Forsknings Blog




Knæk Cancer støtter forskning i målrettet medicin på Riget

Post Date October 29, 2018 07:55:00 PM

Dansk Forskningscenter for Præcisionsmedicin i Blodkræft skal forbedre behandlingen af patienter med kræft i blodet. Det skal blandt andet ske ved at teste og udvikle lægemidler, der rammer den helt ’specifikke udgave’ af sygdommen hos hver enkelt patient.

20 mio. kr. fra Knæk Cancer-indsamlingen 2018 går til oprettelsen af Dansk forskningscenter for Præcisionsmedicin i Blodkræft (internt hed det indtil for nylig på engelsk "Programme for Translational Hematology", men nu har barnet heldigvis fået et dansk navn). I første omgang vil det nye forskningscenter fokusere på sygdommene akut myeloid leukæmi (AML) og Myelodysplastisk syndrom (MDS), som er sjældne, men meget alvorlige sygdomme i knoglemarven. Målet er at finde og udvikle lægemidler, der er målrettet de specifikke kræftceller hos den enkelte patient – det kaldes præcisionsmedicin eller tidligere personlig medicin (på engelsk "personal medicine"), og nu også målrettet medicin (på engelsk "targeted medicine").

Denne video og teksten her er lånt fra Kræften Bekæmpelses facebook side.

Samme tilbud til alle patienter

Det nye forskningscenter får hovedkvarter på Biotech Research & Innovation Centre (BRIC) på Københavns Universitet, men er et samarbejde mellem forskere og læger fra alle landets hæmatologiske afdelinger. De 20 mio. kr. fra Knæk Cancer skal bruges på at opbygge de systemer og det samarbejde, der betyder, at centret kan omfatte alle elementer fra basal biologi og grundforskning til behandling af patienter og udvikling af ny medicin.

Så snart projektet har fået grønt lys fra alle de involverede hospitaler kommer mere information om hvordan man som patient kan komme med i dette yderst spændende forskningsprojekt, og hvordan sådan deltagelse kan blive til gavn for både en selv og forkommende MDS og leukæmi patienter.

Spændende MDS forskningsresultater i august nummeret af Leukemia Research

Post date: August 12, 2018 4:10:00 PM

Mere end halvdelen af indlæggene i august nummeret af Leukemia Research indeholder ordrene "Myelodysplastic Syndrome" i deres titler. Normalt finder man kun et eller to indlæg med fokus på MDS. MDS er jo en forholdsvis sjælden sygdom. Her får du en kort omtale af alle MDS nyhederne:

Tilsætninger af histon-deacetylasehæmmmere

Den første er en artikel om en retrospektiv undersøgelse med titlen "Tilsætning af histon-deacetylasehæmmere (HDACi) forbedrer ikke prognosen hos patienter med myelodysplastisk syndrom og akut myeloid leukæmi sammenlignet med hypomethyleringsmidler (HMA) alene: En systematisk gennemgang og meta-analyse af syv prospektive studier" (eller på engelsk "Addition of histone deacetylase inhibitors does not improve prognosis in patients with myelodysplastic syndrome and acute myeloid leukemia compared with hypomethylating agents alone: A systematic review and meta-analysis of seven prospective cohort studies").

Som det også klart fremgår af titlen, så konkluderer denne gruppe kinesiske forskere, at HDACi og HMA kombinationen ser ikke ud til at have bedre effekt og bedre tolerance (færre bivirkninger) end HMA alene. Du kan læse abstrakt her. Adgang til hele artiklen kræver abonnement eller betaling.

Kemisk struktur af et eksempel på en histon deacetylasehæmmer. Vist er trichostatin A. Kilde: Wikipedia.

Skal MDS patienter behandles med immun-undertrykkende midler?

Den anden er et synspunkt fra Dr. Antonio Almeida fra Hospital da Lus Lusboa i Portugal, som spørger "Skal flere MDS patienter behandles med immun-undertrykkende midler?" (eller på engelsk "Should more MDS patients by treated with immune-suppression?"). Dr. Almeida skriver "På trods af at fremkomsten af neoplastiske hæmatopoietiske kloner er de centrale patofysiologiske begivenheder ved etablering MDS sygdommen, kræves mange andre mekanismer for at sikre overlevelse, formering og dominans af disse kloner over normal hæmatopoiesis. Behovet for disse ekstra mekanismer bekræftes af de seneste forskningsresultater hvor klonal hæmatopoesi i sig selv ikke er tilstrækkelig til at skabe MDS sygdommen. MDS kloner hjælpes i deres overlevelse af ændringer i knoglemarvens mikromiljø og fejlregulering af immunsystemet, som begge sandsynligvis initieres af MDS-klonen selv.

Du kan læse første del af dette synspunkt her. Adgang til hele teksten kræver abonnement eller betaling.

Hvor præcise er morfologer?

Den tredje er en artikel af John M. Bennett fra James P. Wilmot Cancer Institute ved University of Rochester, som sætter spørgsmålstegn ved den måde MDS hidtil er blevet diagnosticeret på. Det sker nemlig ved at morfologer (jeg tror de hedder patologer i DK, men er ikke sikker) undersøger blodprøver i et mikroskop og beskriver hvilke celle forandringer de observerer. Dr. Bennetts artikel har overskriften "Morfologisk dysplasi i myelodysplastiske syndromer: Hvor præcise er morfologer?" (Eller på engelsk "Morphologic dysplasia in Myelodysplastic Syndromes: How accurate are morphologist?").

Dr. Bennett skriver, at i fravær af forhøjede blasttal (5-19%) og accepterede cytogentiske forandringer [(−7, del(7),del(5q), isochrom 17q eller del(17p), −13 eller del(13q), (−11), og sjældnere tab og translokationer] kan man stadig give diagnosen Myelodysplastic Syndromes (MDS) ved tilstedeværelse af cytopenier og morfologisk dysplasi (“unormal vækst eller udvikling af celler”). Det er noget som også ledende læger ved bl.a. Rigshospitalet er begyndt at stille spørgsmålstegn ved. I en lille lokal test fandt man store uoverensstemmelser mellem hvordan forskellige eksperter beskrev ens prøver. Dr. Bennett refererer flere artikler med samme synspunkt.

Spørgsmålet er blot om man blot skal stramme op om de allerede eksisterende vejledning til identifikation af forandringer, som betyder myelodysplastisk syndrom, eller om man skal finde et andet diagnose værkstøj?

Opdateres, når jeg har fået læst hele artiklen, som jeg netop har modtaget fra Dr. Bennett.

Du finder abstract af Dr. Bennets artikel her. Adgang til hele teksten kræver abonnement eller betaling.

Kan jeg have et højt BMI og få effekt af HMA?

Det fjerde MDS bidrag er et brev til redaktøren af Leukemia Research med titlen "Kropsmasseindeks (BMI) og relativ dosisintensitet påvirker ikke effekt og resultatet hos højrisiko-MDS-patienter, der behandles med azacytidin. Resultater fra den hellenske (græske) MDS-studiegruppe" (eller på engelsk "Body mass index and relative dose intensity does not affect the response and outcome of high-risk MDS patients treated with azacytidine. Results from the Hellenic (Greek) MDS study group") fra en gruppe græske forskere.

Det er gode nyheder for en MDS patient, som skribenten, der har et BMI på den forkerte side af 30. Brevet til redaktøren peger dog også på, at der er mange ting omkring AZA, som endnu ikke er kendt. Den præcise virkemåde af AZA er ukendt og forudsigelse af effekt er ikke altid muligt, så nogen får stoffet uden det gør noget godt for dem, og endelig oplever alle tilsyneladende at AZA holder op med at virke. Og vi ved har stadig ikke svarerne. Det forekommer mig ikke særligt godt for et lægemiddel, som gennem de sidste 10 år har været den primære behandling for høj-risiko MDS patienter.

Har ringsideroblaster betydning for prognosen?

Det femte MDS bidrag er en artikel af gruppe amerikanske forskere ved Mayo Clinic i Rochester med titlen "Prognostisk virkning af ASXL1-mutationer hos patienter med myelodysplastiske syndromer og multiline dysplasi med eller uden ring sideroblaster" (eller på engelsk "Prognostic impact of ASXL1 mutations in patients with myelodysplastic syndromes and multilineage dysplasia with or without ring sideroblasts").

Baggrunden for artiklen er, at WHO i 2016 opdaterede deres klassifikation af myeloide neoplasmer og omklassificerede MDS patienter med multiline dysplasi baseret på tilstedeværelse eller fravær af ringsideroblaster (RS), og formålet var at undersøge om dette gav mening med hensyn til sygdoms prognose (forudsigelse af forløb) og om der var relevante genmutationer i de to grupper. Forskerne brugte et målrettet 32-gen-exom-sekventeringspanel på knoglemarvsprøver ved diagnose af 90 patienter. De 60% af patienter havde ingen RS og 40% havde RS, men der var ingen significant forskel i overlevelser mellem de to grupper. Desuden viste de myeloide genmutationer, at tilstedeværelsen af ASXL1 var en negativ prognostisk faktor.

