Nyheder‎ > ‎Lyle nyheder‎ > ‎

Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 13. april 2016

indsendt 2. mar. 2016 14.48 af Niels Jensen   [ opdateret 11. apr. 2016 15.00 ]
Bestyrelsen for MDS DK Patientstøttegruppe indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling onsdag den 13. april 2016 kl. 19.00 i Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, København SV med henblik på bekræftelse af beslutningen på den ordinære generalforsamling i efteråret 2015 om at nedlægge foreningen, og videreføre aktiviteterne i regi af Patientforeningen Lyle. Formanden for MDS DK Patientstøttegruppe, Niels Jensen, stiller ved Patientforeningen Lyles generalforsamling fredag den 1. april op til at blive valgt ind i  Lyles bestyrelse. Lyles generalforsamling foregår på Hotel Christiansminde, Christiansmindevej ved Svendborg forud for Lyles tema-weekend samme sted.

Bestyrelsen for MDS DK Patientstøttegruppe inviterer alle medlemmer, som har betalt kontingent i 2015 eller 2016 til at deltage i fælles spisning i Café Karens Minde kl. 18.00 umiddelbart inden den ekstraordinære generalforsamling. Tilbudet om spisning gælder 1 person ved personlige medlemskab og 2 personer ved familiemedlemskab. 

Du kan allerede nu tilmelde dig/jer til den ekstraordinære generalforsamling her. Yderligere information om den ekstraordinære generalforsamling offentliggøres på denne side. Til denne meddelelse er nu vedhæftet pdf-filer med referat for den ordinære generalforsamling den 22. oktober 2015 i Karens Minde Kulturhus, MDS DK Patientstøttegruppes regnskaber for 2014 og 2015 samt status pr. 20. januar 2016, og bemærkninger til disse regnskaber samt status pr. 20. januar 2016, samt økonomistatus pr. 11. april 2016.