Nyheder‎ > ‎Lyle nyheder‎ > ‎

Følg med over i Lyle uden ekstrabetaling!

indsendt 4. jan. 2016 03.42 af Niels Jensen   [ opdateret 6. jan. 2016 02.37 ]
Såfremt du betaler kontingent til MDS DK Patientstøttegruppe her i begyndelsen af 2016, så kommer du automatisk med over i Lyle når overflytningen af vore aktiviteter til Lyle er på plads senere på året - uden at betale  forskellen på vort kontingent og Lyle's for medlemskab af Lyle i resten af 2016.

Det betyder bl..a  at du kan deltage i aktiviteter i Lyle's lokalgrupper. Sådanne lokalgrupper findes i mange byer rundt om i landet bl.a. i København, Roskilde, Næstved, Odense og Aarhus. Du kan læse mere om lokalgrupperne på Lyle's hjemmeside her. Såfremt Lyle ikke allerede har en lokalgruppe i nærheden af hvor du bor, så er der mulighed for hjælp til at oprette en. Læs mere på Lyle's hjemmeside

Som du måske allerede ved, så planlægger bestyrelsen for MDS DK Patientstøttegruppe at videreføre vore aktiviteter i regi af Lyle. Det første skridt blev taget med en vedtagelse af dette på vor ordinære generalforsamling i oktober 2015. Næste skridt, vil blive, at Niels Jensen - vor nuværende formand - stiller op til Lyle's bestyrelse på Lyle's generalforsamling. Niels har siden begyndelsen af december været medlem af Lyle. Lyle's generalforsamling forventes også at skulle tage stilling til oprettelse af et MDS Udvalg under Lyle's bestyrelse til at varetage aktiviteter rettet specielt mod MDS patienter og deres pårørende. Endelig vil MDS DK Patientstøttegruppe indkalde til en ekstraordinær generalforsamling for at bekræfte nedlæggelsen af gruppen som en selvstændig forening. 

Husk også at tilmelde dig vort møde i Roskilde senere på måneden! Det kan du gøre her.
Comments