Behandlings Blog

2020-07-13 17.00 Niels Jensen

Gode nyheder om CC-486 på EHA

CC-486 tidligere kendt som oral vidaza

På den ene at to sessioner på EHA25 Virtual kongressen præsenterede Dr. Guillermo Garcia-Manero yderst positive resultater fra AZA-003 fase 3 forsøget med CC-486, som tidligere var kendt som oral Vidaza. Fase 3 forsøget involverede lav risiko MDS (efter IPSS) patienter med anæmi og lavt blodplacetal (trombocytopeni), som var afhængige af røde blodlegeme transfusioner.

Det primære resultat af AZA-003 var uafhængighed af blodtransfusioner i to behandlingsperioder er 28 dage. Det opnåede 31% af patienterne i CC-486 delen af forsøget, men blot 11% procent af de, der fik placebo.

CC-486 er oral hyrpomethylerende lægemiddel, med en farmakokinetisk og farmakodynamisk profil, som er forskellig fra Vidaza, og ved udvidelse af dosering fra 7 dage til 14 eller 21 dage viste terapeutisk effekt over hele den 28 dage lange behandlingsperiode.

AZA-003 Forsøget

AZA-003 forsøget omfattede patienter med IPSS lav eller intermediær-1 MDS, som havde behov for mindst 2 enheder røde blodlegeme transfusioner om måneden og havde lavt blodpladetal. Deltagerne blev tilfældigt fordelt mellem CC-486 og placebo over 6 behandlingsperioder. En behandlingsperiode varede 28 dage, så 6 perioder svarer til knap et halvt år. Derefter blev behandling stoppet hos personer, som ikke viste effekt, mens øvrige deltagere fortsatte behandlingen med henblik på opfølgning med hensyn til overlevelse, transformation til AML, og andre typer blodkræft. AZA-003 var planlagt til at måle transfusionsuafhængighed i mindst to behandlingsperioder af 28 dage. Derudover måltes også varighed af transfusions uafhængighed, overlevelse og transfusionsuafhængighed over 3 behandlingsperioder.

MDS patienterne i AZA-003 og det primære resultat

Patienterne, som fik CC-486 havde en middelalder på 74 år, og ¾ var mænd, ¾ havde RCMD, og alle var intermediær-1 efter IPSS, med overvældende god eller middel cytogenetisk risikoprofil. AZA-003 startede i 2013 kort tid efter offentliggørelsen af IPSS-r, så på det tidspunkt var det rimeligt at udvælge patienter til deltagelse efter IPSS.

AZA-003 viste en transfusions uafhængighed over to behandlingsperioder på 31% sammenlignet med 11% i placebo gruppen. Over 3 behandlingsperioder var de tilsvarende tal 28% og under 6%. AZA-003 viste også signifikant flere patienter på CC-486 med højere hæmoglobin niveau. Desværre kommer disse positive resultater også med flere alvorlige bivirkninger, og for patienter med neutropeni, skal dosis sandsynligvis ændres.

IPSS eller IPSS-r

AZA-003 blev startet i 2013, da IPSS-r var forholdsvis ny, og derfor er det naturligt, at man anvender IPSS evaluering ved forsøget start. Heldigvis har man fulgt op med en IPSS-r klassificering af de deltagene patienter, som viser at omkring ¼ af deltagerne var høj eller meget høj risiko patienter efter IPSS-r, omkring ½ var intermediær, og omkring ¼ var lav eller meget lav risiko efter IPSS-r. Det kunne derfor være interessant at vi hvordan de 31%, som opnåede forsøget primære mål om transformationsuafhængighed i to behandlingsperioder fordelte sig på IPSS-r grupperne. Det kunne måske give yderligere vejledning til lægerne om hvem, der kan drage fordel at CC-486.

FDA behandler lige nu en ansøgning om at godkende CC-486 som vedligeholdelsesbehandling til AML patienter. Tilsyneladende har AZA-003 endnu ikke give anledning til yderligere ansøgninger til FDA og/eller EMA. Jeg håber, at det kommer, da resultaterne ser ganske lovende ud, og da en oral pille taget dagligt i 21 dage hver 28. dag giver bedre livskvalitet, da det betyder færre hospitalsbesøg.

Flow diagram for Imege forsøgene. Fase 2 forsøget er nu afsluttet og man kan læse resultatet i tidsskriftet Blood. Fase 3 forsøget er igang med at finde patienter i USA, Canada og mange europæiske lande, men ikke i Danmark.
Opdateret 2020-07-12 12.30 Niels Jensen2020-07-10 20.00 Niels Jensen

MDS klinisk forsøg uden Danmark - igen

Imerge er et klinisk forsøg indenfor lav risiko MDS

Siden vi i Danmark begyndte at bruge Aranesp lidt før 2005 til lav risiko MDS patienter er der ikke sket for denne gruppe patienter. Specielt ikke for dem, som ikke har nytte af Aranesp, og derfor er henvist til regelmæssige blodtransfusioner, som ofte leder til et behov for en jernkelerende behandling.

Nu sker der endelig noget, dels har FDA den 7. juli 2020 godkendt en pille med en kombination af decitabin og cedazuridin, som tages fem dage i træk på fastene mave, dvs om morgenen inden morgenmaden - læs mere om FDAs godkendelse her (på engelsk). Pillen er godkendt til intermediær-1, intermediær-2 og høj risiko MDS efter IPSS. Og så er der også fase 3 forsøget Imerge, som er et klinisk forsøg der undersøger imetelstat i transfusion-afhængige patienter med lav eller intermediær-1 risiko MDS, som har tilbagefald eller er refraktærer overfor EPO-lignende stoffer, som aranesp.

