsvis 70,2 år og 63,9 år. De fleste warfarin brugere var også mænd (61,7%). Undersøgelsen omfattede 92942 warfarin brugere - ca. 7.4% af deltagerne - og 1.163.783 ikke-brugere - ganske som forventet. I midlertid vidste det sig, at frekvensen af flere kræftdiagnoser var lavere blandt warfarin brugere end ikke-brugere baseret på nye diagnoser gennem de 7 år undersøgelsen dækkede.  Faktisk var frekvensen af alle kræfttyper 16% mindre blandt warfarin brugere. Frekvensen af AML var 30% lavere, frekvensen af Hoghkin lymfom var 34% lavere, mens frekvensen af Non-Hoghkin lymfom blot var 8% lavere. Forskerne gør opmærksom på at brug af warfarin kan være en markør for andre sundhedsfaktorer, som reducere frekvensen af kræft, men at dette befolkningstudie tilsyneladende viser, at warfarin reducerer risikoen for kræft, og derfor kunne have betydning for valget af blodfortyndende medicin.
Figuren herover viser IRR - Incidence Rate Ratio mellem brugere og ikke-brugere af warfarin for en række store kræfttyper. De vandrette streger gennem de sorte firkanter er konfidensintervallet for IRR.

Artiklen er et godt eksempel på hvad de store befolkningsdatabaser, som Norge og andre nordiske lande, herunder Danmark, har opbygget på grundlag af indførelsen af centrale person registrer for mere end 40 år siden. Disse databaser giver muligheder for at lave undersøgelser, som ikke er mulige i mange andre lande. Og det giver ny viden uden at der skal nye stik til.
Google+ Twitter Facebook Gmail PrintFriendly