Nyheder‎ > ‎Lyle nyheder‎ > ‎

Præsentationer fra møderne i Aarhus og Odense

indsendt 17. nov. 2014 02.48 af Niels Jensen   [ opdateret 21. mar. 2015 08.44 ]
Eva Hellström-Lindbergs præsentation fra MDS DK Patientstøttegruppe mødet i Aarhus den 18. september 2014 og Detlef Haaases præsentation fra mødet Odense den 30. oktober 2014 er nu begge tilgængelige på hjemmesiden som PDF-filer.  PDF-filerne finder man nederst på siden om tidligere møder. Detlef Haaase, som er medlem af gruppen bag IPSS-r, fortalte i Odense,at kromosomforandringer har den højeste vægtning af alle faktorer i IPSS-r og betydeligt højere end i den oprindelige IPSS. 

I et webinar fra Aplastic Anemea & MDS International Foundation den 11. november fortalte Christopher Cogle fra klinikken i Gainesville i Florida, USA, at man der ikke valgte behandling af MDS patienter uden at se på forandringer i kromosomer (genetisk information), og at denne information nogle gange medførte, at en lav risiko patient blev anbefale en knoglemarvstransplantation grundet de observerede kromosomforandringer. Dr. Detlef Haase beskriver i sin præsentation fra mødet i Odense hvilke kromosomforandringer, der kan give anledning til at overveje forskellige behandlinger - under hensyntagen til den enkelte patients helt særlige situation.