Desværre er pillen endnu ikke godkendt af EMA, og Imerge forsøget går uden om Danmark. Nøjagtigt som forsøget med Luspatercept, til trods på en tidlig orientering af danske hæmatologer allerede i 2014 fra den tyske læge Uwe Platzbecker. som er manden bag midlet. Jeg kan ikke undgå at tænke, at måske vælger firmaer Danmark fra til kliniske forsøg fordi vor hæmatologiske patienters diagnose er spredt på for mange matrikler, så der på hver matrikel er en eller eventuelt to læger med speciale indenfor MDS, og at hver matrikel blot ser en ny diagnosticeret MDS patient hver fjortende dag. Jeg tror, at vi fordeller vore blodkræftpatienter på for mange hospitaler, som ikke gør det attraktivt for firmaer som geron, der leder Imerge forsøgene, at tilvælge Danmark. Læs mere om Imerge på gerons hjemmeside (på engelsk) og på clinicaltrials.gov (på engelsk). Bemærk, at i fase 3 forsøget fordeles deltagerne i forholdet 2:1 mellem imetelstat og placebo. Det tolker jeg, som en indikation for, at de positive resultater fra fase 2 forsøget, også vil ses hos 2/3 af de 170 patienter, som man håber kommer med i fase 3 forsøget. Fase 3 forsøget tilbydes 94 steder, her iblandt flere steder i Tyskland, Holland og Belgien.

På baggrund af overstående finder jeg det også positivt, at der nu forhandles om en sammenlægning af de to hæmatologiske klinikker i Hovedstads Regionen. Forhåbentlig betyder det en styrkelse af mulighederne for de mange patienter med hæmatologiske sygdomme, som rammes af tilbagefald eller er refraktærer overfor godkendte behandlinger. I dag kan man blot tilbyde dem støttende pleje, og det har i mange tilfælde ikke megen effekt. Fremover vil man forhåbentlig kunne tilbyde sådanne patienter deltagelse i et af de mange kliniske forsøg der foregår indenfor alle de sygdomme, som LyLe har medlemmer med. Den mulige sammenlægning kunne man for ikke særlig lang tid læse om i Sundhedspolitisk Tidsskrift. Spørgsmålet er blot om det er tilstrækkelig konsolidering af vor hæmatologiske afdelinger til at være med i fremtidige kliniske forsøg, hvor deltager forventes udvalgt på baggrund af de mutationer de har eller ikke har?

Luspatercept er et andet lægemiddel rettet mod lav risiko MDS patienter, som nu er godkendt af både FDA og EMA. Godkendelserne i FDA og EMA begrænser tilsyneladende bruger til patienter med ring-sideroblaster, selvom det ikke var et krav for deltagelse i det underliggende kliniske forsøg. Jeg er spændt på at se hvordan danske MDS specialister vil anvende Luspatercept. Jeg ved, at der er MDS patienter, som ser frem til stoffet, bl.a. for at undgå jernkelerende behandling.

2020-07-02 16.45 Niels Jensen

Leukæmi og myeloide neoplasmers behandling under COVID-19 pandemi

Den 18. juni 2020 offentliggjorde The Lancet Haematology en artikel om behandling af leukæmi og myeloide neoplasmer under den igangværende COVID-19 pandemi. En stor grupper internationale eksperter inden for leukæmi, MDS og stamcelle transplantation af patienter med disse sygdomme har gennem et virtuelt samarbejde udarbejde retningslinjer for at sikre patienter med leukæmi, MDS eller lignende sygdomme den bedst mulige behandling under hensyntagen til de begrænsninger, som COVID-19 pandemien lægger på sundhedssystemet.

Coronavirus 3D-billede fra Wikimedia Commons.

Artiklens fulde titel er "Særlige overvejelser ved behandling af voksne patienter med akutte leukæmier og myeloide neoplasmer under COVID-19 pandemien: Retningslinjer fra et panel af internationale eksperter" ("Special considerations in the management of adult patients with acute leukaemias and myeloid neoplasms in the COVID-19 era: recommendations from a panel of international experts"), og den engelsksprogede artikel kan læses gratis på NEJM hjemmeside. Klik på den engelske titel for at komme til den.

Generelle og sygdomsspecifikke retningslinjer

Eksperterne deler deres retningslinjer i 5 grupper. Den første er generelle retningslinjer, som gælder alle sygdomme. Derefter er der specifikke retningslinjer for akut myeloid leukæmi (AML), akut lymfocytisk leukæmi (ALL), myeloproliferative neoplasmer (CML, ET, PV), myelodysplastiske syndromer eller såkaldte overlap syndromer (MDS, CMML, m.fl.). Disse retningslinjer er oversæt til dansk, og dem finder du her. Da oversættelsen ikke er tjekket af en kompetent klinikker, så er alene til information for interesserede patienter og pårørende.

Såfremt du er interesseret i at læse hele artiklen på dansk, så skriv til niels.jensen@mds-and-you.info for at få adgang til dokumentet.

2020-04-14 10.00 Niels Jensen

10 år på EPO og ingen blodtransfusion

En solstråle historie - og dog?

Tidligere den måned publiserede BMJ Journals i deres serie med enkelt patienthistorie et tilfælde under overskriften: "Lav-risiko myelodysplastisk syndrom håndteret med erythroid-stimulerende middel over 10 år" (Low-risk myelodysplastic syndrome managed with an erythroid-stimulating agent for 10 years) om en 57-årig mand med diabetes og koronararteriesygdom, som blev henvist til en hæmatologisk udredning grundet anæmi. Naturligvis fik patienten foretaget en knoglemarvsbiopsi, og den viste myelodysplastisk syndrom med ring sideroblaster. Han havde gunstig cytogenetik og behandling med erythroidstimulerende lægemiddel (EPO-lignende lægemiddel) forbedrede hans anæmi. I dag er manden 75 år og lever stadig uden blodtransfusioner.

