2015 Forskning

Oplever du bivirkninger af din behandling?

Post date: Dec 18, 2015 8:27:09 PM

Når man som MDS patient får udleveret medicin på de hæmatologiske afdelinger så er der normalt en såkaldt indlægsseddel med fra det firma, som har producerede medicinen. Denne indlægsseddel kan man såfremt den er blevet væk finde på hjemmesiden www.indlaegsseddel.dk. Den indholder normal information om hvad medicinen er godkendt til brug i mod, hvor og hvornår den skal indtages samt hvilke bivirkninger, der er blevet observeret under de kliniske undersøgelser, som leder til godkendelse af medicinen. Du skal være opmærksom på, at vi i Danmark forsøgsmæssigt anvender medicin på områder, hvor en egentlig godkendelse ikke foreligger. Det var eksempelvis tidligere tilfældet med eksempelvis ARENESP, som ikke var formeldt godkendt til behandling af MDS (Faktisk startede de kliniske forsøg m.h.p. en europæisk godkendelse først i 2013). Sådanne anvendelser fortæller indlægssedlen ikke noget om.

De kliniske undersøgelser omfatter et begrænset antal patienter, og derfor kan der når medicinen tages i anvendelse forekomme andre bivirkninger end dem, som man har observeret under de kliniske forsøg. Disse bivirkninger skal lægerne - når deres patienter gør dem opmærksom på en bivirkning - indrapporterer til Sundhedsstyrelsen, som så sørger for informationerne samles i European Medicines Agencys database over bivirkning af alle stoffer som bruges til fremstilling af medicin, der sælges i EU. Denne database er tilgængelig på dansk her. Til højre er vist resultatet af en søgning efter bivirkning af ARENESP, som anvendes til en del MDS patienter for at øge blodprocenten (ofte i kombination med NEUPOGEN). Øverst kan man se, at der på søgetidspunktet var indrapporteret 6127 tilfælde af bivirkninger. Jeg har ikke selv observeret nogensomhelst bivirkninger af min egen behandling med ARENESP og NEUPOGEN, men vi er jo alle forskellige. Og blot fordi én person ikke observeret noget, så kan andre godt. IT-nørderne blandt os vil se, at EMA bruger en Oracle database til opbevaring af informationerne om bivirkninger.

Har man mistanke om en eller anden bivirkning i forbindelse den behandling man modtager for sin MDS, så bør man naturligvis tale med sin læge om det, og som forberedelse til denne samtale, kan en søgning i EMA database over bivirkninger være en god forberedelse.

Forskerne nærmere leukæmis oprindelse

Post date: Nov 16, 2015 5:31:48 PM

Forskere ved Cambridge Institute for Medical Research ved University of Cambridge og Medical Research Councils Laboratorium for Molekylær Biologi (LMB) har draget fordel af revolutionære udvikling i mikroskopisk billeddannelse til at afsløre oprindelsen af leukæmi. Forskerne undersøgte bittesmå protein-producerende fabrikker, kaldet ribosomer, isoleret fra celler. De udnyttede forbedringer lavet på LMB til en høj-energi teknik til billeddannelse kendt som enkelt partikel cryo-elektronmikroskopi. Disse mikroskoper, som er i stand til at opnå en opløsning tæt på det atomare niveau, gjorde det muligt for forskerteamet at forbinde de molekylære oprindelser af en sjælden arvelig leukæmisk lidelse, "Shwachman-Diamond Syndrom" og en mere almindelig form for akut leukæmi til en fælles sti involveret i bygningen af ribosomer. Forskningen, som er finansieret af blodkræft velgørenheds foretagenet Bloodwise og Medical Research Council (MRC), er offentliggjort online i tidskriftet Nature Structural and Molecular Biology.

Ribosomer er det molekylære maskineri i cellerne, der producerer proteiner ved 'oversætte' de instruktioner, der er indeholdt i DNA via et mellemliggende meddelelses molekyle. Fejl i denne proces er kendt for at spille en rolle i udviklingen af nogle knoglemarv sygdomme og leukæmier. Indtil nu har forskerne ikke været i stand til at studere ribosomer ved høj nok opløsning til at forstå præcis, hvad der går galt.

Cryo-EM kort, der viser den store ribosomale underenhed (cyan), eIF6 (gul) og SBD'er protein (magenta), som er mangelfuld i den nedarvede leukæmiske lidelse Shwachman-Diamond Syndrom. Kredit: Alan Warren, University of Cambridge

Ribosomer konstrueres i en række diskrete trin, som et samlebånd. Et af de sidste trin involverer frigivelse af en centralt element, der gør det muligt for ribosomet til at blive fuldt funktionsdygtigt. Forskerholdet har vist, at en beskadiget mekanisme bag dette grundlæggende sene trin forhindrer korrekt bygning af ribosomet. Dette giver en forklaring på, hvordan cellulære processer gå galt i både Shwachman-Diamond Syndrom og én i 10 tilfælde af T-celle akut lymfoblastær leukæmi. Denne form for leukæmi, som påvirker omkring 60 børn og unge teenagere hvert år i England, er sværere at behandle end den mere almindelige B-celle-form.