Forskerne konkluderer, at adskillelse af MDS multilinje dysplasi patienter i to grupper baseret på tilstedeværelse eller fravær af ringsideroblaster har ringe relevans for sygdommens udvikling. Men tilstedeværelse af ASXL1 mutationer er en uafhængig og signifikant indikator for en negativ udvikling.

Du kan læse artiklens abstrakt her. Adgang til hele artiklen kræver abonnement eller betaling.

Det sjette MDS relaterede bidrag er også et brev til redaktøren af Leukemia Research, og det kommer fra en gruppe amerikanske forsker ved MD Anderson Cancer Center i Texas, som undersøger sammenhængen mellem overlevelser og BMI hos MDS patienter. Deres undersøgelse viser en tydelig sammenhæng mellem lettere og svær overvægt og forbedret overlevelse uden progression af MDS til AML (se figur Cum Survival vs PFS). Overvægt er altså pludselig noget positivt - i denne snævre sammenhæng. Det skal naturligvis holdes op imod, at overvægt er negativt med hensyn til udvikling af hjertekar sygdomme.

Forskerne, som ledes af Dr. Zhuang Zuo, finder også den samlede overlevelse bedre i gruppen af overvægtige eller sværovervægtige MDS patienter, men disse data er dog ikke statistiske signifikante (se figur Cum Survival vs OS). Når man deler data op i flere vægtgrupper, så bliver forskellen i overlevelse mellem MDS patienter med normal vægt og overvægtige eller svært overvægtige patienter signifikant (se figur efter denne tekst).

Du finder den første side af forskernes brev her. Adgang til hele brevet kræver abonnement eller betaling. Samt en stor tak til Dr. Zhuang Zuo for hurtigt at give adgang til hele artiklen.

Overvægtige og svært overvægtige MDS patienter oplever en længere periode inden deres MDS udvikler sig til AML (herover).

Overvægtige og svært overvægtige MDS patienter lever også længere end personer med normal eller lav vægt (herunder).

Det syvende bidrag om MDS er en artikel fra en gruppe franske forskere med titlen "Resultater og mutationsanalyse af patienter med lav risiko ikke-del(5q) myelodysplastisk syndrom behandlet med antitymocyt globulin med eller uden cyclosporin A" (eller på engelsk "Outcomes and mutational analysis of patients with lower-risk non del5q myelodysplastic syndrome treated with antithymocyte globulin with or without ciclosporine A". De vigtigste resultater var, at ni ud af 20 patienter opnåede transfusionsuafhængighed med immunundertrykkende behandling, at transfusion uafhængighed steg med normale B-celler og BM-blast < 2%, samt at mutationer ved diagnose var forbundet med øget sandsynlighed for sygdomsudvikling til høj risiko MDS eller AML.

Forskerne konkluderer, at antithymocytglobulin ± ciclosporin A behandling resulterer i holdbar effekt hos MDS patienter uanset alder hos patienter med lav risiko MDS uden B-celle lymfopeni, særligt ved behandling tidligt i sygdoms forløbet. Der er faktisk MDS patienter i Danmark som har fået denne behandling (minus cyclosporin A) og efterfølgende ikke har haft behov for blodtransfusioner i flere år. Det er dog en lille og eksklusiv gruppe.

Du finder artiklens abstract her. Adgang til hele artiklen kræver abonnement eller betaling.

Det ottende bidrag drejer sig om diagnose af lav risiko MDS i artiklen "Ændring af flowcytometrisk mini-panel til diagnosticering af lav-grade myelodysplastiske syndromer: Introduktion af en parameter, der kvantificerer CD33-udtryk på CD34 + celler" (eller på engelsk "Revising flow cytometric mini-panel for diagnosing low-grade myelodysplastic syndromes: Introducing a parameter quantifying CD33 expression on CD34+ cells"). Dette arbejde er udført af en international gruppe forskere med medlemmer fra Frankrig, Italien, Japan og Sverige under ledelse af Dr. Kiyoyuki Agata fra Japan.

Forskerne skriver "Diagnose af myelodysplastiske syndromer (MDS) er ikke ligetil, når objektive data, såsom blastoverskud og unormale cytogenetik, mangler. Ekspertlaboratorier bruger flowcytometri (FCM) til at diagnosticere MDS. Imidlertid er de fleste af FCM-protokoller til MDS komplekse, hvilket kræver et højt niveau af ekspertise og er dyrt. Vi har rapporteret et FCM mini-panel bestående af fire FCM parametre (såkaldt Ogata score), som er let at foretage og billigt. I denne artikel har vi introduceret en ny FCM-parameter, som kvantificerer CD33-udtryk på CD34 + -celler (kaldet Granulocyte / CD34-celle CD33-forhold)." Og fortsætter "Knoglemarvsceller fra MDS uden blastoverskud (lav-grade MDS) og samt kontrolprøver blev farvet med CD34, CD45 og CD33 og analyseret for fem parametre ("Granulocyte / CD34 celle CD33 ratio" plus fire parametre i Ogata score). En multivariabel regressionsmodel viste, at kun tre parametre, herunder "Granulocyt / CD34 celle CD33-forholdet" havde statistisk signifikant effekt til diagnosticering af lav-grade MDS."

Baseret på resultaterne konstruerede forskerne et nyt scoringssystem, der viste ca. 50% følsomhed og mere end 95% specificitet ved diagnosticering af lav-grade MDS. Deres reviderede mini-panel er egnet til screening af prøver fra patienter, der mistænkes for at have MDS og giver grundlag for yderligere forbedring af diagnostiske FCM-protokoller omkring MDS. Måske er dette en metode til at undgå problemet med at skulle vurdere om celler er dysplastiske eller ej.

Du finder artiklens abstrakt her. Adgang til hele artiklen kræver abonnement eller betaling.

Det niende MDS indlæg i august nummeret af Leukemia Research er endnu et brev til tidsskriftets redaktør denne gang fra en gruppe "Erythropoietin niveauer og erythroide differentieringsparametre hos patienter med lav risiko myelodysplastisk syndrom" (eller på engelsk "Erythropoietin levels and erythroid differentiation parameters in patients with lower-risk myelodysplastic syndromes") . Deres undersøgelser bekræfter at der er en indirekte korrelation mellem lave EPO niveauer i blodet på diagnose tidspunktet, og sandsynligheden for effekt af en ESA behandling indenfor 6 måneder. De italienske forskere finder også at EPO niveauet er omvendt korreleret med hæmoglobin niveauet, med laktat dehydrogenase niveauet, og med andel af blaster i knoglemarven.

Dette bekræfter de retningslinier, som allerede er etableret af Nordic MDS Group for behandling af MDS patienter med ESA. Du finder den første side af forskernes brev her. Adgang til hele brevet kræver abonnement eller betaling.

Det sidste og tiende indlæg med fokus op MDS er endnu et brev til redaktøren af Leukemia Research, hvori en gruppe koreanske forskere stiller spørgsmålet "Cirkulerer klonale celler i det perifere blod af hos patienter med myelodysplastisk syndrom?" (På engelsk er deres spørgsmål: "Are clonal cells circulating in the peripheral blood of myelodysplastic syndrome?"), og de finder svaret ved en kvantitativ sammenligning mellem knoglemarv og perifert blod ved målrettet gen sekventering og fluorescens in situ hybridisering af prøver fra 24 patienter. Resultatet er, at der er stor overensstemmelse mellem mutations billedet i det perifere blod og i knoglemarven (92%). Der blev kun fundet 6 forskelle i 5 af de 24 patienter.

Det må betegnes som en god nyhed for MDS patienter, som ikke er særligt begejstrede for at få taget en knoglemarvsbiopsi. Dog skal man være opmærksom på, at resutatet er baseret på et lille antal patienter fra et enkelt hospital. Du finder den første side af forskernes brev her. Adgang til hele brevet kræver abonnement eller betaling.

Kan man lægge kræftceller til at sove?

Det har australske forskere fra University of Melbourne indenfor epi-genetik vist

Post date: August 8, 2018 7:55:00 PM

Den første august 2018 offentliggjorde australske forskere fra University of Melbourne i tidskriftet Nature hvordan de har fundet en ny klasse forbindelser, som kan - så at sige - lægge kræftceller i til at sove.

De nye forbindelse, som forskerne har fundet ved at screene 250.000 molekyler eksperimentelt, blokerer to gener KAT6A og KAT6B som bl.a. leukæmiceller skal bruge for at kunne formere sig. Forskningen er udført på dyremodeller (mus og zebrafisk), og viste af forbindelserne ikke ledte til de hårtab, som man normal forbinder med kræftbehandling.

Du kan læse abstrakt af artiklen i Nature (hele artiklen kræver abonnement eller betaling). Forbindelserne kaldes i artiklen for WM-8014 og WM-1119. Strukturen af disse to forbindelser er vist i figur 4 i artiklen i Nature. Artiklens figurer kan du også se, men forklaringerne skal man betale for. Du kan på engelsk læse omtale på University of Melbourne hjemmeside her, og en dansk oversættelse af denne omtale her. Der er også en YouTube video fra Australian Academy of Science om opdagelsen:

Kunstneriske blodkræftpatienter har det bedre!