Endnu et eksempel på, at blodkræft er langt nede på listen

Men desværre er historien også et eksempel på, at udredning er blodkræft ofte tager lang tid og mange konsultationer med forskellige læger undervejs, indtil én pludselig siger: "Måske er det en blodsygdom?" og sender patienten til en hæmatolog. I det tilfælde havde mandens symptomer, som omfattede træthed, dyspnø og svimmelhed, fokuseret på hans hjertesygdom, og hans kroniske ænæmi blev tilskrevet kronisk betændelse grundet uregelmæsssige mikronæringsstoffer og endoskopiske undersøgelser.

Jeg har selv - inden kræftpakkerne - oplevet noget lignende med svær åndenød efter at have gået op ad en trappe til anden sal. I over et halv år gik jeg til undersøgelser på en medicinsk afdeling, før de gav op, og jeg igen henvendte mig til egen læge. Og så blev jeg henvist til en hæmatologisk undersøgelse.

Blod er måske et område, hvor mere ikke er altid er bedre. Kilde: Pixabay.

Blodtransfusioner: Gør vi blot, som vi plejer?

En eller to poser blod bedst til lav risiko MDS patienter på blodtransfusioner?

2019-11-21 18.00 Niels Jensen

I slutninger af september var jeg inviteret til at tale blodtransfusioners og andre behandlingers indflydelse på livskvaliteten hos lav risiko MDS patienter. Under spørgmål og svar bagefter fortalte Dr. Axel Hofmann, som arbejder ved Faculty of Medicine Dentistry and Health Sciences ved University of Western Australia, at man ved det største kræftcenter i Maine, USA kun gav MDS patienter en pose blod ad gangen. Dr. Hofman skrev følgende til mig:

Dr. Irwin Gross, læge og tidligere leder (nu pensioneret) for Eastern Maine Medical Center (EMMC), som også er staten Maine's største kræftcenter, fortalte, at MDS-patienter i EMMC altid fik transfusioner af en pose blod ad gangen, fordi holdet anså dette som den bedre pleje. Dr. Gross 'og hans teams tanker var følgende:

  • Jernoverbelastning kan være et vanskeligt problem på lang sigt at håndtere for MDS-patienter, der er transfusionsafhængige. Brug af en pose blod ad gangen kan forsinke jernophobningen, mens det stadig opretholder et hæmoglobinniveau, der er i overensstemmelse med en god livskvalitet, ved at reducere det samlede antal transfuserede poser blod.
  • Mange MDS-patienter bevarer en vis evne til selv at fremstille røde celler i deres marv. Produktionen af røde celler er afhængig af endogen EPO-produktion i nyrerne og styres af graden af anæmi. Selvom dette spørgsmål / hypotese ikke synes at være behandlet i litteraturen, giver det fysiologisk mening, at transfusion af to enheder ad gangen vil have en større undertrykkende effekt på endogen EPO-produktion end transfusion af en enkelt enhed. Dette vil undertrykke eventuel restproduktion af røde blodceller i knoglemarven og på lang sigt øge behovet for blodtransfusioner.
  • Patienter ser ud til at tilpasse sig fysiologisk bedre til anæmi, når der ikke er store (20 g/L) svingninger i hæmoglobinniveauet. Ved at anvende en enkelt pose strategi for stamcelletransplanterede patienter reducerede Berger et.al behovet for røde blodceller med 25% og observerede et fald i hæmoglobinniveauet, hvor patienterne blev symptomatiske. Interessant er det også, mens man skulle tro, at intervallet mellem transfusioner ville reduceres med 50% med en pose blod i stedet for to, blev intervallet kun 20% kortere (fx fra 14 dage til 11 dage), hvilket understreger den forbedrede tolerance for anæmi.

Tag en snak med din læge om antallet af poser blod

Så er du lav risiko MDS patient, som får regelmæssige blodtransfusioner hver anden uge eller lignende, så skal du måske tage en snak med din hæmatolog om, at du måske kunne prøve med en pose ad gangen, og så samtidig eller senere justere intervallet mellem blodtransfusionerne. Ovenstående er desværre ikke det som lægerne kalder videnskabelig evidens, så de kan være nødvendigt med et klinisk forsøg hvor spørgsmålet om en eller to poser blod per transfusion til lav risiko MDS patienter undersøges nærmere.

På det seneste har jeg også mødt lav risiko MDS patienter, som er transfusionsafhængige og har modtaget blod i mange år. Nogle af dem forsøger, at reducere behovet for jernkelerende behandling ved at få frisk blod, hvilke reducerer det månedlige behov for blod med 10-15% og derfor også behovet for jernkelering.

Der dog en række undersøgelser, som tyder på, at mindre blod er bedre - i mange situationer. Eksempelvis artiklen "Things we do for no reason; Two-unit red cell transfusions in stable anemic patients" (Ting vi gør uden grund: To enheder røde blodlegemer per transfusion til stabile anemiske patienter) af Thakkar et.al i Journal of Hospital Medicine. Thakkar et.al refererer 8 historiske undersøgelser, som understøtter deres synspunkter. Også Berger et.al artikel, som i den ovenfor citerede tekst "Significant reduction of red blod cell transfusion requirements by changing from a double-unit to a single-unit transfusion policy in patients receiving intensive chemotherapy or stem cell transplantation" understøtter et skifte fra to poser blod per transfusion til en pose blod per transfusion.

Præcisions medicin kommer til sygesengen

2019-10-02 11.15 Niels Jensen

opdateret 2019-10-04 21.00 Niels Jensen

Indenfor præcisions medicin er den grundlæggende idé at udvikle en behandling af den specifikke kræft hos den individuelle patient. Præcisions medicin er også kaldet personlig medicin/behandling eller målrettet medicin/behandling.

Den grundlæggende idé er ikke helt ny. Allerede i november 2013 rapporterede Esquire Magazine om udviklingen af ​​en behandling specifikt for tyktarmskræft hos Stephanie Lee. Behandlingseffekten var blevet verificeret på en bananflue, men gruppen af onkologer ved Mount Sinai i New York tøvede med at give den eksperimentelle behandling til patienten og valgte en mere konventionel behandling.