Resultaterne fra Cambridge forskerne, der samarbejdede med forskere fra University of Rennes i Frankrig, åbner mulighed for, at et enkelt lægemiddel designet til at målrette denne molekylære fejl kan udvikles til behandling af begge sygdomme. Professor Alan Warren, fra Cambridge Institute of Medical Research ved University of Cambridge, siger: "Vi er begyndt at opdage, at mange former for blodkræft kan spores tilbage til fejl i de grundlæggende husholdning processer under vores cellers modning. Banebrydende forbedringer i elektron mikroskoper baner vejen for skabelsen af et detaljeret kort over, hvordan disse sygdomme udvikles, på en måde, der aldrig før var mulig. "

Enkelt partikel kryo-elektronmikroskopi bevarer ribosomer ved minusgrader for at tillade indsamling og sammenlægning af flere billeder af modnende ribosomer i forskellige orienteringer som i sidste ende giver flere detaljer. Teknikken er blevet raffineret i MRC Laboratoriet for Molekylær Biologi ved udviklingen af nye »direkte elektron detektorer" for bedre detektering af elektronerne, hvilket giver billeder af en hidtil uset kvalitet. Metoder til at korrigere for stråle-induceret prøve bevægelser og nye klassificerings metoder, der kan adskille flere forskellige strukturer i en enkelt prøve er også blevet udviklet.

Dr. Matt Kaiser, forskningsleder ved Bloodwise, sagde: "Ny indsigt i biologi blodkræft og sygdomme, der har deres oprindelse i knoglemarven er kun blevet muliggjort af den nyeste teknologiske udvikling. Mens overlevelsesrater for børneleukæmi er forbedret dramatisk i løbet af årene, er denne særlige form for leukæmi sværere at behandle og stadig afhængig af giftig kemoterapi. Disse resultater giver håb om, at der kan udvikles nye, mere målrettede, behandlinger. "

Reference: Weis, F et al. Mechanism of eIF6 release from the nascent 60S ribosomal subunit. Nature Structural and Molecular Biology; 19 Oct 2015 - Læs mere: http://www.cam.ac.uk/research/news/new-microscopic-imaging-technology-reveals-origins-of-leukaemia#sthash.CSLIsf3p.SUcT16Og.dpuf

Ovenstående er oversat til dansk af Niels Jensen v.hj.a. at Google Translate fra den opringelige pressemeddelelse på http://www.cam.ac.uk/research/news/new-microscopic-imaging-technology-reveals-origins-of-leukaemia , som blev offentliggjort den 19. oktober 2015.

Efterfølgende har MDS DK Patientstøttegruppe spurgt en danske ekspert i elektronmikroskopi Eric Jensen, som er Ph.D. fra DTU Nanotech, hvad det nye i den metode forskerne her bruger er: Eric Jensen sagde: " For at se strukturen af forskellige biologiske komponenter plejede man at lave krystaller ud af dem og bruge x-ray spektroskopi. Hvis man kender strukturen ved man hvilke dele af komponenten som kan påvirkes. Der var en del komponenter som ikke kunne danne krystaller og så brugte man cryo-elektron mikroskopi. Her danner man mange tusinde af komponenterne og sætter dem i vand. En dråbe sættes på en tynd 3mm diameter kobber gitter med tynde karbon lag og blottes. Denne skive fryses så med over 10000 K/s (altså ekstrem hurtig nedkøling). Dette forhindrer vandet i at forme krystaller som ville ødelægge de biologiske komponenter og den amorfe is forhindrer komponenterne i at bevæge sig. Elektron mikroskopi bruges til at se på de tynde dele af isen. Her vil komponenterne have tilfældig orientering. Ved at tage mange billeder af alle de forskellige orienteringer kan man summere og danne en 3D struktur. Der er flere problemer med dette. Det første er skade fra elektronstrålen. Hvis man bruger for lang tid til at tage et billede skader man komponenterne og billedet bliver ubrugeligt. Den næste er opløsning. Mange af disse komponenter har strukturer som kræver sub-ångstrøm opløsning. For at opnå dette skal man bruge et elektronmikroskop med en speciel og dyr komponent: Cs corrector. Denne kompetent kan fjerne en del fejl i elektronstrålen som ellers ville forhindret opløsningen i at nå til det rette niveau. Den tredje er post processing. Man får dannet mange billeder og hvert billede har mange kopier af komponenterne i. En computer skal sortere og iterere for at danne de farvede 3D strukturer som er vist i artiklen."

"Det nye forskerne har gjort er: bedre software til at bruge mikroskopet og til at danne billederne og bedre elektron detektor. En Direct Electron Detector kræver signifikant mindre signal for at danne et billede hvilket betyder at man kan få meget bedre billeder med færre elektroner. En sådan detektor koster også omkring det samme som elektronmikroskopet og billederne fylder meget mere så man skal opgradere ens IT infrastruktur," siger Eric Jensen.

