Nyheder‎ > ‎Lyle nyheder‎ > ‎

MDS DK deltog i Christiansborgkonference om Strålebeskyttelse

indsendt 11. nov. 2015 11.17 af Niels Jensen   [ opdateret 14. nov. 2015 01.26 af Niels Jensen ]
Radiograf Rådet havde i formiddags inviteret til Christiansborgkonference om strålebeskyttelse. MDS DK Patientstøttegruppe havde modtaget invitationen via vort begyndende samarbejde med Lyle, og jeg valgte at deltage. De viste sig, at være en ganske udbytterig formiddag med indlæg dels fra politikere, dels fra faglige organisationer, dels fra patientorganisationer, og dels lidt om innovation på området. En Christiansborgkonference er en konference, som foregår på Christiansborg med et folketingsmedlem som den formelde vært for konference. Dagens konference foregik i Provianthusets lokale D, som var fyldt til sidste plads.

Arrangør af konferencen var Radiograf Rådet i samarbejde med kommunikationsvirksomheden Geelmuyden.Kiese, som MDS DK Patientstøttegruppe også samarbejder med. Ved dagens konference bør værten Flemming Møller Mortensen, som er sundhedsordfører for socialdemokratiet, naturligvis velkommen og benyttede lejligheden til at fortælle et par år om bygningens historie. Herefter bød formanden for Radiograf Rådet Charlotte Graungaard Falkvard naturligvis velkommen og åbnede konferencen inden konferencier Reimer Bo Christensen tog over. I sin velkomst fortalte Charlotte Falkvard bl.a. at omkring 283 personer årligt dør som følge af kræft forårsaget af medicinsk røntgen.

Første indlæg var af chefkonsulent Hanne Waltenburg, som er sektionsleder i Statens Institut for Strålebeskyttelse. Hun gav os et indblik i hvordan røntgen udstyr reguleres i Danmark og hvor meget røntgenudstyr der findes i landet. Det meste røntgenudstyr i Danmark anvendes til medicinske formål. Andet indlæg var af strålingsansvarlig fysiker Ole Møller-Larsen fra Region Hovedstaden, som blandt andet fortalte os om nogle amerikansk udviklede modeller for både lav dosis og høj dosis røntgen. Desværre gjorde fysikeren det ikke klart for forsamlingen, at selv om vi anvender stråling både til medicinsk diagnose og terapi, så har forskerne ikke fundet en sikker nedre grænse for røntgenstråling. Han fortalte, at gennemsnitligt modtager hver dansker 1 mSievert om året i forbindelse med medicinsk anvendelse af røntgen, men denne dosis er ganske ujævnt fordelt og de største doser til de ældste borgere. I Danmark er vi i gennemsnit udsat for en dosis på omkring 4 mSieverts om året per person, og igen er det ikke jævnt fordelt, idet baggrundstrålingen er større på Bornholm end i Vestjylland. Desværre blev spørgsmålet om den akkumulerede dosis røntgen ikke direkte diskuteret på konferencen, og det mener jeg var ærgerligt bl.a. i lyset af Radiograf Rådets forslag om et strålingspas - en idé som jeg præsenterede for nogle IT-ordførere ved en anden Christiansborgkonference under valgkampen tidligere på året (Jeg er dog ikke sikker på de helt forstod idéen. Kort fortalt, så går idéen ud på, at da man allerede på sundhed.dk registrerer alle en persons besøg på en røntgenafdeling, og registrerede hvilken dosis røntgen besøget gav anledning til. Så kunne man estimere den samlede dosis en person har modtaget gennem et langt liv. For at systemet ikke skulle blive for kompliceret kunne man eventuelt udelade de røntgen billeder, som tandlægerne tager, idet dosis ved disse billeder er ganske små ~ 0,01 mSievert). Fysikeren slog dog fast, at røntgenstråler er farlige!

Derefter fulgte to indlæg fra faglige organisationer og to indlæg fra politikere. Jeg undres dog en smule over politikeres manglende forståelse for patientsikkerhed. Derfor var det passende, at det blev efterfuldt at direktør Beth Lilja fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed, som efter min mening holdt dagens absolut bedste indlæg under titlen "Rigtige stråler til den rigtige patient på de rigtige indikationer". Beht Lilja nævnte i sit indlæg bl.a. rapporter fra National Institute of Health med fokus på emnet patientsikkerhed. Dagen blev rundet af et forslag fra to radiografer i Region Nordjylland om en "Billeddiagnostisk Informations Database", som skulle gøre det muligt at udvikle billeder på tværs af regioner samt eventuelt også få ensartede kliniske retningslinjer for røntgen. Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra KORA det sundhedsøkonomiske perspektiv i en sådan database, og konkluderede, at det var noget man nok burde se nærmere på. Han anførte dog, at man i lyset at de mange kludsejlede offentlige IT projekter, burde se på om det fælles sundhed IT for Region Hovedstaden og Region Sjælland ikke kunne løse en væsentlig del at problemet omkring udveksling af billeddata.

Det er dog klart, at Radiografrådet er en fagforening, og denne formiddag naturligvis også tjente til at fremme sager, som er vigtige for Radiografrådet. Det er ting som en billeddiagnostisk informations database (BID) og et såkaldt strålepas. Imidlertid tjener det nok ikke altid patienterne med sådanne enkeltstående systemter. Så er nok bedre med fælles patientsystemer, som det Region Hovedstaden og Region Sjælland allerede har aftalt at indføre. CPD eller Continuous Professional Development er også klart en fagforeningssag, som tjener til at gøre medlemmerne kvalificerede til bedre betalende job i sundhedssystemet i skarp konkurrence med andre medarbejdere i sundhedsvæsenet.

Den mængde mennesker, som årligt dør af kræft forårsaget af medicinsk røntgen (ikke terapi), er 283 personer. Det er lidt flere end det antal, som årligt dræbes i trafikken. Derfor at det en gruppe, som man nok bør se nærmere på. En mulig fremgangsmåde kunne være, at foretage gensekventering af en prøve fra personer,som man mener er døde af kræft forårsaget af medicinsk røntgen, og undersøge om disse personer i deres genetiske materiale indeholder mutationer, som gør dem mere sårbare for røntgenstråler end gennemsnitdanskeren.