Landsdækkende klinisk forsøg med præcisions medicin

Nu har et samarbejde mellem klinikere ved Rigshospitalet i Danmark og forskere ved Københavns Universitet Biotech Research and Innovation Center (BRIC) systematiseret en procedure til udvikling af præcisions behandling til hver MDS- eller leukæmipatient, der er tilmeldt et forsøg, som har meget få udelukkelseskriterier og ligefremme inklusionskriterier: Du skal have enten MDS eller leukæmi og være under behandling på et af de hæmatologiske behandlingscentre i Danmark.

Når en patient via sin hospitalslæge tilmelder sig forsøget, tilbydes først en standard protokol behandling, som afhænger af sygdommen og sygdomsstadiet.

Arbejdet i laboratorierne med prøverne fra patienterne

Mens patienten får protokolbehandlingen, kommer både klinikerer og forskerer på arbejde. Blod- og knoglemarvsprøver udtages fra patienten. I laboratorierne screener man patientens kræftceller for behandlingseffekt fra en eller to af mere end 400 allerede kommercielt tilgængelige lægemidler. Findes der et lægemiddel eller en blanding af medikamenter, der viser effekt på kræftcellerne fra patienten, så indledes det andet trin. Dette involverer dyrkning af patientens kræftceller i laboratoriet, og når der er nok celler til rådighed, indsprøjtning af dem i en mus sammen med noget af mikromiljøet fra patientens knoglemarv. Derefter vil man forsøge at behandle musen med lægemidlet eller lægemiddelblandingen, som viste effekt under laboratoriescreeningen.

Det med småt

Hvis musen behandles med succes, har klinikerne en præcisions medicin, som lovligt i Danmark kan tilbydes patienten i klinikken. Læger i Danmark har nemlig tilladelse til at bruge medicin off-label, hvis de har bevis for, at behandlingen fungerer. - kunne jeg ønske mig, da dette i mange år er blevet gjort med EPO-lignende stoffer for at forbedre antallet af røde blodlegemer hos MDS-patienter med lav risiko sygdom. Nærlæsning af CAG/PTH protokolbeskrivelsen her, viser at sidste trin er ønsketænkning, og ikke en del af forsøget. Det fremgår også rimeligt klart af deltagerinformationen her.

Man kunne måske spørge, om det er etisk forsvarligt IKKE at tilbyde behandlingen til patienten, såfremt man ved laboratoriescreening og forsøg med mus har fundet en behandling, som ser ud til at virke på patientens sygdom?

Øget viden fra hel genom sekventering

Samtidig med det ovenfor beskrevne laboratoriearbejde udføres et helt genom sekventering af blod- og knoglemarvsprøver for at identificere de specifikke mutationer i patientens kræftceller. Denne sekventering vil hjælpe forskerne med at forstå, hvorfor et bestemt lægemiddel eller lægemiddelblanding har effekt, og forbedre laboratoriescreeningen.

Udstyret til dette kliniske forsøg er blevet finansieret med et beviling fra Novo Nordic Foundation, og en donation fra Kræftens Bekæmpelses “Knæk Cancer” kampagne dækker driftsudgifterne i de første tre år og åbner også adgang til forsøget i hele Danmark. Forsøget blev oprettet af et samarbejde mellem kliniker Kirsten Grønbæk og BRIC-forskerne Kristian Helin (i øjeblikket deltid på Memorial Sloan Kettering) og Bo Porse.

Læs mere om det nye forskningscenter til udvikling af personaliserede behandlinger af blodkræftpatienter i Danmark på engelsk her: https://www.bric.ku.dk/newslist/news/2018/new-research-centre-to-improve-personalized-treatment -for-danske-patienter-med-blod-kræft / og her https://danstem.ku.dk/news/danish-research-center-for-precision-medicine-in-blood-cancer/ Disse beskrivelser findes p.t. ikke på dansk, da målgruppen er udenlandske forskerer og læger.

Læs også om forsøget på DCCC's hjemmeside her, idet forsøget er nationalt under DCCC med titlen Dansk Forskningscenter for præcisionsmedicin i Blodkræft.

Sådan kommer du med i forsøget

Såfremt du er MDS eller AML patient ved et dansk hæmatologisk behandlingscenter, så skal du for at komme med i forsøget tale med din behandlende læge, og fortælle denne, at du gerne vil med i CAG/PTH protokollen. Denne læge kan så downloaded deltagerinfo her. Efter lægen har gennemgået denne med dig, så skal den afleveres til én af forsøgets administratorer: Claudia Schöllkopf (Herlev Hospital), Nicoline Samuelsen (Roskilde Sygehus) eller Helle Hother (Rigshospitalet). Såfremt du efter at have læst deltagerinfo, så er du også velkommen til at skrive til mig på niels.jensen@mds-and-you.info .

Tips om kronisk træthed og MDS

Disse tips om kronisk træthed og MDS er oprindeligt udgivet af MDS UK Patient Support Group (MDS UK PSG), Bessemer Wing, Kings College Hospital, Denmark Hill, London, SE5 9R2 på MDS UK PSG’s hjemmeside er http://mdspatientsupport.org.uk/ , oo oversat til dansk tilladelse fra MDS UK PSG af Niels Jensen, MDS patient, og publiceret her 2017-07-22 14.30.

Hvad er kronisk træthed?

Kronisk træthed er et begreb, der anvendes til at beskrive en følelse af usædvanlig træthed, sløvhed eller udmattelse, hele (eller det meste) af tiden. En form for træthed, som ofte ikke forbedres ved søvn eller hvile.

Træthed er et af de mest almindelige oplevede symptomer hos MDS-patienter. Undersøgelser har vist at træthed kan bidrage betydeligt til forringelse af livskvaliteten hos MDS-patienter.

Hvad er årsagen til træthed?