Gode nyheder til MDS patienter ved LyLes temadag

Post date: Oct 16, 2015 8:50:58 AM

Den 15. oktober holdt Lyle en temadag om MDS og AML på det sprit nye Comwell Hotel i Århus. Hovedtaler denne dag var Kirsten Grønbæk, som er ledende MDS læge på Rigshospitalet og dybt engageret i grundforskningen på Københavns Universitets Biotech Research & Innovation Centre (BRIC). Kirsten Grønbæk fortalte, at finske læger, som man samarbejder med i den nordiske MDS gruppe, Nordic MDS Group, ved en ændret forbehandling før en knoglemarvstransplantation havde opnået, at 70% af deres patienter kom godt ud af transplantationen. Det er et ganske imponerende resultat sammenlignet med de omkring 40%, som amerikanske læger ved webinarer over de seneste måneder fortæller om. Den finske protokol er nu også i brug på Rigshospitalet, og vil også blive tilbudt på Aarhus Universitetshospital. "De foreløbige resultater fra Riget er også yderst lovende", sagde Kirsten Grønbæk.

Udover denne gode nyhed fortalte Kirsten Grønbæk, at lige om lidt vil behandlingen af MDS patienter bliver meget mere individualiseret end den er i dag. Bl.a. arbejder man på at kunne teste om en given behandling virker i et modelmiljø med patientens egne celler inden den tilbydes til den enkelte patient. Derved undgår man at give dyr medicin til patienter, som ikke får gavn af den, men blot oplever de bivirkninger, der er med al nyere medicin.

Efter frokost fortalte Kirsten Grønbæk om diagnose og behandling af AML og ALL. Mens lægerne har rimelig god tid når de står overfor en patient med symptomer på MDS, så skal der anderledes fart over feltet når det drejer sig som en AML eller ALL patient. MDS patientens symptomer på at noget er galt udvikler sig langsomt over måneder eller år, men en AML eller ALL patient kan gå fra at følge sig fuldstændig rask til at være alvorlig syg indenfor en meget kort periode. Derfor startes behandlingen af AML nogle gange inden det endelige svar på en knoglemarvsprøve er kommet fra patologerne.

Temadagen afsluttedes med et indlæg fra lederen af det nye Videncenter for Rehabilitering og Palliation og en patienthistorie fra Jannie Andersen. Jannie Andersen blev diagnosticeret med AML i sommeren 2000 og transplanteret i efteråret samme år. På det tidspunkt var hun alenemor med en lille pige, og en af hendes første beslutninger var at være åben om sin sygdom overfor den lille pige. En beslutning som måske har hjulpet Jannie med at komme gennem det første svære år efter transplantation. Allerede efter ét år var Jannie tilbage på jobmarkedet, og hun arbejder stadig i et fleksjob. Du kan læse mere om Jannie og hendes liv med AML i vedhæftede artikler fra Ude og Hjemme.

I pauserne gav mange tilstedeværende udtryk for, at en af de positive ting ved en temadag, som den Lyle i går afholdt i Aarhus, er at man møder andre mennesker, som mere umiddelbart forstår de forkortelse man bruger og den situation man er i, som MDS eller AML patient eller pårørende. Det er således vigtigt ved patientmøder, at give plads til at patienter og pårørende kan tale uformelt med hinanden.

Møder_sin_Ukendte_Donor Ude_og_Hjemme.pdf
Cecilies_Supermor Ude_og_Hjemme.pdf

Azacytidin over 5 dage eller over 7 dage?

Post date: Sep 26, 2015 2:12:23 PM

Danske hæmatologer har valgt at give azacytidin (Vidaza fra Celgene) over 5-dage i stedet for den FDA godkendte behandling over 7-dage. Dette er bl.a. for at undgå, at patienterne skal besøge de hæmatologiske klinikker i weekenderne, når personalet gerne vil holde fri. Den israelske undersøgelse tyder på, at det var en rigtig god idé. I det mindste er det godt for nogen.

MDS News (2015, Vol.21, Issue 1) refererer en videnskabelig artikel af Y.Ofran et.al med titlen "Higher infection rate after 7-day compared with 5-day cycle of azacitydine in patients with higher risk myelodysplastic syndrome" publiceret i Clinical Lymphoma Myeloma & Leukemia. Disse forskere har analyseret behandling af høj risiko MDS patienter som blev behandlet med azacytidin (AZA) ved 18 israelske hospitaler i perioden fra 2008 til 2011. Den begrænsede analyse af infektioner efter den første dosis azacytidin viste oftere infektioner i gruppen, som fik 75 mg/m2 azacytidin over 7 dage, end de, der fik same dosis over 5 dage. Infektioner var mest almindelige i patienter med et blodpladetal under 20.000.

Vidaza pakke fra Celgene

Skrøbelighed og udviklingen af din MDS

Post date: Sep 19, 2015 3:16:17 PM

I det seneste nummer af MDS News fra MDS Foundation skriver Dr. Rena Buckstein om "Skrøbelig som en patient-relateret prognistisk faktor i MDS". Skrøbelig er defineret som en tilstand præget af nedsatte reserver og modstandskraft overfor stressorer, der betinges af kumulativ faldende funktion af flere fysiologiske systemer, der efterlader personen sårbar overfor negative resultater. Skrøbelighed kan måles ved anvendelse af validerede scorings systemer, fx Rockwoods Skrøbeligheds Index. Dr. Rena Buckstein har brugt Canadian MDS Registry til at undersøge skrøbelighedens betydning for den forventede levetid hos MDS patienter. Hun finder, at 13% af MDS patienterne er sårbare, og 12% er skrøbelige, og generelt, at den forventede levetid falder med stigende skrøbelighed. Imidlertid mener jeg, at dette studie, som generelt i studier baseret på data indsamlet før godkendt medicin til behandling af MDS patienter var på markedet, må have en vis skepsis omkring konklusionerne.