Post date: May 24, 2018 10:08:33 PM

Kunst skaber glæde. Også hos blodkræftpatienter. I en artikel offentliggjort i European Journal of Cancer Care den 17. april fortæller forskere fra Mayo Clinic i Rochester, Minnesota, USA, at blodkræftpatienter bliver gladere, føler mindre smerte og har mindre angst efter en kort oplæring i billedkunstens tekniker. Undersøgelsen har på originalsproget titlen "A brief bedside art intervention decreases anxiety and improves pain and mood in patients with haematologic malignancies", og det bliver på dansk til "En kort introduktion til billedkunstens tekniker ved sygesengen reducerer angst og forbedrer smerte og humør hos patienter med blodkræft". Undersøgelsen omfattede 19 kvinder og 2 mænd i alderen fra 19 år til 75 år, og seks gennemgik en knoglemarvstransplantion. Ellers var patienter fordelt som følger: fem havde myelomatose, fem havde AML, tre havde non-Hodgkin lymfom, to havde Hodgkin lymfom, en havde ALL, en havde CML, en havde amyloidose, en havde Gardner-Diamond syndrom, en havde MDS og en havde Waldenström. De fleste patienter havde tilbagefald (47,6%), knap en fjerdedel havde aktiv og ny sygdom (23,8%), og knap en femtedel var resistent overfor kemoterapi (19,0%), og knap en tiendedel var i remission (9,5%).

Til forsøget havde forskerne rekrutteret en underviser fra et lokalkunstner kollektiv, som skulle undervise patienterne individuelt ved sygesenge i ca. 30 minutter. Materialerne omfattede akvareller, olie pasteller, farveblyanter og ler, som efter undervisningen blev efterladt hos patienten til dennes eget brug.

Graffiti på hjørnet af Tietgensgade og Ved Glyptoteket
VAS Visuel-Analog-Skala

Til at måle smerte brugte man VAS - Visuel-Analog-Skala, som ses på billedet til venstre. De 14 patienter, som inden undervisningen rapporterede om smerter, havde et fald i deres VAS-score på 1,5 svarende til mere end en tredjedels reduktion i den oplevede smerte. Angst blev målt med State-Trait Anxiety Inventory (STAI), som består af 40 spørgsmål, og er udviklet af Charles Spielberger og andre. Den seneste revision er fra 1983. De 20 patienter, som besvarede STAI havde et gennemsnitligt fald på 9,2 point. Humøret blev målt med Positive and Negative Affect Schedule (PANAS), og efter undervisningen i billedkunst steg de postive elementer med 4,6 point og de negative faldt med 3,3 point. Kun én af de deltagende 21 patienter var negativ overfor introduktionen til billedkunst.

Forskerne, som ledes af xx, mener at undervisning i billedkunst kan være et supplement til traditionel behandling humør- og smerte hos patienter med blodkræft, og at de håber på at kunne verificerer resultaterne på en gruppe med en mere normal køns-fordeling.Denne nyhed er baseret på en omtale af forskningen i HematologyTimes.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at der i Argentina i gennem nogle år har eksisteret en gruppe på omkring 80 kunstnere, som rejser rundt i dette land og underviser leukæmi patienter i billedkunst på sengekanten. Gruppen ledes af Maria de San Martin og dens hjemmeside er www.dondequieroestar.org.

De billeder, som illustrerer den nyhed om kunstneriske blodkræftpatienter er graffiti, som man i sommeren 2009 kunne se på et plankeværk på hjørnet af Tietgensgade og Ved Glyptoteket i København.

Graffiti på hjørnet af Tietgensgade og Ved Glyptoteket i 2009

Alfabet af dysplastiske celler

Post date: Mar 5, 2018 1:58:26 PM

Ved en præsentation om MDS ved ASH kongress i Atlanta i december måned viste en oplægsholder dette alfabet af dysplastiske celler. Tilstedeværelsen af dysplastiske celler i knoglemarven er et af flere elementer, som fortæller lægen, at en patient har MDS. Vurderingen af om en patient har dysplastiske celler eller ej foretages af en patolog, som er en speciallæge der er specielt uddannet til at se om celler i en prøve er dysplastiske eller ej. Ikke alle bogstaver i alfabetet til højre er lige tydelige - se eksempelvis på Q og R. På samme måde er det ikke altid lige tydeligt for patologen hvor mange dysplastiske celler en patient har og om alle typer af blodceller er dysplastiske eller blot en type, fx det røde blodlegemer. På nogle MDS centre af excellence forsøger man at højne kvaliteten af vurdering ved at lade en anden patalog bekræfte svaret. Alligevel kan man opleve store variationer,når den samme prøve sendes til forskellige patologer. Denne variation er ikke god, når svaret er med til at bestemme om en patient har MDS eller ej, og derfor supplerer man nogle steder patologens arbejde med gen sekventering for at undersøge om patienten har nogle af de mutationer, som man ofte ser hos MDS patienter.

Illustrationen stammer fra et AA & MDS Internation Foundation webinar "What's New in MDS? Important Findings from ASH 2017", som nu er tilgængeligt online https://www.pathlms.com/aamdsif/webinars/2555 (registrering kræves).

Valg af våben til behandling af høj risiko MDS

Post date: Mar 4, 2018 8:58:21 PM

Ved en præsentation om behandling af høj risiko MDS ved ASH kongress i Atlanta i december måned valgte en oplægsholder en militær analogi, som vist i billedet til venstre. Behandling af høj risiko MDS er som at vælge mellem at bruge droner, dvs målrettede behandling som IDH1/IDH2 hæmmere, FLT3 hæmmere og andre målrettede behandlinger, eller kampfly, dvs behandling som dræber andet end de syge celler med DNMT'er som azacytidin, eller kernevåben, dvs en allogen stamcelletransplantation. Direkte oversat bliver teksten på billedet til:

Høj-risiko MDS krigen: Vælg dit våben! Kamply, droner, eller kernevåben

  • Droner (IDH1/2 hæmmere, FLT3 hæmmere og andre målrettede behandlinger) er stadig under udvikling og gode mål er svære at udpege.
  • Kampfly (DNMT'er) kan vinde nogle slag, købe nogen tid, og giver mindre ødelæggelse af ikke-syge celler, men man vinder ikke krigen.
  • Kernevåben muligheden (allogen hematopoietisk stamcelletransplantation) er den eneste potentielt mulig behandling til at vinde krigen, men har en høj risiko for følge ødelæggelser (TRM - behandlings relateret dødelighed) og fejler ofte (tilbagefald).

Høj-risiko MDS krigen: Vælg dit våben! Kampfly, droner eller kernevåben.

Derfor leder forskerne både i Danmark og mange andre lande efter nye lægemidler til behandling af høj risiko MDS patienter. Den militære analogi er ganske rammende, da kernevåbenet ligesom den allogene stamcelle transplantation næsten total udrydder alt liv i et givet område ligesom som høj dosis kemoterapi gør, inden nyt liv introduceres i området i form af stamceller fra en donor. Kampflyvet i form af eksempelvis azacytidin (Vidaza) har en tendens til pludselig at holde op med at virke, og de målrettede terapier er stadig på forsøgsstatidet. Så der er håb for fremtiden, men vi er langfra i mål endnu.

Denne informationer stammer fra et AA & MDS Internation Foundation webinar "What's New in MDS? Important Findings from ASH 2017", som nu er tilgængeligt online https://www.pathlms.com/aamdsif/webinars/2555 (registrering kræves).

Nye lægemidler til lav risiko MDS

Post date: Jan 30, 2018 1:25:13 PM

I Danmark modtager mange lav risiko MDS patienter livskvalitetsforbedrende behandling med Aranesp eller et andet ESA lægemiddel. Hos nogen patienter stopper disse lægemidler pludselig med at virke, og disse patienter vil ofte udvikle et behov for blodtransfusioner. Blodtransfusioner føre til ophobning af jern i kroppen, og derfor er man i Skandinavien lidt mere tilbageholdende med at bruge blodtransfusioner til lav risiko MDS patienter end i vore sydlige nabolande. I nogen situationer, så er det imidlertid den eneste mulighed for at forbedre livskvaliteten, og specielt dæmpe følelsen af ekstrem træthed. Et stort antal blodtransfusioner ændre også MDS patientens antistof profil, og gør det over tid vanskelige at fine egnet blod til patienten og øger også risikoen i forbindelse med en eventuel allogen stamcelle transplantation.

Heldigvis er der nye lægemidler på vej til denne gruppe af lav risiko MDS patienter. I november berettede HematologyTimes om to sådanne lægemidler: rigosertib og imetalstat.