    • Træthed forårsages af mange ting; heriblandt egenskaber ved MDS sygdommen, andre sygdomme man har ved siden af sin MDS, aktiviteter i forbindelse med behandlingen samt stress og angst.MDS sygdommene
      • Anæmi Konstant lave niveauer af hæmoglobin (blod protein, der transporterer ilt til kroppens væv), kendt som anæmi, kan bidrage til en følelse af træthed. Det er vigtigt at forstå, at graden af træthed og niveauet af hæmoglobin ikke kan sammenlignes fra patient til patient. To patienter med det samme hæmoglobinniveau kan opleve vidt forskellig grad af træthed. Graden af træthed ændre sig også over tid hos den enkelte patient.
      • Cytokiner Hos MDS patienter, er niveauet af cytokiner (molekyler, celler bruger til at signalere til hinanden) ofte unormalt højt, og disse cytokiner bidrager til træthed.
    • Andre sygdomme / forværring af symptomer relateret til andre sygdomme MDS Patienter kan have andre sygdomme samtidig med deres MDS, som bidrager til en følelse af træthed. Symptomer eller virkninger af disse sygdomme kan føles mere fremtrædende, når de også skal håndteres sammen med MDS og også bidrage til graden af træthed.
    • Hospitalsbesøg under behandling Rejser til behandling på hospital eller til konsultation hos læge er en ekstra fysisk og følelsesmæssig anstrengelse, som kan bidrage til følelsen af træthed.
    • Stress og angst Stress og bekymring om MDS, familie, arbejde, økonomi eller andre ting kan være fysisk og følelsesmæssigt drænende, kan forhindre søvn og bidrage til træthed.

Hvad er virkningerne af træthed?

Virkningerne af træthed er ofte ikke uafhængige af hinanden. Fysiske påvirkninger kan medføre sensoriske, adfærdsmæssige eller følelsesmæssige påvirkninger, mens kognitive effekter kan føre til yderligere følelsesmæssige påvirkninger. Det er vigtigt at huske, at træthed kan påvirke dig på måder, ud over den indledende følelse af træthed.

Fysisk Følelse af overvældende træthed, mindre energi, generel følelse af træghed, mere behov for søvn eller hvile, søvnbesvær, svimmelhed, tab af sexlyst, nedsat appetit.

Sensorisk Følelse af smerte på grund af muskelstivhed eller svaghed, lavere aktivitetsniveau, og mindre bevægelse.

Kognition Besvær med at koncentrere sig, sværhed med at fokusere opmærksomheden, nedsat interesse for ting / aktiviteter, følelse af at være overbelastet.

Adfærd Undgår at gå ud eller deltage i sædvanlige aktiviteter på grund af forventning om træthed, ser familie / venner mindre, accepterer færre opgaver, reducerer arbejdstid, tager ekstra fridage.

Følelser Kan forårsage følelser af frustration / irritabilitet. Nogle mennesker udtrykker bekymring over, at de aldrig føler sig normale igen eller føler, at ingen virkelig forstår dem. Alvorlighed kan skifte fra dag til dag. Normalt oplever folk op- og nedture eller humørsvingninger på grund af stress og angst.

Tips til håndtering af træthed

Den behandling du modtager for din MDS (som blodtransfusioner eller lægemidler til understøttende behandling) kan hjælpe med at lette symptomerne på træthed. Men det er usandsynligt at MDS-behandlingen helt fjerner følelsen af træthed.

Følgende tips til håndtering af træthed kan bidrage til at mindske virkningerne. Mens de ikke kan helbrede træthed, er disse ikke-farmakologiske interventioner været kendt for at lette virkningerne, hjælpe patienten til at føle sig mere i kontrol, og mere i stand til at klare sig med et reduceret energiniveau.

  • Fysiske tiltag

Træning Selvom motion er det sidste, du har lyst til, når de oplever træthed, har fysisk aktivitet vist sig at være en af de mest effektive måder at reducere virkningerne af træthed på. Ved at motionere så meget, som du føler dig komfortabel med (selvom det er minimalt) kan du forbedre hvor tilpas du føler dig og følelses af velvære. Motion kan også stimulere en reduceret appetit.

  • Ernæringsmæssige justeringer

Bekymringer om næring bør drøftes med din læge. Hvis din appetit er dårlig, så prøv: at drikke masser af væsker; spise mindre portioner; Spise når din appetit er størst. Ernæring: Information og råd om neutropeniske diæter for MDS-patienter, findes på MDS UK Patient Support Groups hjemmeside.

Søvnmønster For at maksimere god kvalitetssøvn om natten, som kan genoprette energiniveauet, så prøv følgende: fald i søvn og vågn op efter et fast mønster, hold dig så aktiv som muligt og undgå at sove i løbet af dagen, identificer og nedskriv problemer og bekymringer i god tid inden du går i seng, undgå koffein og alkohol umiddelbart inden du går i seng, sørg for at dit soveværelse har en behagelig temperatur.

  • Livsstilsændringer

Genoprettende oplevelser Engager dig i aktiviteter og oplevelser, du finder behagelige og afslappende, og som kan hjælpe med at bryde cirklen af sløvhed og hjælpe med at vende tilbage til, hvad der føles som en mere normal måde at leve på. Gåture i haven og deltagelse i kunst- og håndværk kan hjælpe med at bekæmpe kognitive og følelsesmæssige elementer af træthed.

Håndtering af stress og angst Stress og angst kan være relateret til dine følelser om din MDS eller din træthed. Følelse af stress eller angst forbruger meget energi og forhindrer dig i at sove. Tal med venner / familie / læge, kontakte support grupper eller deltage i support gruppemøder kan være effektive måder at reducere stress og angst på. Find ting, som hjælper dig med at slappe af eller afleder den stress og angst (som at lytte til afslappende musik) og hjælper dig med at sove om natten og dermed hjælper med at reducere træthed i løbet af dagen.