I artiklen i MDS News kan man også se overledelsesdata for grupper af MDS patienter baseret på RA-IPSS (R-IPSS med alder inkluderet som en faktor) kategorierne meget lav risiko, lav risiko, middel risiko, høj risiko og meget høj risiko afhængig af om skrøbeligheds indekset er 1-3 eller 4-9. Overlevelse falder drastisk med øget skrøbelighed.

Alligevel synes det klart, at såfremt man lider af andre ting udover MDS, så har dette betydning den forventede levetid. Der mangler dog stadig en bredt accepteret model til forudsigelse af denne forventede levetid.

Resultaterne har fået forskerne til at gå videre med at undersøge hvilke faktorer, der kan bruges til at forudsige en patients reaktion på behandling med azacitidin (Vidaza), så man kan undgå at give dette medikament til personer, som reagerer negativt på stoffet.

MDS News er på engelsk og kan downloades fra MDS Foundatons hjemmeside. Publikationen udkommer 1-3 gange om året med informationer om udviklingen indenfor behandling af MDS, og information om kliniske afprøvninger af ny medicin til behandling af MDS patienter og patient historier.

Klinisk Skrøbeligheds Skala

Denne skala har 9 trin, og er udviklet af et canadisk universitet. Trinene er:

  1. Meget god kondition - Folk, der er robuste, aktive, energiske og motiverede. Disse mennesker motionerer normalt regelmæssigt. De er blandt de stærkeste i deres aldersgruppe.
  2. God kondition - Folk, der ikke har nogen aktive sygdoms symptomer, men er i lidt dårliger kondition end kategori 1. Ofte motionerer de eller er meget aktive lejlighedsvis, fx sæsonmæssigt.
  3. OK kondition - Mennesker, hvis medicinske problemer er under kontrol, men de er ikke regelmæssig aktive ud over rutinemæssig gang.
  4. Sårbar - Selvom de ikke er afhængige af andre for daglige gøremål, begrænser symptomer ofte deres aktiviteter. En ofte hørt klage er at være "bremset op", og / eller at blive træt i løbet af dagen.
  5. Svagt skrøbelig - Disse mennesker har ofte en mere tydelig opbremsning, og har brug for hjælp i højere grad til transport, tungt husarbejde og medicinering. Typisk, giver mild skrøbelighed gradvist vanskeligheder med indkøb og med at gå udendørs alene, samt at lave mad og husarbejde.
  6. Moderat skrøbelig - Folk har brug for hjælp med alle eksterne aktiviteter og med at holde huset. Indenfor har de ofte problemer med trapper og har brug for hjælp med badning og måske har brug for minimal bistand påklædning.
  7. Alvorligt skrøbelig - Helt afhængig af personlig pleje, uanset årsag (fysisk eller kognitive). Alligevel synes de stabile og ikke med en høj risiko for at dø (indenfor ~ 6 måneder).
  8. Meget alvorligt skrøbelig - Helt afhængig, nærmer sig slutningen af livet. Typisk kan de ikke blive raske efter mindre infektioner.
  9. Uhelbredeligt syg - Nærmer sig slutningen af livet. Denne kategori gælder for mennesker med en forventet levetid <6 måneder, som ellers ikke synligt skrøbelige.

Referencer

  1. Canadian Study on Health & Aging, Revised canadiske Undersøgelse om Health & Aging, Revideret 2008.
  2. K. Rockwood et al. A global clinical measure of fitness and frailty in elderly people. CMAJ 2005; 173: 489-495.

Kilde: 2007-2009. Version 1.2. All rights reserved. Geriatric Medicine Research, Dalhousie University, Halifax, Canada. Permission granted to copy for research and educational purposes only.

Nyheder for MDS patienter bl.a. om overlevelse

Post date: Jul 17, 2015 9:05:46 AM

August nummeret af Leukemia Research har 3 artikler med nyheder for MDS patienter. De tre artikler drejer sig om henholdsvis overlevelse når man også har andre problemer end MDS, overensstemmelse mellem lægens og patientens opfattelse omkring høj risiko MDS patienter, og to geners indflydelse på overlevelse.

Den første artikel omhandler indflydelsen af alder og sygdomme udover MDS på ens liv med MDS. E. Balleari og en større gruppe kolleger har undersøgt 318 patienter i det italienske MDS register for sammenhæng mellem indekset MDS-CI (MDS følgesygdomsindeks) og patienternes overlevelse. De fandt, at en alder over 75 år havde en betydelig negativ indflydelse på overlevelse, og at MDS-CI indekset havde en god korrelation på sygdommens prognose. I en multivariabel analyse fandt forskerne, at MDS-CI er en uafhængig faktor forbundet med overlevelse og med en øget risiko for dø uden at udvikle AML (akut myeloid leukæmi). Deres konklusion er, at MDS-CI bør bygges ind i prognose værktøjer som IPSS og r-IPSS for at bedre at kunne give en prognose for patienter, som har sygdomme udover MDS.

