Finsenscentrets patientinddragelsesdag var et godt initiativ

indsendt 29. nov. 2014 02.58 af Niels Jensen   [ opdateret 12. mar. 2015 00.44 ]
Det var til at begynde med lidt svært at finde ud af hvor tingene foregik på Finsenscentrets første patientinddragelsesdag i tirsdags. Informationen i forhalllen kendte ikke noget til dagen, men kunne dog fortælle, at der senere på dagen ville foregår noget i Auditorium 1. Derovre fandt jeg heldigvis nogle eksemplarer af dagens program, som jeg ikke havde fået skrevet ud hjemmefra, og kunne finde vej til konferencelokalet på Onkologisk Klinik, som ligger øverst oppe i bygningen ud mod Juliane Maries Vej.
Der hørte jeg tre oplæg under overskriften "Pårørende - kan og vil gerne inddrages". Det er tilsyneladende en svær balancegang mellem inddragelse af pårørende og undgå at de føler, at de blot overtager nogle af plejepersonalets arbejdsopgaver. Psykolog Jesper Rendsmark fortalte om informationsaftener, hvor patienter er forbudt adgang. Disse aftener afholdes regelmæssigt, er velbesøgte og viser stor interesse fra de pårørendes side. Nogle gange deltager udover psykologen også en læge eller hospitalets præst. Jeg tror, at man på det helt overordnede niveau ikke har spurgt sig selv hvad den pårørendes rolle er og hvad den bør være. Dette er naturligvis ikke et nemt spørgsmål, men det er efter min mening vigtigt for at både pårørende og personale er klare på hvad målet er.
Senere på formiddagen hørte jeg tre oplæg under overskriften "Træning og fysisk aktivitet når du er i behandling for en hæmatologisk kræftsygdom", hvor der bl.a. blev fortalt om et program for patienter, som skal igennem en knoglemarvstransplantation. Der er fælles træning inden transplantationen og efter isolationsperioden. Under isolationsperioden foregår træningen individuelt. En af de tilstedeværende foreslog, at patienterne i denne periode kunne have forbindelse til træningskammerater via en tablet, som iPad eller Nexus 7.De involverede fortalte, at den fysiske aktivitet tilsyneladende havde en positiv indflydelse på patienterne. Desværre vil der fra starten af næste år ikke længere være afsat én sygeplejerdag om ugen til at fokusere på denne vigtige aktivitet. Det synes jeg er ærgerligt.
Eftermiddagen i Auditorium 1 startede med et oplæg fra arkitekt Linda Korndal om gode fysiske rammer og en efterfølgende mulighed for at prøvesidde nogle af de møbler, som man p.t. ser på til et katalog over muligheder for indretning.I den forbindelse, så er det vær at bemærke, at flytningen af Hæmatologisk Ambulatorium fra 5. sal til 2. sal i bygningen ud mod Juliane Marie Vej er et skoleeksempel på hvordan venteområder ikke bør indrettes.På 5. sal var det et dejligt lille venteområde med dagslys og en skrænke, som man naturligt vente sig mod, når man gik ind i lokalet. På 2.sal havde trombose afdelingen også et venteområde med dagslys og en fin rund indbydende skranke. Det er nu afløst af et fælles venteområde foran elevatorerne på 2.sal og de indbydene skranker er afløst af en væg med nogle glasruder med åbninger. Der er heller ikke dagslys i venteområderne. Det synes ikke helt i overensstemmelse med de idéer, som arkitekt Linda Korndal fremlagde først på eftermiddagen på patientinddragelesdagen. Efterfølgende var der 3 paneller diskussioner om de hidtidige erfaringer med patientsinddragelse i Finsenscentret. Et konkret resultat har været en "Hack-a-ton" om unges behov. Ved starten af disse diskussioner kom det frem, at man først for nyligt var begyndt at betragte patienter som samarbejdspartnere. Eftermiddagens sidste faglige indlæg stod professor Bente Klarlund for. Hun fortalte om KRAM - kost, rygning, alkohol og motion. Under sigt foredrag nævnte Bente Klarlund også en app til træning med interval gang. App'en som hedder InterWalk, og findes til både iPhones og Smartphones, kan hjælpe med at komme igang med moderat fysisk aktivitet.
Eftermiddagen sluttede med visning af filmen "En flænge i himlen" ("The fault in our stars") baseret på bestseller af John Green og instrueret af Josh Boone. Det var en god måde at sende os hjem med tanken om at et liv med en kræftsygdom er også et liv som alle andre.