Spar energi ved at ændre måden tingene gøres på Det er ofte svært at vænne sig til et reduceret energiniveau. Planlægning og prioritering er en god måde til at få kontrol over et energiniveau, der er mindre end det plejede at være. Prøv at bruge energi på de ting, du virkelig har brug for at gøre eller ønsker at gøre. Undgå en alt eller intet tilgang, som at gå fuldt ud på en god dag (når følelserne af træthed ikke er så stærke), hvilket ikke efterlader nogen reserve, og ofte ofte resulterer i udmattelses dage. Prøv at undgå dette mønster af ekstremer ved at gøre lidt mindre på dine gode dage for at gøre det muligt for dig at opnå mere på dine dårlige dage. Du vil være i stand til at gøre mere over tid med et mere afbalanceret aktivitetsniveau. Husk at tage regelmæssige pauser under anstrengende aktiviteter eller aktiviteter, der tager lang tid, som havearbejde. Selvom du ikke føler, at du har brug for en pause, så vil opsplitning af en aktivitet med hvileperioder hjælpe dig med at styre dig selv.

Del dit arbejde med andre Påvirkningerne af træthed kan betyde, at du ikke kan gøre alle de ting, du plejede at gøre. At uddelegere eller anmode andre om at hjælpe med opgaver (tøjvask, madlavning, rengøring, indkøb) kan reducere antallet af ting, der tager din begrænsede energi, og kan hjælpe dig med at leve med situationen.

Referencer

  1. Julie Burkin, Occupational Therapist, Fatigue and Fatigue Management, presentation prepared for MDS UK
  2. David Steensma et al., (2008) Common troublesome symptoms and their impact on quality of life in patients with myelodysplastic syndromes (MDS): Results of a large internet-based survey, Leukaemia Research, 32 (5), pp. 691-698.
  3. Tanya Navarro, Occupational Therapist, Fatigue, presentation prepared for MDS UK

En læges synspunkter om træthed og MDS

Af David P. Steensma, MD FACP

Oprindeligt publiceret online i MDS Beacon den 5. juli 2011 kl. 11.12. Oversat til dansk af Niels Jensen, MDS patient og publiceret her 2017-07-22 10:00.

Patienter med myelodysplastisk syndrom (MDS) føler sig ofte kronisk trætte - trætte, slidte, udkørte, eller ”løbet tør for energi.” Mange mennesker, som har MDS finder, at de blot ikke har den udholdenhed, de plejede at have. Mindre ærinder, som patienterne før ikke skænkede en tanke, dræner dem nu fuldstændig for energi. Resultatet er, at patienterne begynder at undgå potentielt anstrengende opgaver og føler, at de ikke er i stand til at nyde livet som de engang gjorde.Mange af mine MDS patienter fortæller mig lignende historier om, hvordan de oprindeligt blev diagnosticeret: da de først begyndte at opleve træthed, blev årsagen angivet som ”at blive ældre,” indtil noget mærkeligt skete der førte til yderligere prøver (f.eks begyndte de at lægge mærke til blå mærker uden traumer eller lilla plamager på deres hud) eller andre symptomer på udmattelse endelig blev så alvorlige, at de bare ikke kunne ignorere dem længere.

Undersøgelser viser, at kronisk træthed er meget almindelig hos mennesker med MDS. I 2008 gav mine kolleger og jeg validerede spørgeskemaer til 350 MDS patienter for at måle livskvalitet og specifikke generende symptomer. Denne undersøgelse blev udført på vegne af MDS Foundation og offentliggjort i tidsskriftet Leukemia Research.

Vi lærte, at langt det mest almindelige symptom som opleves af mennesker med alle typer af MDS var træthed, sædvanligvis i en sådan grad, at det forstyrrede patientens evne til at arbejde eller deltage i normale aktiviteter. Mere end 90 procent af MDD patienterne rapporterede om invaliderende træthed. Interessant nok var der ingen korrelation mellem graden af træthed og patientens hæmoglobinniveau. Hæmoglobin er det iltbærende protein i de røde blodlegemer.

Det er en udbredt misforståelse, at træthed hos MDS patienter alene er på grund af anæmi (lavt antal røde blodlegemer), og at hvis den MDS forårsagede anæmi behandles, så vil symptomerne på træthed automatisk blive mindre. Mens nogle patienter får det bedre når røde blodlegeme transfusioner hæver deres hæmoglobin, får andre patienter kun lidt eller ingen symptomatisk gavn af transfusioner. Denne mangel på korrelation mellem hæmoglobinniveau og symptomer skyldes at MDS er mere end blot en form for anæmi.

Hos MDS patienter, er niveauet af cytokiner - molekyler, celler bruger til at signalere til hinanden - i blodet ofte unormalt højt, og disse cytokiner er velkendte bidragydere til træthed i en række kliniske tilstande. Sådanne cytokiner omfatter interleukin-1 (IL-1), tumor nekrose faktor alfa (TNFa), interleukin-8 (IL8), interferon gamma (IFNy), og andre. Der er ingen grund til at måle nogen af disse cytokiner i rutinemæssig klinisk pleje, og simple test er ikke tilgængelige for de fleste af dem. Men deres forhøjede niveau forklarer træthed i forbindelse med andre sygdomme, og i forlængelse heraf også ved MDS.

For eksempel føler patienter med en knoglemarvssygdom relateret til MDS, som kaldes primær myelofibrose, ofte markant forbedring i deres symptomer, når de behandles med tumor nekrose faktor alfa hæmmere, såsom Enbrel (etanercept) eller Thalomid (thalidomid), eller med inhibitorer af JAK2 tyrosinkinase, der er almindeligt muteret og overaktiv i myelofibrose, selv når disse behandlinger ikke påvirker deres blodtal.

I 1990'erne sås i USA annoncer for Procrit (epoetin), som et middel til at forbedre livskvaliteten og lindre træthed hos patienter med kemoterapi relateret anæmi. Procrit, et erythropoiese stimulerende stof, som fremmer produktionen af røde blodlegemer i knoglemarven, er i skrivende stund ikke godkendt af US Food and Drug Administration (FDA) til brug ved MDS, selvom dette stof stadig er almindeligt anvendt til at forsøge at forbedre hæmoglobinniveauet hos patienter med lav risiko sygdom.