Kemisk struktur af rigosertib molekylet

Rigosertib

HematologyTimes hæfter sig ved, at rigosertib forbedre overlevelsen hos de novo MDS patienter sammelignet med terapi relateret MDS i et fase 1/2 forsøg, som kun omfattede 22 patienter. Figuren herover viser den kemiske struktur af rigosertib, som har en molekyle vægt på omkring 450. De seneste resultater med behandling af lav risiko MDS patienter med rigosertib blev præsenteret ved den store congress for hæmatologer fra hele verden, som hvert år i december afholdes i USA: ASH. Præsentationen ved ASH var baseret på et fase 2 forsøg, som omfattede 82 patienter. I en pressemeddelelse skriver firmaet Onconova Therapeutics, som er udvikleren af rigosertib bl.a. følgende:

Konklusionen er, oral rigosertib resulterede i høj reduktion af behovet for transfusion og i transfusions uafhængighed. Patienter behandlet med rigosertib over 2 ud af 3 uger med en dosis på 560 mg to gange daglig (1120 mg over 24 timer) opnåede en imponerende transfusions uafhængighed på 44% (15/34). Baseret på hvor hurtigt transfusions uafhængighed blev opnået, og de observerede urin bivirkninger, er risiko-fordels forholdet gunstigt for oral rigosertib doseret i 2 ud af 3 uger. Oral rigosertib ved en samlet daglig dosis på 1120 mg over af 24 timer givet i 2 ud af 3 uger til høj risiko MDS patienter i kombination med azacitidin er nu genstand for yderligere undersøgelser med henblik på at optimere dosis og afbøde urin bivirkninger.

Forsøgets ledende læge Dr. Azra Raza, udtalte til HematologyTimes:

”Dette forsøgssamarbejde startede på vores klinik i Colombia og har strakt sig over flere års behandling og opfølgning af transfusion afhængige lav risiko MDS patienter behandlet med oral rigosertib. Den meget høje effekt er bemærkelsesværdig, og ligeledes de holdbare fordele for patienter, der lever med behovet for hyppige blodtransfusioner. Da disse patienter har få FDA godkendte terapeutiske muligheder, er vi begejstrede for at udvide disse forsøg til afgørende undersøgelser. Tolerabiliteten og bekvemmeligheden ved indtagelse af oral rigosertib vil være vigtige faktorer for succes fremover.”

Rigosertib er en såkaldt RAS-hæmmer, som blokerer en forbindelse til RAS-genet. Aktivering af dette gen via punktmutationer forekommer i 20% -30% af alle kræftformer i mennesker. I en artikel i Cell med OpenArchive adgang og titlen "A Small Molecule RAS-Mimetic Disrupts RAS Association with Effector Proteins to Block Signaling" beskriver en gruppe forskere fra bl.a. Icahn School of Medicine at Mount Sinai i New York hvordan rigosertib, som kemisk er en styrylbenzyl sulfon, virker RAS-efterlignende og interagerer med RBDS af RAF-kinaser, hvilket resulterer i deres manglende evne til at binde til RAS, og forstyrrelse af RAF-aktivering og inhibering af RAS-RAF-MEK stien. Figuren til venstre stammer fra artiklen, og illustrerer hvorledes rigosertib afbryder forbindelsen mellem RAS og RAF, og derved bryder vejen til MEK. Når jeg læser hele pressemeddelelsen fra Onconova, så forekommer bivirkningerne af rigosertib mig dog at være lidt skræmmende - men jeg har heller ikke prøvet andet en Aranesp.

Funktion af RAS-RAF blokering af rigosertib

Imetelstat

Imetelstat er en telomerase hæmmer. Det er også et potentielt lægemiddel til behandling af transfusions afhængig anæmi i lav og intermediær-1 risiko MDS patienter. FDA har givet stoffet såkaldt "fast track"-status, hvilket betyder at lægemidlet dækker et medicinsk behov, som ikke dækkes af andre lægemidler. Imetelstat er udvikles af firmaet Geron på vegne af Janssen. HematologyTimes rapporterer resultater fra fase 2 grenen af IMerge forsøget. I fase 2 forsøget blev indskrevet 32 patienter, men i en undergruppe på 13 patineter af disse observerede man i midten af 2017, at deres transfusions uafhængighed kom hurtigere og var mere holdbar end i den samlede gruppe. "Fast track"-status betyder, at FDA løbende behandler ansøgningen om godkendelse, og ikke først når alt er på plads. Det burde betyde, at vi som patienter hurtigere kan blive behandlet med stoffet.

Hurtigere fra grundforskning til kliniske forsøg

Post date: Jan 28, 2018 5:42:37 PM

I et samarbejde mellem forskere ved DanStem - Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Biology på Københavns Universitet - og klinikere ved Klinik for Blodsygdomme i FinsencentretRigshospitalet er på grundlag af en bevilling fra Novo Nordisk Fonden startet et program for translational hematology med det formål at forbedre behandlingen af MDS og leukæmi patienter. Forsøg ved Finsencentret har vist, at dysplasi - forkert formede celler - ofte leder til forskellige resultater når de samme blod- og/eller knoglemarvsprøver gives til forskellige patologer - læger, der har speciale i at identificere anatomiske sygdomsforandring. Der er således behov for bedre videnskab til at understøtte diagnose af blodsygdomme generelt, og særligt MDS og leulæmi.

Translationel hæmatologi er et tværfagligt samarbejde indenfor de biomedicinske område mellem biokemiske laboratorier, som DanStem, kliniske afdelinger, som Klinik for Blodsygdomme, og hele fælleskabet indenfor hæmatologien. Man forsøger at kombinere discipliner, ressourcer, ekspertise og teknikker for at fremme forbedringer indenfor forebyggelse, diagnose og behandling. Målet er at samle aktiviteter for at forbedre hele processen med udvikling af behandling og nye lægemidler gennem bl.a. bedre forståelse.

Den følgende historie stammer fra et andet medicinsk område, nemlig muskelsvind eller ALS. Den viser imidlertid hvordan samarbejde mellem grundforskere og klinikere kan lede hurtigere fra den biokemiske grundforskning til kliniske fase 2 forsøg med ALS patienter. Historien er skrevet af Bridget M. Kuehn i JAMA Medical News & Perspective den 24. januar 2018 med titlen "Simple modeller og isspands udfordringen giver fremskridt indenfor ALS behandling" ("Simple Models and Ice Bucket Challange Fuel Progress in ALS Treatment").

I JAMA skriver Bridget M. Kuehn i rubrikken "Nyheder & Analyse":

Simple modeller og Isspands Udfordring giver Fremskridt i ALS Behandling

Sent i 2017 år, begyndte et klinisk fase 2 studie at indskrive patienter med amyotrofiske lateral sklerose (ALS eller muskelsvind) for at se, om et 50 år gammelt skizofreni lægemiddel kunne bremse patienternes symptomer og forsinke deres progression. Dette lovende lægemiddel præparat har haft en usædvanlig vej fra undersøgelser i en lille orm til tidlige kliniske forsøg takket være et usædvanligt samarbejde og en spand koldt vand.

Det startede med at neuroforskerne Alex Parker, ph.d., og Pierre Drapeau, ph.d., i deres laboratorier ved University of Montreal Hospital Research Center, først identificerede og derefter bekræftede det terapeutiske potentiale af det antipsykotiske pimozid i 2 modelorganismer: en lille orm kaldet caenorhabditis elegans og zebrafisk. For fem år siden talte de ved en konference om deres resultater med Lawrence Korngut, MD, direktør for Calgary ALS og Motor Neuron Disease Clinic og forsker ved Hotchkiss Brain Institute.

Udviklingen fik et godt løft fra en viral fundraising kampagne på de sociale medier: Ice Bucket Challenge. I løbet af 8 uger i 2014, overhældte millioner af mennesker sig med iskolde spande vand og donerede 115 mio $ til ALS organisationer. Pengene tillod ALS Canada og Brain Canada for at finansiere fase 2 forsøget med pimozid. Det amerikanske forsvarsministerium, private donorer, ALS organisationer, og universiteter har finansieret tidligere faser af arbejdet.

Tilbage til grundforskningen

Da Parker startede sit laboratorium omkring 2008, begyndte han at udvikle nye modeller af ALS i C eleganse orme, der kan udtrykke mutante versioner af menneskelige gener som det TAR DNA-bindende protein (TARDBP; koder for proteinet TAR DNA-bindende protein-43 eller TDP-43) og indsmeltet sarkom (FUS) i deres motoriske neuroner. På det tidspunkt var mutationer i disse gener blevet forbundet med til ALS. At forbindelsen mellem motorneuroner og musklerne i disse dyr hurtigt blev forværret antyder, at dysfunktion af den neuromuskulære forbindelse kan også spille en rolle i sygdommen sammen med motor neuroners død.

”Vi blev ved med at lave forskellige modeller og hver gang var det i den neuromuskulære forbindelse [hvor] noget gik galt meget tidligt,” forklarer Parker. Den neuromuskulære forbindelse vedblev af være en del af udviklingen over mange arter, så det er sandsynligt de skadelige virkninger af generne i orme også ses i mennesker, siger han. Parker og hans kolleger brugte ormene til at skabe et høj-volumen lægemiddel screeningsanalyse system, der tillod dem at screene hundredvis af lægemidler og samtidig at se, om de påvirkede ormenes symptomer.

Forskerne kunne se indflydelsen af de ALS-associerede gener i millimeter lange orme ved at placere ormene i vand. Raske orme snor sig kraftigt i vand, men inden for i 5 timers at have fået ALS-forbundne genetiske modifikationer flytter ormene næsten ikke. Dette er en usædvanlig fremgangsmåde, da de fleste højvolumen lægemiddel screeninger måler en forbindelses virkning på et terapeutisk mål snarere end symptomer, forklarede Parker.