Den anden artikel handler om nøjagtigheden af lægens vurdering af behandlingsmuligheder og sundhedstilstand hos ældre patienter med høj risiko MDS. G. Caocci og kolleger har undersøgt 280 nydiagnosticerede høj risiko MDS patienter og deres lægers opfattelse af patientens præferencer om beslutninger om behandling. For 49% var der overensstemmelse mellem lægens opfattelse af ønsket om involvering i behandlingsbeslutninger og patientens. For 36,4% af patienterne var der mindre forskelle mellem patientens og lægens synspunkter, og for 14.6% af patienterne var der store forskelle. I 44,7% af de patienter,som fortrak en passiv rolle, opfattede lægerne dem som værende aktive og samarbejdende.

Manglende interesse for prognostisk information fra patienten og lægens bedømmelse af patentens sundhedstilstand, som værende dårlig, var sammenfaldende med lægernes opfattelse af patienten som værende mindre interesseret i involvering i kliniske beslutninger. For 27,5% af patienterne var der overensstemmelse mellem patientens og lægens syn på sundhedstilstanden, og lægerne havde en tendens til at overvurdere sundhedstilstanden.

Forfatterne konkluderer, at beslutningsstøtte værktøjer målrettet høj risiko MDS patienter ville fremme patient-involvering for denne gruppe patienter.

Den tredje artikel handler om to geners betydning for overlevelse uden udvikling af AML hos MDS patienter. P. Minetto og kolleger har undersøgt betydningen af generne WT1 og BAALC for overlevelse uden udvikling af AML hos MDS patienter. De undersøgte niveauet af WT1 og BAALC hos 86 MDS patienter, og fandt, at lave niveauer af disse to gener er forbundet med en længere periode uden udviling af AML. WT1 er Wilm's tumor suppressor gene1, og det kan give anledning til forskellige kliniske tilstande. BAALC er en forkortelse for Brain and Acute Leukemia Cytoplasmic, et gen som er forbundet med AML. For patienter med lave niveauer af WT1 og BAALC lever 74,5% i mere end 3 år uden udvikling af AML, mens alle patienter med høje niveauer af disse gener udvikler AML indenfor 3 år. Forskerne konkluderer, at man kan forbedre IPSS og r-IPSS prognose værktøjerne ved at også at analysere for WT1 og BAALC i forbindelse med diagnose og valg af behandling for MDS patienter.

Original Litteratur

Denne nyhedsnotits fra forskningsværdenen er baseret på 3 artikler i august-nummeret af Leukemia Research. Den første er "Age and comorbidities deeply impact on clinical outcome of patients with myelodysplastic syndromes" af E. Balleari et.al, og du kan læse et resumé på engelsk her. Den anden er "Accuracy of physician assessment of treatment preferences and health status in elderly patients with higher-risk myelodysplastic syndromes" af G. Caocci et.al, og du kan læse et resumé på engelsk her. Den tredje er "Combined assessment of WT1 and BAALC gene expression at diagnosis may improve leukemia-free survival prediction in patients with myelodysplastic syndromes" af P. Minetto et.al, og du kan læse et resumé på engelsk her.

MDS patienter lever længere!

Post date: Jun 3, 2015 5:58:08 PM

Forskere ved Universitets Hospitalet i Düsseldorf har analyseret sig frem til, at MDS patienter i dag lever længere end de gjorde for 30 år siden. Det er ikke overraskende såfremt man har fuldt udviklingen indenfor behandling af MDS patienter gennem de seneste 10 år, men alligevel er det rart at få dokumentation for effekten af de mange nye behandlingsmuligheder. For 30 år siden havde lægerne kun to tilbud til MDS patienter: 1) Regelmæssige blodtransfusioner med stor sandsynlighed for ophobning af jern i kroppen med efterfølgende organsvigt, eller såfremt man var en af de heldige med en matchende donor 2) Knoglemarstransplantation med en relativ lille sandsynlighed for at overleve behandlingen.

I dag har lægerne heldigvis mange flere muligheder at vælge imellem ved behandling af MDS patienter. Dem kan man læse om i patienthåndbogen på denne hjemmeside. Den første af disse nye behandlingsmetoder blev FDA godkendt i 2007, og siden er der kommet flere til, bl.a. azacitidin og lenalidomid (en variant af det fra 60'erne frygtede talidomid). Judith Neukirchen og hendes kolleger i Düsseldorf har analyseret deres MDS registreringsdatabase, som indeholder informationer om 4147 MDS patienter diagnosticret gennem de sidste 30 år.

Forskerne lærte:

  • Signifikant længere overlevelse hos patienter diagnosticeret efter 2002 - 30 måneder efter 2002, mod 23 måneder før 2002.
  • Største forbedring så i gruppen af patienter med højrisiko MDS - 19 måneder efter 2002, mod 13 måneder før 2002.
  • Forbedringen var også tydelig i patienter, der fik bedste livskvalitets forbedrende behandling.
  • For lav risiko MDS patienter var der ikke væsentlig forskel på før og efter 2002.

De fandt også - noget overraskende - lavere risiko for udvikling af AML hos patienter diagnosticret efter 2002 end før. Dog kunne en klar årsag til dette resultat ikke identificeres, så forskerne mener, at årsagen skydes flere faktorer. Eksempelvis at død grundet blødning og infektioner er blevet betydeligt lavere kan skyldes at den bedste livskvalitetsforbedrende behandling er blevet bedre.