Desværre er resultaterne af livskvalitet studier af patienter med cancer associeret anæmi behandlet med erytropoiese-stimulerende stoffer som Procrit eller dens fætter Aranesp (darbepoetin alfa) været blandede, og FDA har til sidst valgt at stoppe denne form for vildledende reklame, hvilket er grunden til man i USA ikke længere ser annoncer, der promoverer virkningerne af Procrit på tv eller i blade.

Nogle patienter med MDS associeret træthed kan have gavn af behandling med stoffer som stimulerer centralnervesystemet, såsom methylphenidat (Ritalin), Provigil (modafinil), eller Nuvigil (armodafinil). Disse midler er almindeligt anvendt til patienter med narkolepsi eller visse andre søvnforstyrrelser, og ligesom høje doser af koffein, kan de stimulerer vågenhed. Men ingen af disse lægemidler er godkendt af FDA til brug ved MDS, og ingen formelle forsøg med deres anvendelse til MDS-patienter er blevet offentliggjort.

Mine kolleger og mine erfaringer er, at resultaterne med disse stimulerende stoffer har været blandede. Mange patienter oplever bivirkninger såsom besvær ved at falde i søvn, eller rysten. Nogle af mine patienter, der har taget disse medikamenter fortælle mig, at de føler sig meget bedre, men andre har fortalt mig disse lægemidler bare gjort, at de føler sig afviklet ”som om lysene er tændt i hovedet, men kroppen ikke er klar til at følge med” (det vil sige deres sind var på fulde omdrejninger, men de kunne stadig ikke få sig selv til at komme op af sofaen). En naturlig måde at håndtere træthed, som synes at hjælpe for mange patienter er at holde sig aktiv fysisk og til at udøve så meget motion, som man føler sig tryg ved. Ofte finder folk med svær træthed, at den sidste ting i verden, de har lyst til at gøre, er at gå en rask tur rundt om blokken. Men at gøre en indsats synes at gøre en forskel over tid på patientens udholdenhed.

For nogle mennesker, kan ”at være mere aktiv” betyde at løbe en eller to omgange rundt om blokken eller at spille et par huller golf, men for andre, der allerede er aktive, er mere anstrengende aerobe motion normalt mulig. Selvfølgelig er god søvnkvalitet også vigtig, men de fleste patienter finde de kæmper med for meget søvn og ville ønske, de kunne klare sig med mindre.

I sidste ende, når vi har bedre behandlinger til rådighed for MDS, vil træthed forbundet med sygdommen være en saga blot. Men for lige nu, fortsætter kronisk udmattelse med at være et meget reelt problem for mange MDS patienter, og træthed bør være en forsknings prioritet.

Dr. David Steensma er en læge på Dana-Farber Cancer Institute i Boston og professor ved Department of Medicine at Harvard Medical School. Hans primære forskningsområde fokuserer på myelodysplastisk syndrom og beslægtede sygdomme.

(Mere) Patientvenlig Exjade på vej!

2016-12-18 18:30 Niels Jensen

Gennem nogle år har Novartis Healthcare arbejdet på, at gøre det nemmere at tage exjade, og nu er den nye formulering på vej. Exjade er medikament baseret på de aktive stof deferasirox, som kan reducere jernophobning i blodet som følge af mange blodtransfusioner. Såfremt du er MDS patient og får regelmæssige blodtransfusioner, så kan denne ændring have betydning for dig.

Indtil nu har patienter, som tager Exjade skuldet opløse tabletterne i vand og drikke dette. Nu er tabletterne blevet filmovertrukne, og kan sluges direkte ligesom hovedpinepiller. Med de nye filmovertrukne tabletter kommer mere af det aktive stof ind i patienten, og det har betydet, at Novartis Healthcare har kunnet reducere dosis af det aktive stof med 33%. Umiddelbart skulle man så tro, at produktet blev 33% billigere, men det er jeg ikke sikker på sker. Du kan læse mere om de nye filmovertrukne Exjade tabletter her, og du kan læse produkt resumé og udkast til indlægsseddel her. Novartis har også udgivet en folder med titlen "Vigtige oplysninger i forbindelse med behandlingen med Exjade" og en "Exjade Håndbog". De kan downloades her. Billedet til ved denne tekst viser de tre forskellige nye tabletter. De gamle tabletter, som skulle opløses var runde og havde en ru overflade.

Såfremt du er MDS patient og får regelmæssige blodtransfusioner, så bør du tale med din læge om jernbehandling og hvilket produkt, der er bedst for dig. Udover Exjade findes der to andre produkter til jernkelerende behandling. De gamle vandopløselige Exjade piller vil af hensyn til at undgå fejlmedicinering blive trukket væk fra markedet - sandsynligvis i løbet af 2017.

2016 11 00 Novartis Vigtige_oplysninger_i_forbindelse_med_behandlingen_med_Exjade.pdf
2016 11 00 Novartis Exjade_Håndbogen.pdf

Nordisk MDS vejledning på dansk!

2016-08-16 15:00 Niels Jensen

De nordiske retningsliner (guidelines) for diagnose og behandling af MDS er udarbejdet på engelsk, men en dansk oversættelse foranlediget af en gruppe læger under ledelse af overlæge Kirsten Grønbæk fra Rigshospitalet har siden slutningen af 2014 været tilgængelig. Den kan findes på Dansk Hæmatologisk Selskabs hjemmeside under vejledninger og vises som PDF-fil her.

Bemærk: Der kan være en nyere udgave af vejledninger på Dansk Hæmatologisk Selskabs hjemmeside.

2014 K_Grønbæk_et_al Vejledninger_for_diagnose_og_behandling_af_myelodysplastisk_syndrom.pdf

MDS - Behandlings formål og håb

Gensekventering - et nyttigt værktøj ved valget!