Med støtte fra det amerikanske Department of Defence, screenede Parker og hans kolleger 3850 eksisterende lægemidler og fandt, at 24 af genopretter aktiviteten af TARDBP mutante orme. De mest lovende kandidater var antipsykotiske lægemidler.

De brugte molekylære teknikker for at bekræfte, at lægemidlerne bremsede neuromuskulære forbindelsers forringelse i ormene. Dernæst testede Drapeau lægemidlerne på zebrafisk modeller af ALS, som blev paralyserede efter injection ALS-relaterede menneskelige mutanter af SOD-1 (superoxide dismutase 1, opløselig) og FUS. Af alle de undersøgte stoffer, stod pimozid ud som det mest effektive ved den laveste dosis, siger Parker. "Pimozid virker særligt godt med at forebygge lammelser i fisk ved at bevare den neuromuskulære forbindelse,” sagde Drapeau i en erklæring. Resultaterne blev derefter bekræftet i et SOD-1 mutant musemodel af ALS.

Resultaterne er særligt spændende, fordi flere laboratorier har identificeret antipsykotika som beskyttende i ALS, siger Daniela Zărnescu, ph.d., professor i molekylær og cellebiologi ved University of Arizona i Tucson. Eksempelvis lavede Zărnescu og hendes kolleger en lægemiddel screening af omkring 1200 amerikanske Food and Drug Administration (FDA) godkendte lægemidler og identificerede et diabetes lægemiddel, pioglitazon som nervebeskyttende i nogle frugtflue modeller af ALS. De identificerede også antipsykotika som gavnlige.

”Det faktum, at du kommer frem til lignende kategorier af lægemidler i flere modeller er meget betydningsfuldt, det fortæller du rammer de samme veje”, sagde hun. ”Det giver selvtillid.”

På et begrænset budget

Samtalerne mellem Parker, Drapeau og Korngut på konferencen var tilfældige. Den grundlæggende videnskab gav mening for Korngut, som studerede de neuromuskulære forbindelser hos patienter med ALS. Skizofreni og ALS forekommer sammen i familier med en usædvanlig høj frekvens. Ved skizofreni arbejder pimozid primært ved at blokere dopamin D2-receptorer, men i ALS dyremodeller synes pimozids neuromuskulære forbindelsesbevarende fordele forbundet med dets antagonisme af calciumkanaler.

Med 80.000 $ finansiering fra hans universitet og en familie i Calgary, gennemførte Korngut et randomiseret og kontrolleret pilot forsøg med pimozid versus placebo i 25 patienter med ALS. Forsøget afslørede at den optimale dosis for patienter med ALS var meget lavere end for patienter med skizofreni. Ved højere doser, oplevede patienterne bivirkninger som rastløshed og en tilhørende behov for at bevæge sig hele tiden. ”Ved de lavere doser, 2 til 4 milligram per dag, det var pimozid meget bedre tolereret af patienterne,” siger Korngut. Zărnescu siger, at resultaterne viser, at det er muligt hurtigt at omsætte resultater fra hvirvelløse modeller til kliniske forsøg.

Pilotforsøget antydede potentielle lægemiddel fordele. Når Korngut målte patienters reaktioner på gentagne nerve stimulation i tommelfingeren (en af de første områder som påvirkes af ALS) ved starten og afslutningen af pilotforsøget, var der i placebogruppen forværrede respons i løbet af forsøget, mens tallene i den behandlede gruppe ikke viste dette. Dette tyder, ifølge Parker på, at de neuromuskulære forbindelsesfunktioner i tommelfingeren kan være stabiliseret. Korngut advarede om, at det ikke er klart, om denne forskel skyldes lægemidlet eller hurtigere funktionelle tilbagegang blandt placebogruppen. Den eneste måde at vide dette med sikkerhed, er at gennemføre et større forsøg, siger han.

Merit Cudkowicz, MD, MSc, direktør for ALS Klinik på Massachusetts General Hospital i Boston, kaldte det prækliniske arbejde godt, men advarede mod at udtrække kliniske konklusioner fra pilotforsøget. ”Det kliniske [pilot] forsøg var lille, underdimensioneret, og jeg tror ikke, vi kan konkludere noget om effekten ud fra det,” sagde hun. ”De var i stand til at vise tolerabilitet ved de lavere doseringer - ikke ved højere [doser] - så nærliggende at foretage en opfølgende undersøgelse for at se på virkningerne på sygdom biologisk og klinisk.”

Fase 2 forsøget vil omfatte 100 patienter og behandle dem med lav dosis pimozid eller placebo i 6 måneder. I løbet af denne periode, vil Korngut og hans kolleger overvåge patienterne for potentielle bivirkninger samt kliniske fordele. De $ 489 000 fra Ice Bucket Challenge til fase 2 forsøget er afgørende, siger Korngut. Pimozid koster 9 cent for en pille så der er lille økonomisk incitament for et medicinalfirma til at finansiere et klinisk forsøg for ALS, forklarede han. ”Med et stof som dette, er det svært at lave større forsøg, fordi det er et generisk lægemiddel, og så er vi afhængige af grundlæggende velgørenhed, patientorganisationer eller regeringer til at finansiere det,” siger han. ”The Ice Bucket Challenge har virkelig givet nogle helt nye muligheder.” Selvom forsøgsresultaterne stadig først kommer om mange måneder, bliver Korngut og Parker oversvømmet med henvendelser fra patienter med ALS og deres klinikere. Korngut advarer om, at vi endnu ikke ved, om der er en fordel ved at bruge pimozid hos patienter med ALS, men vi ved, der er risici. ”Det er en interessant ny tilgang, og vi er meget forsigtigt optimistiske,” siger han. ”Men på dette tidspunkt har vi ikke bevis på, at der er en effekt hos mennesker med ALS, så bundlinjen er ikke at ordinere midlet, før vi får mere information.”

Udnyttelse af Model Systemer

Parker og hans kolleger screener nu nye forbindelser, der kan tilbyde den samme symptomatiske effekt som pimozid i enkle dyremodeller, uden negative virkninger på dopamin-systemet. Bruijn sagde, at mange lægemidler sandsynligvis vil være nødvendige for at behandle ALS, så forskningssamarbejde og finansiering af nye tilgange er afgørende.

Klinikere er til tider tilbageholdende med at gå videre med resultaterne fra screening af lægemidler og andre studier i enkle modelsystemer drager tvivl om et translationelt løfte, men disse resultater viser de potentielle fordele ved at gøre det, siger Zărnescu. ”Dette er en meget mere omkostningseffektiv og let tilgængelige metode, og du kan få en fornemmelse for, hvad potentialet for et lægemiddel ville være i flere typer af ALS,” sagde hun. ”Der er en masse information i de simple modeller, som ikke er udnyttet i deres maksimale udstrækning.” Ud over pimozid, er der andre forbindelser, der er i de tidlige stadier i lægemiddel rørledningen, sagde Bruijn.

”Dette er en utrolig positiv tid for ALS forskning,” sagde hun. ”Der er sådan en energi i fællesskabet og så mange videnskabelige fremskridt, at jeg har et stort håb om, at vi vil finde bedre behandlinger og flere behandlinger i de kommende år.” FDA godkendte edaravon i maj 2017. Det var det første lægemiddel, der er godkendt specielt til ALS i 22 år, i følge ALS Association. Den eneste anden FDA-godkendte ALS behandling, riluzol, blev godkendt i 1995.

”Behandlinger er langsomt på vej frem,” siger Korngut. ”Det går stadigt langsomt, men det går hurtigere end det tilligere gjorde. Alt dette tilsammen skaber et stort håb for vores patienter”.

Med Program for Translational Hematology håber DanStem og Klinik for Blodsygdomme at kunne skabe lignende resultater for MDS og leukæmi patienter i de kommende år. Vi krydser fingre for, at det bliver nogle gode år!

Stærk lysterapi forbedrer søvnen

Post date: Jan 26, 2018 7:19:29 AM

Dette viste du måske godt, men nu har amerikanske forskere påvist, at det faktisk virker, og at virkningen fortager sig langsomt efter lysbehandlingen er stoppet. Resultaterne af en pilotundersøgelse - en undersøgelse med et begrænset antal personer - tyder på, at systematisk eksponering til skarpt lys kan forbedre søvnen hos mennesker, som har gennemgået en behandling for blodkræft. Personer, der hver morgen gennem en periode på 4 uger blev udsat for stærkt lys havde en signifikant bedre søvn effektivitet end dem, der kun blev udsat for svagt lys i samme periode. Søvn effektivitet er den procentdel af tiden i sengen, hvor man er sovende.

Lisa M. Wu, PhD, fra Northwestern University i Chicago, Illinois, og hendes kolleger rapporterede disse resultater i Journal of Clinical Sleep Medicine. Forskerne bemærkede, at kræftpatienter rapporterer søvnforstyrrelser væsentligt oftere end den almindelige befolkning. Mellem 23% og 44% af kræftpatienter oplever symptomer på søvnløshed op til et år efter behandlingen.