Original litteratur

Denne nyhed er baseret på artiklen "Change of prognosis of patients with myelodysplastic syndromes during the last 30 years" skrevet af Judith Neukirchen og kolleger, og publiceret i Leukemia Research July 2015 (Volume 39, Issue 7, Pages 679–683). Du kan læse hele det engelske resumé her, og finde artiklens DOI her.

Også ved MDS er rygning dårligt!

Post date: Jun 3, 2015 3:19:19 PM

Et nyt studie af tidligere patienter ved H. Lee Moffitt Cancer Center and Research Institutte i Tampa, Florida viser, at rygning har betydning for hvordan ens MDS udvikler sig. Rami S. Komrokji og kolleger har opdaget, at rygning er en uafhængig faktor i udviklingen af ens MDS, og at rygning påvirker den overlevelsen hos patienter med lav risiko MDS negativt. Hos patienter med komplekse kromosomforandringer giver rygning en øget risiko for udvikling af AML.

H. Lee Moffitt's database over MDS patienter indeholdt ved gennemførelsen af studiet informationer om 767 MDS patienter. Af disse var oplysninger om rygning for 743 patienter, som blev opdelt patienter der aldrigt havde røget og patienter, som tidligere eller stadig røg. 60% procent af sidstnævnte gruppe havde MDS i lav eller intermediær-1 prognose grupperne efter IPSS.

For patienter med lav eller intermediær-1 risiko MDS var den gennemsnitlige overlevelse 69 måneder for gruppen, som aldrig havde røget, 50 måneder for gruppen af tidligere rygere, og 38 måneder for gruppen af rygere. Resultaterne tyder således på, at rygning påvirker den samlede overlevelse hos patienter med lav risiko MDS negativs, skriver forskerne.

Original litteratur

Denne nyhed er baseret på artiklen "Impact of tobacco usage on disease outcome in myelodysplastic syndromes" skrevet af A. Mishra et.al fra H. Lee Moffitt Cancer Center and Research Institute i Tampa, Florida, USA. Artiklen er publiseret i Leukemia Research, July 2015 (Volume 39, Issue 7). Du kan finde et resumé her, DOI referencen er her.

Får MDS patienter og pårørende tilstrækkelig information?

Post date: May 23, 2015 4:26:27 PM

En gruppe internationale forskere indenfor MDS har undersøgt om patienter og pårørende mener, at de får den nødvendige information i forbindelse med diagnosen. Deres hovedresultater er:

  • 69,3% af MDS patienter og pårørende ville gerne have mere information om prognose, dvs. hvordan sygdommen forventes at udvikle sig.
  • 62,9% af de MDS patienter og pårørende, som deltog i undersøgelsen fandt listen af spørgsmål som blev brugt i undersøgelsen absolut nyttig.
  • Spørgsmålene om sygdommens forventede udvikling blev rangeret blandt de nyttigste.
  • Interessen for information om sygdommens udvikling var klart forbundet med klart forbundet med interesse for listen af spørgsmål.

Formålet med undersøgelsen var at indhente udtalelser fra MDS patienter og pårørende angående den mulige nytte af en liste spørgsmål i forbindelse med diagnosen, og undersøge MDS patienter og pårørendes informations behov. Listen af spørgsmål omfattede 53 spørgsmål, som MDS patienter og pårørende kunne tænkes at stille deres hæmatolog. Et andet spørgeskema blev brugt til at indsamle information om listen af spørgsmål og nytten af listen blev udsendt til en gruppe australske og franske patienter gennem deres nationale MDS patientorganisationer.

301 MDS patienter og 53 pårørende besvarede sidstnævnte spørgeskema. 76,4% var tilfredse med oplysningerne de modtog på diagnose tidspunktet, men 69.3% ville gerne have haft mere information om sygdommens sandsynlige udvikling (prognose). De spørgsmål, som blev vurderet som de mest nyttige spørgsmål fokuserede på risikoen for udvikling af leukæmi, behandlingens virkning på chancerne for overlevelse og hvor alvorlig ens ​​MDS var. Hovedparten (62,9%) af både patienter og pårørende opfattede listen af spørgsmål som "absolut" nyttig, især de, der ville have foretrukket mere information om sygdomsudvikling (prognose).

MDS DK Patientstøttegruppe forsøger at få en kopi af listen af spørgsmål med henblik på at lave en dansk version af dem.

Original artikel

Denne nyhed er baseret på artiklen "Question prompt list responds to information needs of myelodysplastic syndromes patients and caregivers" skrevet af Julien Mancini et.al i july nummeret af Leukemia Research. Man kan læse det engelske resumé her. Såfremt man ønsker at læse hele artiklen, så må den rekvireres gennem ens bibliotek.

Produktion af hæmoglobin

Post date: May 22, 2015 10:19:49 AM

Det er lykkedes et hold forskere ved University of New South Wales i Australien under ledelse af professor Merlin Crossley at ændre et enkelt bogstav i de røde blodlegemers DNA og derved i laboratorieforsøg øge deres produktion af hæmoglobin, som transportere ilten fra lungerne til kroppens organer. Dette er et trin på vejen til en kur for blodsygdommene thalassæmi og seglcelleanæmi og muligvis også gavne patienter med andre blodsygdomme, som eksempelvis MDS.