30, 2016-03-30 19:15 Niels Jensen

Ved et online webinar (på engelsk) den 29. marts 2016 fortalte Dr. Douglas Smith, som er professor i onkologi ved ved Johns Hopkins University School of Medicine i Baltimore, Maryland, USA om hans syn på formålet med behandling af MDS og hans håb omkring fremtidige behandlingsmuligheder. Dr. Smith sagde, at formålet med behandling af patienter med lav risiko eller intermediær 1 risiko MDS efter IPSS prognose systemet er, at forbedre knoglemarvens funktion ved 1) at reducere behovet for blodtransfusioner, 2) at reducere MDS's betydning for livskvaliteten, 3) at etablere en plan for at holde øje med sygdommens udvikling. For patienter med høj risiko eller intermediær 2 risiko MDS efter IPSS prognose systemet er formålet med behandlingen ifølge Dr. Smith: stabilisere knoglemarvens funktion ved 1) at mindske risikoen for overgang til AML, 2) at maximere fordelene ved behandling med godkendt medicin. Se tabellen her:

Dr. Smith kom derefter ind på hvilke behandlingsmuligheder, der allerede er etablerede, og hvilke, der er under udvikling gennem kliniske forsøg. Der er i dag 3 FDA godkendte medikamenter til behandling af MDS: a) azacitidine, b) decitabine, og c) lenolidomide. Derudover vækstfaktorer til forbedring af livskvaliteten for patienter i lav risiko og intermediær 1 risiko grupperne. For visse patienter kan behandling med ATG, amifostine og arsenik også komme på tale. På figuren til højre ses, at endnu flere behandlingsmuligheder er under kliniske afprøvninger. Dette webinar blev formidlet af Aplastic Anemia & MDS International Foundation via deres Online Learning Center, hvor du også kan finde en liste over kommende webinarer. Alene i April måned er der allerede planlagt 5 webinarer af interesse for MDS patienter. De tre af disse er direkte transmissioner fra et møde for MDS patienter og pårørende lørdag den 30. april i Cincinatti, Ohio.

Dr. Smith afsluttede webinaret i går med at fortælle om hans håb for fremtidige behandlingsmuligheder. Forskning i den molekylære forståelse af MDS har identificeret en lang række gen mutationer, som ofte forekommer hos MDS patienter. Disse mutationer er ifølge Dr. Smith muligheder for at udvikle målrettede medikamenter i årene fremover. Figuren til venstre viser nogle af de mutationer, som ses hos MDS patienter. Dr. Smith pegede specielt på IDH1 & 2, DNMT3A og EZH2 mutationerne. Denne og de øvrige illustrationer er fra Dr. Smith præsentation, som om et par uger vil være tilgængelig på nævnte Online Learning Center.

2013 Celgene Hvad_er_MDS.pdf

Let læselig info om MDS på dansk

2014-01-25 19:15 Niels Jensen

Så har Celgene Danmark har lavet et lille letlæseligt hæfte som hedder "Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?", som kan fås ved henvendelse til Celgene Danmark og også udleveres på flere af landets hæmatologiske centre. Hæftet er målrettet patienter, som netop har fået deres diagnose, og deres pårørende. Efter man har læst dette hæfte kan man finde yderligere information om behandlinger under punktet "MDS Patienthåndbog" på denne hjemmeside.

Det lille introduktionshæfte kan også downloades fra denne side. Du skal bruge et program til at åbne PDF-filer for at læse hæftet. Et sådant program er eksempelvis Acrobat Reader.

Når behandlingen ikke virker?

2013-03-22 16:00 Niels Jensen

Heldigvis er der i dag veletablerede behandlinger til mange MDS patienter. Men desværre gælder det ikke alle. Såfremt man ikke får effekt af de etablerede behandlinger. så er næste trin at undersøge om der er kliniske forsøg igang som man kan komme med i. I Danmark har Sammensultningen af Kræftafdelinger (SKA) og Kræftens Bekæmpelse (KB) lave en database over igangværende forsøg i Danmark. Den finder man på hjemmesiden SKA/KB Protokoller. Desværre har denne ikke et link til den bagved liggende database, men det er der her (klik på linket!). Denne side åbner med en oversigt over samtlige igangværende kliniske forsøg. Man kan vælge at søge på type (børnekræft, hæmatologisk, kirurgisk eller onkologisk) og/eller sygdom (fx Myelo Dysplastisk Syndrom (MDS)). For at få en liste over alle forsøg, som er relevante for MDS patienter, så skal vælge ALLE for type og MDS for sygdom.Søgningen i dag gav 5 protokoller relateret til MDS.

MDS Protokoller
Detaljer om forsøg med 10 lande

På oversigt siden får man en kort titel, en beskrivende titel, et stadie (tomt), og fase (fase 1, fase 2 eller fase 3) samt en knap med adgang til yderligere information om det pågældende forsøg. 2 af de 5 protokoller var for højrisiko MDS, mens de tre umiddelbart virkede bredere. Det er ærgeligt, at stadiet ikke er udfyldt, da kunne give en indikation af om man var igang med at rekrutere patienter, om rekruteringen var lukket, om forsøget var igang, om forsøget var afsluttet tidligst.Klikker man på knappen LÆS MERE, så kommet en mere deltaljeret beskrivelse af forsøget frem. Et stykke nede i den finder man oplysning om hvilken afdelinger der deltager i forsøget og om de stadig søger patienter til dette. Nederst på siden er der en beskrivelse for patienter.

Sammenlignet med det antal forsøg, som man finder i europæiske eller amerikanske registre, så forekommer det mig, at antallet i Danmark er ganske lavt. Også selv om man tager antallet af patienter i betragtning. Eksempelvis indeholder det europæiske register for kliniske forsøg 154 igangværende forsøg relateret til MDS, og det amerikanske 481 igangværende forsøg relateret til MDS. Det og debatten om kliniske forsøg i Danmark tyder på, at vi godt kunne få lidt mere gang i den!