Med dette i tankerne, undersøgte forskerne 44 personer, som havde afsluttet en kræftbehandling og ved screening opfyldte kriterier for klinisk signifikant træthed - en søvneffektivitet under 85%. Forsøgspersonerne havde en gennemsnitsalder på 53,6, og 75% procent var kvinder. Omkring 55% (n = 24) var blevet diagnosticeret med en hæmatologisk kræftsygdom. Forsøgspersonerne blev tilfældigt fordelt til enten at blive eksponeret til klart hvidt lys eller svagt rødt lys. Personer i begge behandlingsgrupper blev forsynet med en lyskasse og instrueret i at bruge den hver morgen i 30 minutter over 4 uger. Søvnen blev bedømt ved hjælp af håndleds aktigraf (se billede) og Pittsburgh søvnkvalitetsindekset (Pittsburgh Sleep Quality Index - PSQI). Læs mere om PSQI her (på engelsk).

aktigraf

Ved studiets start havde 52,6% af forsøgspersonerne i gruppen eksponeret til svagt lys og 60% i gruppen eksponeret til kraftigt lys overskredet den kliniske grænse for dårlig søvn effektivitet (≤ 85%). Den gennemsnitlige søvneffektivitet i de to grupper var henholdsvis 81,8% og 82,8%. I løbet af forsøgsperioden, blev søvn effektiviteten forbedret betydeligt mere i gruppen, der udsattes for det skarpe lys end dem, der udsattes for det svage lys (P = 0,003). Den gennemsnitlige søvneffektivitet var i det klinisk normale område for forsøgspersoner, som blev udsat for skarpt lys ved forsøgsperiodens afslutning (86,06%) og også 3 uger senere (85.77%). I den anden gruppe blev god søvneffektivitet ikke opnået.”Systematisk lys eksponering ved hjælp af klart hvidt lys er en billig og let formidles indgreb, der tilbyder en gennemførlig og potentielt effektivt alternativ til at forbedre søvnen i kræft overlevende,” siger dr Wu. Men naturligvis er der behov for en undersøgelse i større skala.

Ved et møde torsdag den 17. maj 2018 på DTU bekræftede DTU forskere lys indflydelse på vor søn. Det er dog ikke helt ligegyldigt hvilken farve sammensætning lyset har, og der skal forskellig farvesammensætning til at vågne op om morgenen eller falde i søvn om aftenen. Blot et kvarters brug af det rigtige lys kan have en gavnlig effekt. De lamper man skal bruge er dog ikke helt billige, da markedet er begrænset og der ikke er megen konkurrence på det marked. Forskerne advarede også mod billige efterligninger, som ikke havde den rigtigt lys-sammensætning.

Fra molekyle til patient

Translational forskning i behandling af blodkræftsygdomme

Post date: Jan 3, 2018 2:21:09 PM

Translational forskning er videnskabelig forskning, der hjælper med at gøre resultater fra grundlæggende videnskab nyttige til praktiske anvendelser i klinikken. Den vellykkede anvendelse af et lægemiddel, som interfererer med den specifikke molekylære patofysiologi af kræft, forbliver den ultimative vision i kræftmedicin. Translational forskning er en fler-trins-proces, herunder opdagelsen af en cytogenetisk / molekylær aberration samt demonstration af dens patofysiologiske relevans og muligheden for behandling ved in vitro eksperimenter og in vivo dyremodeller. Oplysninger fra præklinisk forskning baner vejen til kliniske forsøg, hvor et stof af interesse udvikles indtil dets kliniske anvendelse. Moderne patofysiologisk orienterede anticancer-lægemidler, der er udviklet af translationel forskning, har været tilgængelige indenfor kliniske anvendelser siden begyndelsen af dette årtusind. Den gode nyhed er, at Københavns Universitet og Rigshospitalet er har fået midler til et program indenfor translational hæmatologi, og dette program nu er under opstart. Projektet har også fået tilknyttet to patientrepræsentanter. De er Marika Sabroe, Pauline Wiesauer og Niels Jensen, som alle er MDS patienter.

Program for translationel hæmatologi

DanStems overordnede vision er at opnå grundlæggende indsigt i stamcellebiologi og lette oversættelsen af disse til medicinsk praksis. DanStem, hvis fulde navn er Center for Stamcelle Biologi, er et forskningscenter ved Københavns Universitet oprettet på baggrund af en større bevilling fra Novo Nordisk. Programmet for Translational Hematology (PTH) sigter mod at forbedre det umiddelbare og langsigtede resultat for patienter med blodkræft.

Visionen for programmet for translationel hæmatologi er at forbedre overlevelsen hos patienter med blodkræft. Ønsket er at optimere brugen af allerede godkendte stoffer, identificere nye mål for terapi, udvikle nye terapier, test potentielle nye lægemidler i prækliniske modeller og samarbejde med farmaceutiske virksomheder om udvikling af nye lægemidler og afprøve disse og andre nye lægemidler i fase I -II kliniske forsøg. Og missionen er at koordinere og styrke igangværende blodkræftforskning til et program, der forfølger forsknings spørgsmål og integrerer resultater fra seng til laboratoriebænk og fra laboratoriebænk til seng. Cirklen, som illustrerer denne introduktion viser de mange trin involveret i at komme fra seng til laboratoriebænk og tilbage igen.

De overordnede mål med dette forskningsprogram er

  • at have en øjeblikkelig indvirkning på, hvordan patienter behandles i dag.
  • at forbedre forståelsen af ​​genetiske, epigenetiske og molekylære mekanismer, der fører til blodkræft.
  • at foreslå nye validerede mål for udvikling af anti-cancer-terapi.
  • at styrke både på kort og lang sigt forskning og klinisk styring af blodkræft.
  • at forbedre det samlede resultat af behandling for patienter med blodkræft.

Specifikt er målene

  • Identifikation af kræft stamceller i blodkræft.
  • Etablering af en platform for at identificere de bedste tilgængelige behandlingsformer for den enkelte patient i løbet af sygdommen.
  • Udvikling af prækliniske mus og PDX modeller for blodkræft.
  • Identifikation og validering af nye mål til behandling af blodkræft.
  • Gennemførelse af samarbejde med biotek og medicinalindustrien om udvikling af nye lægemidler til behandling af blodkræft.
  • Forbedring af uddannelsen af ​​den næste generation af klinikere og forskere, der arbejder med blodkræft.

Forskningen har været i gang i nogen tid, bl.a. med anskaffelse af nyt forskningsudstyr. KU har nu også etableret en hjemmeside om denne kliniske - akademiske gruppe på https://chsp.dk/en/cag/translational-hematology/. Lige i øjeblikket er det ikke meget nyt. Bortset fra informationen om at man i starten har fokus på akut myeloid leukæmi (AML) og myeloid dysplastisk syndrom (MDS), med det mål at udvide arbejdet til andre typer blodkræft senere.

Blodfortyndende medicin reducerer kræftrisiko

Post date: Nov 18, 2017 7:45:55 PM

Et norsk befolkningstudie har påvist, at warfarin tilsyneladende reducerer risikoen for kræft hos personer over 50 år. Grundlaget for denne konklusion er en norsk befolkningsundersøgelse af mere end 1 million personer, som levede i Norge mellem januar 2006 og december 2012, og var mellem 52 og 82 år gamle. Forskerne analyserede data fra Det Norske Folkeregister, Den Norske Recept Database og Det Norske Cancer Register.

Forskerne bemærkede, at warfarin brugere var ældre end ikke-brugere med middel alder på henholdsvis 70,2 år og 63,9 år. De fleste warfarin brugere var også mænd (61,7%). Undersøgelsen omfattede 92942 warfarin brugere - ca. 7.4% af deltagerne - og 1.163.783 ikke-brugere - ganske som forventet. I midlertid vidste det sig, at frekvensen af flere kræftdiagnoser var lavere blandt warfarin brugere end ikke-brugere baseret på nye diagnoser gennem de 7 år undersøgelsen dækkede. Faktisk var frekvensen af alle kræfttyper 16% mindre blandt warfarin brugere. Frekvensen af AML var 30% lavere, frekvensen af Hoghkin lymfom var 34% lavere, mens frekvensen af Non-Hoghkin lymfom blot var 8% lavere. Forskerne gør opmærksom på at brug af warfarin kan være en markør for andre sundhedsfaktorer, som reducere frekvensen af kræft, men at dette befolkningstudie tilsyneladende viser, at warfarin reducerer risikoen for kræft, og derfor kunne have betydning for valget af blodfortyndende medicin.Figuren herover viser IRR - Incidence Rate Ratio mellem brugere og ikke-brugere af warfarin for en række store kræfttyper. De vandrette streger gennem de sorte firkanter er konfidensintervallet for IRR.

Artiklen er et godt eksempel på hvad de store befolkningsdatabaser, som Norge og andre nordiske lande, herunder Danmark, har opbygget på grundlag af indførelsen af centrale person registrer for mere end 40 år siden. Disse databaser giver muligheder for at lave undersøgelser, som ikke er mulige i mange andre lande. Og det giver ny viden uden at der skal nye stik til.