Det forskerne har gjort, at at vække et sovende gen, som er aktivt i livmoderen, men bliver slukket i de fleste mennesker efter fødslen. Professor Crossley fortæller i nyhedsbrevet fra UNSW, at "Under udviklingen i livmoderen er et føtalt hæmoglobin gen tændt. Det danner føtalt hæmoglobin, som har en høj tiltrækning på ilt, så barnet kan snuppe ilt fra moderens blod. Efter fødslen slukkes det føtale hæmoglobin-gen, og et voksen hæmoglobin-gen tændes." Forskerne har baseret deres nye metode på at et lille antal mennesker med et beskadiget voksen hæmoglobin-gen har en ekstra gavnlig mutation af det føtale hæmoglobin-gen. Denne mutation holder deres føtale hæmoglobin-gen tændt hele deres liv.

Sygdomme som thalassæmi og seglcelleanæmi skyldes, at man har arvet et beskadiget hæmoglobin-gen. Mutationer, der påvirker voksen hæmoglobin-genet er blandt de mest almindelige af menneskelige genetisk mutationer, og omkring 5% af verdens befolkning har en defekt i voksen hæmoglobin-genet.

Forskerne ved UNSW har indført en enkelt bogstavs mutation i de røde blodlegemer ved anvendelse af genom-redigerings proteinet Talens, som kan konstrueres til at skære et gen på et bestemt sted, hvor de ønske donor-DNA så indsættes. Professor Crossley siger: "Pauser i DNA kan være dødelige for cellerne, og derfor har det et maskineri til at reparere eventuelle rifter så hurtigt som muligt, ved at snuppe noget overskydende DNA, der ser ud til at matche - ligesom som man reparerer en rød sok med noget rødt uld".

Forskningarbejdet er udført af Ph.d-studerende Beeke Wienert under ledelse af professor Merlin Crossley, og link til såvel nyheds-artiklen og forsknings-artiklen findes i boksen til højre.

Original litteratur

Den originale artikel blev publiceret på UNSW's hjemmeside den 15. maj 2015, og her er et link til denne nyhedsartikel. Det videnskabelige arbejde er publiceret i Nature Comminications og her et link til et resumé af denne artikel.

Kombinations behandling til højrisiko MDS

Post date: Mar 20, 2015 4:46:57 PM

Decitabin og Thalidomid

En gruppe kinesiske MDS læger har studeret om en kombinationsbehandling med decitabin og thalidomid gav bedre resultater end blot decitabin i høj risiko ældre MDS patienter. Hovedpunkterne i deres studie er:Kombinationen af decitabin og thalidomid gav markant forbedret overlevelse end decitabin alene for høj risiko MDS patienter.

Kombinationen af decitabin og thalidomid forebedrede ikke samlet overlevelse eller udvikling til AML i gruppen af lav risiko MDS patienter, når man sammenlignede med decitabin alene. Men kombinationen af decitabin og thalidomid forlængede ikke perioden før udvikling af AML i forhold til decitabin alene. Kombinationen af decitabin og thalidomid var relativt godt tolereret af patienterne.

Original litteratur

Den undersøgelse, som omtales her, er publiseret i artiklen "Decitabine plus thalidomide yields more sustained survival rates than decitabine monotherapy for risk-tailored elderly patients with myelodysplastic syndrome" af Wei-Hong Zhao, Qing-Chun Zeng, Bin-Tao Huang, Bing-Sheng Li og Rui-lin Chen fra Leukemia Research, Volume 39, Issue 4, Pages 424-428 (April 2015). Et sammendrag af artiklen på engelsk kan læses her.

Samme udgave af Leukemia Research har et review, som omhandler kræft hos patienter med almindelig variabel immundefekt. Dette review er også på engelsk og kan læses i sin helhed her.

Forbedret overlevelse ved kombination

Formålet med studiet var, at vurdere, om decitabin (DAC) plus thalidomid versus DAC alene forbedrede progressions fri (PFS), samlet overlevelse (OS) og akut myeloid leukæmi overlevelse (AML-FS) for risiko-grupper af ældre patienter med myelodysplastisk syndrom (MDS). Studiet omfattede 107 patienter i alderen fra 65 år til 82 år.

Konklusionen på studiet er, at kombinationen decitabin og thalidomid giver forbedret 2-års overlevelse for højrisikopatienter sammenlignet med decitabin alene.

Decitabin markedføres som Dacogen. Dacogen blev godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, til brug for visse MDS patienter i september 2005, og af de europæiske sundhedsmyndigheder til brug for ældre AML patienter i september 2012. Brug af thalidomid kræver en særlig aftale mellem fabrikant, læge og patient, da man ikke må blive gravid under brug af stoffet.