Original litteratur

Dette befolkning-studie blev omtalt i en artikel i HematologyTimes den 9. november 2017, som var baseret på en forsknings-artikel publiseret i JAMA Internal Medicine den 6. november 2017. Artiklen i HematologyTimes har titlen "Warfarin may decrease risk of cancer", og den originale forskningsartikel i JAMA Internal Medicin har titlen "Association of Warfarin Use With Lower Overall Cancer Incidence Among Patients Older Than 50 Years". Hovedforfatter af denne artikel er Gry S. Haaland.

Viden giver håb om bedre AML diagnose

Post date: Sep 6, 2017 7:47:02 PM

Der kommer mange nye forskningsresultater omkring AML, og det er der en god grund. I juli publicerede forskere ved University of Kent i Storbritannien ny viden om hvordan AML celler undgår at blive dræbt af kroppens NK-celler. NK står for Natural Killer - Naturlig Dræber. Det viser sig, at AML-celler - men ikke raske blodlegemer - udtrykker en receptor som kaldes latrophilin 1 (LPHN1). LPHN1 inducerer aktivering af PKCa, som udløser produktion og frigivelse af immunsystemet receptor Tim-3 og dens ligand galectin-9. Disse forhindre naturlige dræberceller (NK) og andre cytotoksiske celler i at dræbe AML-cellerne.På det molekulære niveau forhindrer Tim-3 udskillelse af interleukin 2, som er nødvendig for aktiveringen af de naturlige dræber celler og cytotoksiske T-celler. Galectin-9 svækker AML- celledræbende evner i de naturlige dræber celler og andre cytotoksiske lymfocytter - hvide blodlegemer.

Figure thumbnail fx1

Denne information kan udnyttes til udvikling af biomarkører til diagnose af AML og identifikation af potentielle mål for behandling af AML. Blandt de seneste nyheder om AML re-lancering på det amerikanske marked af et antistof-lægemiddelkonjugat til behandling, om at C-vitamin regulerer HSC'er, og begrænser AML-udvikling, et antistof som kan behandle AML, MM og NHL. Fælles for disse nyheder er, at virkningen kun er demonstreret i laboratoriet, og den ofte kun forkommer ved til stedeværelse af bestemte mutationer. Yderligere er to lægemidler givet en særlig status i forbindelse med AML, da der ikke aktuelt findes behandlinger for den pågældende gruppe af patienter.

Hvorfor er dette relevant for MDS patienter? Det er det fordi en del MDS patienter når deres sygdom udvikler sig får AML. Det gælder specielt patienter med behandlingsrelateret MDS, som også kaldes sekundær MDS.

Hvilke mutationer en bestemt patient har sine syge celler kan bestemmes ved gensekventering. Der synes derfor at være gode grunde til at foretage en gensekventering i forbindelse med diagnose af blodsygdomme for senere at kunne vælge den optimale behandling, og fravælge behandlinger, som ikke har effekt grundet tilstedeværende mutationer.

2017 07 28 HT_Staff Team_makes_fundamental_AML_discovery DANSK - Google Docs.pdf

Original litteratur

Denne note er baseret på en artikel i HematologyTimes den 28. juli 2017 med titlen "Team makes "fundamental" AML discovery", som er baseret på en forskningsartikel i EBioMedicine med titlen "The Tim-3-galectin-9 Secretory Pathway is Involved in the Immune Escape of Human Acute Myeloid Leukemia Cells" skrevet af I.G. Silva et.al. og publiceret online den 19. juli 2017.

Dansk oversættelse af artiklen fra HematologyTimes.

Effekt af azacitidin kan nu forudsiges

Post date: Aug 5, 2017 3:40:29 PM

Det er nu muligt at forudsige om en MDS patient vil have gavn af behandling med lægemidlet azacitidin eller ej viser ny forskning, som blev offentliggjort i Cell Reports og som umiddelbart efter blev omtalt i HematologyTimes, hvorpå denne notits i stor udstrækning baseres. Det er velkendt, at en del patienter ikke oplever effekt af azacitidin. De oplever alene bivirkninger, men ingen forbedringer i deres blodtal. Det er dårligt både for de pågældende patienter og sundhedssystemet, som bruger et dyrt lægemiddel på patienter uden at disse har nogen fordele af dette. Dette spild af ressourcer har der gennem flere år været fokuseret på i den medicinske forskning, hvilket Detlev Haase fortalte om på et møde i Odense arrangeret af den nu med Lyle fusionerede MDS DK Patientstøttegruppe.

Undersøgelser, som medio juli blev offentliggjort i Cell Reports, viste, at patienter, som var resistente over for lægemidlet azacitidin havde relativt hvilende hematopoietiske progenitorceller (HPC'er). En mindre del af disse patienters HPC'er undergår aktiv cellecyklus udvikling sammenlignet med HPC'er fra patienter, som havde effekt af azacitidin. Progenitorceller er celler med evne til at differentiere til flere forskellige celletyper efter behov. De er relateret til stamceller, men har mere begrænsede funktioner end stamceller.

Dette resultat kan lede til den første metode til tidligt at identificere patienter, som ikke har effekt af azacitidin, siger hovedforfatteren Dr. Ashwin Unnikrishnan til artiklen i Cell Reports. Dr. Unnikrishnan, som er tilknyttet Lowy Cancer Research Centre, University of New South Wales, Sydney, Australia, siger: "Det er tidlige resultater, men dette vil kunne medføre at vi fremover undgår en "vent og se"-tilgang til behandling af en gruppe MDS patienter, som kan resultere i at de modtager forgæves behandling i 6 måneder". "På det tidspunkt, har patientens sygdom ofte udviklet sig, og disse patienter har begrænsede alternative behandlingsmuligheder". Faktisk er de tilbageværende muligheder stort set begrænse til knoglemarvstransplantation.

Figuren herover viser forskellen på patienter, som har effekt af azacitidin (Responders) og patienter, som ikke har effekt af azacitidin (Non-responders). I sidstnævnte gruppe blokerer genet ITGA5 udviklingen af progenitorcellerne.

Forskningsholdet, som også omfattede Dr. Eva Hellström-Lindberg fra Karolinska fandt, at den manglende udvikling af HPC'er hos patienter uden effekt af azacitidin forårsagedes af genet integrin alpha 5 (ITGA5), og at det hæmatopoietiske potentiale forbedredes når azacitidin blev kombineret med en TIGA5 inhibitor. Dette kan på sigt føre til fremtidige kombinationsbehandlinger, der vil forbedre effekten af azacitidin hos nogle patienter. Forskerne har også gjort observationer, som kan forklare, hvorfor nogle patienter, som starter med at have effekt af azacitidin behandling ender med at få tilbagefald. Dr. Unnikrishnan siger: "Alle de skadelige mutationer, som vi forbinder med MDS forsvinder aldrig hos disse patienter, selv efter flere års behandling". "I et klinisk perspektiv er blodlegemerne hos disse patienter forbedrede, men underneden er en tikkende bombe, som kan udløse tilbagefald". "Azacitidin er ikke en kur for MDS, og vi er begyndt at forstå, hvorfor dette lægemiddel opfører sig som det gør. Vi er nødt til at finde bedre behandlinger end azacitidin, såfremt vi ønsker en mere holdbar behandling af MDS, og det er det vi arbejder på", slutter Dr. Unnikrishnan.

Azactidin er det første lægemiddel, som blev godkendt af FDA til behandling af MDS patienter. Azacitidin først syntetiseret af en tjekkist kemiker i 1980, og senere udviklet af Celgene til et lægemiddel.

Original litteratur

Denne forskningsnyhed stammer fra HematologyTimes, hvori den omtales den 20. juli 2017 i nyhedsartiklen "Predicting response to azacitidine in MDS". Hjemmesiden www.hematologytimes.com rapporterer på engelsk om nyheder relateret til alle blodsygdomme. Man finder "MDS" under "cytopenias" i menuen øverst til venstre på nævnte hjemmeside.

HematologyTimes baserer deres artikel på forskningsarbejdet "Integrative Genomics Identifies the Molecular Basis of Resistance to Azacitidine Therapy in Myelodysplastic Syndromes", som blev offentliggjort den 18. juli 2017 i tidsskriftet Cell Reports under Open Access. Open Access betyder, at hele artiklen kan læses online eller downloades som PDF-file uden abonnement.

Når man klikker på ovenstående link, så åbnes enten tidsskriftets hjemmeside eller original artiklen.

Se strømmende røde blodlegemer

Post date: Jul 27, 2017 12:52:38 PM

Forskere ved University of Alberta i Edmonton, Canada har udviklet en billedbehandlings teknologi, som gør det muligt at se stømmende røde blodlegemer. Se et en kort nyhedsvideo fra Global News i Edmonton ved at klikke her (Den er på engelsk!). Teknologien kaldes Photoacaustic Remote Sensing (PARS) mikroskopi. Det er en ny berøringsfri medicinsk billedbehandlings teknik, der vil være i stand til at levere knivskarpe billeder i en række kliniske situationer, hvor traditionel billeddannelse ikke er mulig, som sår, forbrændinger, væv under kirurgi, billeder af hulrum i tænder. Forskerne håber også, at teknologien kan anvendes til tidlig afsløring af kræft, når små tumorer er ved at opbygge deres netværk af blodkar. Den nye teknologi bliver kommercialiseret i firmaet ilumiSonics, som snart starter kliniske forsøg med teknologien. Billedet til venstre fra University of Albertas hjemmeside viser den ledende forsker professor Zemp og andre involverede forskere ved laboratorie udgaven af PARS mikroskopet. Denne udgave er udstyret er ikke godkendt til anvendelse på mennesker eller på prøver fra mennesker. En dansk oversættelse af artiklen fra Faculty of Engineerings Magazin "UofA Engineer" er vedhæftet nederst på denne side.