Syntetisk knoglemarv producerer blodplader

Post date: Feb 19, 2015 9:21:28 PM

Et hold af bioingeniører fra USA og Italien har fremstilet en bioreaktor, der emulerer knoglemarven og kan bruges til at producere blodplader. Holdet ledes af professorerne Alessandra Balduini og David Kaplan fra Tufts Universitetet i USA. Sammen med kolleger fra Pavia Universitetet i Italien har de udviklet et 3-dimensionalt miljø, som består af en porøs silke svamp lavet af silke og collagen. Systemet gør, at blodplader kan produceres efter behov, så behovet for lagring af blodplader til senere brug formindskes. Blodplader er de celler, som stopper blødninger, og et lavt blodpladetal hos en del MDS patienter gør, at de er mere udsatte i forbindelse med små rifter og lignende. Et mindre antal MDS patienter behandles med hyppige blodpladetransfusioner. Den nye bioreaktor vil på sigt gøre det muligt at producere blodplader i den syntetiske knoglemarv fra patientens egen celler og derefter give disse til patienten.

Der bør efter min vurdering som kemiingeniør være gode muligheder for også at fremstille en syntetisk knoglemarv, som kan bruges til production af andre typer af blodceller. Perspektivet er at patienter med behov for røde blodceller kan gives celler, som er fremstillet syntetisk udfra deres egne celler. Hvilken betydning dette kunne have for patienter med behov for hyppige blodtransfusioner er svært at sige.

Læs mere om denne nyhed, som blev offentliggjort i dag, på hjemmeside Science & Enterprise. Billedet viser hvordan forskerne generelt forsøger at bygge reservedele baseret på ens eget råmateriale. Læs mere om emnet på Wikipedia siden "Tissue Engineering" (på engelsk).

MDS News med nyheder om kliniske forsøg

Post date: Jan 28, 2015 3:40:42 PM

MDS News er en engelsksproget publikation, som udgives af MDS Foundation, og udkommer to gange om året. MDS News indholder efter min mening ganske gode patienthistorier, samt nyheder fra forskningsfronten og nyheder om kliniske forsøg. Man kan få bladet tilsendt ved at gå ind på MDS Foundations hjemmeside her. Ældre udgaver af MDS News kan downloades som PDF-filer her.

Det største af de fire kliniske forsøg er QUAZAR lav risiko MDS-patienter (IPSS score low eller intermediær-1), som vi tidligere har omtalt, og som gennemføres med mange involverede hospitaler. Spørg din hospitalslæge om dette forsøg eller læs selv om det på Celgenes hjemmeside om forsøget her. De to andre forsøg har begge fokus på høj risiko MDS. Det ene involverer en kombination af 5-azacitidine og biranapant. Læs mere om dette forsøg her. Det andet involverer decitabene og E7727. Du kan læse mere om dette forsøg her.

Man kan også blive medlem af MDS Foundation. Det koster USD 35,- om året. Du finder indmeldelsesblanketten her.

Klinisk forsøg for lav-risiko MDS patienter

Post date: Jan 19, 2015 8:55:25 AM

I starten af januar kom der meddelelse fra MDS Foundation om et nyt klinisk forsøg med oral azacytidin for lav risiko MDS patienter. De tre danske "MDS centre of excellence" - Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Skejby Sygehus - samt Roskilde Sygehus er med i dette multicenterforsøg. Hvis du er en MDS patient i lav-risiko gruppen, så bør du tale med din hæmatolog om dette forsøg skulle være noget der kunne hjælpe dig.

MDS Foundation skriver: "MDS Foundation er dedikeret til at øge kendskabet til MDS på verdensplan og deling af information, og vil vi gerne annoncere et nyt fase 3, multicenter, randomiseret, dobbeltblindt studie til sammenligning af effekt og sikkerhed af Oral Azacytidin plus bedste understøttende behandling i forhold til placebo plus bedste understøttende pleje hos personer med transfusion af røde blodlegemer-afhængig Anæmi og trombocytopeni, som skyldes IPSS lavere risiko myelodysplastisk syndrom (MDS).

Periodisering af patienterne er i gang for dette kliniske forsøg studie med nummeret NCT01566695. For at finde et sted i dit område, hvor denne undersøgelse gennemføres, kan du besøge https://www.clinicaltrials.gov/ct2/show/study/NCT01566695?term=NCT01566695&rank=1&show_locs=Y#locn.

Dette QUAZAR® MDS kliniske forsøg vil evaluere, hvor godt et testpræparat kaldet CC-486 (Oral Azacytidin) fungerer, når det gives sammen med bedste understøttende behandling. Forskerne ønsker at lære om denne behandling kan hjælpe folk med lavt rød blodlegemetal og lavt blodpladetal med at opnå uafhængighed af røde blodlegemer transfusioner sammenlignet med placebo, en tablet, der ikke indeholder aktive medicin, og den bedste understøttende behandling. Forskerne ønsker også at lære om overlevelse og bivirkninger ved denne behandling. Omkring 386 patienter vil deltage i denne undersøgelse. Patienter, der deltager vil blive tilfældigt delt i en af to grupper, CC-486 (Oral Azacytidin) eller placebo. Alle har samme chance for at være i en af grupperne."

Vedhæftet denne meddelelse er et "Fact Sheet" (på engelsk!) om forsøget. For yderligere information om dette kliniske forsøg, ring til 011- 646-307-8079, e-mail QUAZARMDSstudy@emergingmed.com eller besøg hjemmesiden https://www.celgeneclinicaltrials.com/quazar-mds

486F44462_MDS_Patient_FactSheet_lv5.pdf