Processor Zemp bagest med co-forskere.

Forskere fra University of Alberta ved opstilling, som kan visualisere strømmende blodceller.

Vaccine til høj risiko MDS patienter

Post date: Jul 26, 2017 7:21:16 PM

Et stof som går under betegnelsen DSP-7888 har fået en særligt FDA status med henblik på udvikling af stoffet til behandling af høj risko MDS patienter, som ikke længere har effekt af azacitidin. Ved ASH-2016 blev foreløbige resultater fra et fase 1/2 forsøg præsenteret af en gruppe japanske læger under ledelse af Shigesaburo Miyakoshi. Gruppen af høj risiko MDS patienter, som ikke længere har effekt af azacitidin, har en middeloverlevelse på blot 5,6 måneder. Da stoffet DSP-7888 er en peptid kræftvaccine bestående af peptider afledt fra Wilms-tumorgen 1 (WT1) -proteinet med potentielle immunomodulerende og antineoplastiske aktiviteter. Præsentationen ved ASH-2016 viste at den væsentligste bivirkning var injektionsstedsreaktioner hos 6 af de deltagende 12 patienter. 6 af de deltagende 12 patienter havde en stabil sygdom, og yderligere to viste hæmatologiske forbedringer. På rapporteringstidspunktet havde de 7 deltagende høj risiko MDS patienter, som ikke længere havde effekt af azacitidin, levet i mellem 7,3 og 10,8 måneder.Fase 2 delen af forsøget fortsætter med henblik på evaluering af behandlingen effekt hos høj risiko MDS patienter, som ikke længere har effekt af azacitidin. Du kan læse om dette kliniske forsøg her (på engelsk). Vedhæftet denne side finder du en dansk oversættelse af omtalen i Hematological Times og det engelske abstract af præsentationen ved ASH 2016 af de foreløbige resultater fra maj 2016.

Preliminary Results from a Phase 1_2 Study of DSP-7888, a Novel WT1 Peptide-Based Vaccine, in Patients with Myelodysplastic Syndrome (MDS) _ Blood Journal.pdf
2017 07 11 HT_Staff Vaccine_granted_orphan_designation_in_MDS Dansk.pdf

Kan MDS patienter undgå knoglemarvsprøver?

Post date: Apr 4, 2017 10:43:05 AM

Nye forskningsresultater, som i marts måned blev offentliggjort i tidskriftet Blood tyder på, at MDS patienter fremover helt eller delvist kan undgå at få taget knoglemarvsprøver, som bl.a. tages for at følge udviklingen i deres blasttal i knoglemarven. Et stigende blasttal er en indikation for progression mod akut myeloid leukæmi (AML). En grupper forskere fra Australien har under ledelse af Paul Yeh fra Division of Cancer Medicine ved Peter MacCallum Cancer Center i Melbourne, Australien undersøgt, om man kan følge udvikling i mutationsbyrden hos MDS patienter under deres behandling alene ved at tage blodprøver. Baseret på en række blodprøver og tilhørende knoglemarvsprøver fra 12 MDS patienter, som har deltaget i et klinisk forsøg konkludere de australske forskere:

"..at ctDNA afspejler den genetiske information fra knoglemarvsprøver, og præcist afspejler de dynamiske ændringer, der ses som følge af behandling og tilmed kan forudsige behandlingssvigt."

ctDNA er en forkortelse for cellefri cirkulerende tumor DNA. DNA er de kemiske strukturer, som indholder informationer om hele vor arvemasse, altså vore gener. Når vore celler deller sig - og det gør de millioner af gange hvert minut - kan der opstå fejl i vor arvemasse. Mange af disse fejl har enten ingen betydning eller også kan cellen korrigerer for dem. Andre giver anledning til sygdomme, som kræft og herunder MDS. Disse fejl kaldes for mutationer. På figuren til venstre, som stammer fra australiernes artikel kan man følge udviklingen i fire mutationer i fire forskellige gener hos en MDS patient. De fire gener, som er fået en fejl hos denne MDS patient, er CBL, U2AF1, TET2 og ASXL1. I de tre første gener giver figuren, at mutationerne var tilstede fra diagnosetidspunktet (orange, blå og sorte linjer). Den fjerde mutation, ASXL1, forekommer først efter ca. 375 efter diagnosen. Man kan også se på figuren, at mutationsbyrden fra de tre første mutationer falders indtil omkring dag 200 som følge af patientens behandling med azatidine (Vidaza). Mutationsbyrden måles som en procent, som kaldes MAF - se figurens venstre lodrette akse. Når den fjerde mutation opstår, så kan man se, at mutationsbyrden stiger. Samtidig stiger også blasttallet knoglemarven. Bemærk at data mellem dag 400 og dag 1350 er udeladt fra diagrammet.

Forskerne skriver i deres abstract, som her gengives i fri dansk oversættelse:

"Diagnosticering og overvågning af myelodysplastiske syndromer (MDS) er meget afhængige af knoglemarvsprøver, som er forbundet med en betydelig interobserver variation. Selvom azacitidin er en hjørnesten i behandling af MDS, er det kun halvdelen af alle patienter, som har effekt af denne medicin. Derfor er der et presserende behov for forbedrede metoder til diagnosticering og overvågning af MDS. De fleste MDS patienter har enten klonale somatiske karyotypiske abnormiteter og / eller genmutationer som hjælper ved diagnose og kan anvendes til at overvåge behandlingsrespons. Cirkulerende cellefrit DNA kommer fortrinsvist fra hæmatopoietiske celler, og vi formoder, at det maligne MDS-genom vil være en vigtig bidragsyder til cellefrie DNA-niveauer hos MDS patienter som følge af ineffektiv hæmatopoiese. Ved analyse af serielle knoglemarv og matchede plasmaprøver (n = 75), viser vi, at cellefri cirkulerende tumor-DNA (ctDNA) er direkte sammenlignelig med knoglemarvsbiopsi til at vise den genetiske heterogenitet af maligne kloner ved MDS. Bemærkelsesværdigt viser vi, at seriel overvågning af ctDNA tillader samtidigt sporing af både mutationer og karyotypiske abnormiteter under behandlingen og er i stand til at forudse behandlingssvigt. Disse data peger på en rolle for ctDNA som en minimalt invasiv molekylær overvågningsstrategi af sygdommen MDS."

Til sidst konkludere forskerne yderligere:

"Disse resultater understøtter brugen af ctDNA analyse, som som en ikke-invasiv biomarkør til at supplere de eksisterende overvågningsstrategier for MDS patienter"

Når det er sagt, så skal de også lige fremføres, at denne undersøgelse blot omfattede 12 MDS patienter. Der skal nok nogle flere undersøgelser til før det bliver hverdag på Rigshospitalet, OUH eller ÅUH. Man kan også håbe, at politikerne får øje på idéen, da en ctDNA analyse baseret på en blodprøve nok er billigere end en knoglemarvsprøve og efterfølgende behandling af prøven.

Original litteratur

Den originale videnskabelige artikel, som er skrevet på engelsk kan gratis downloades fra tidsskriftet Blood's hjemmeside her. Artiklens engelske titel er "Molecular disease monitoring using circulating tumor DNA in myelodysplastic syndromes" og den er skrevet af følgende forskere Paul Yeh, Michael Dickinson, Sarah Ftouni, Tane Hunter, Devbarna Sinha, Stephen Q. Wong, Rishu Agarwal, Ravikiran Vedururu, Kenneth Doig, Chun Yew Fong, Piers Blombery, David Westerman, Mark A. Dawson and Sarah-Jane Dawson, og offentliggjort online den 23. marts 2017 i Blood 2017 129:1685-1690. doi: https://doi.org/10.1182/blood-2016-09-740308.

At artiklen kan downloades gratis allerede nu skyldes, at forfatterne har betalt en såkaldt "page fee". Det medføre dog også, at artiklen som følge af amerikansk lovgivning, så kaldes en annonce. I forbindelse med udarbejdelse af denne nyhedsnotits er artiklen også blevet oversat til dansk.

MDS Forskningsresumé fra ASH 2016

Post date: Mar 24, 2017 1:17:59 PM

AA & MDS International Foundation skrevet et dokument, som indeholder resuméer af de MDS relaterede resultater, som blev præsenteret ved ASH 2016 i december. Her er hoved overskrifterne:

  • Gensekventering (NGS - Next Generation Sequencing) i forbindelse med diagnose af MDS og behandlingsvalg
  • Behandlinger, som foregår i hjemmet og ikke på hospitalet
  • Stamcelletransplantation er stadig eneste kurerende behandling, men den er langtfra for alle.

Dokumentet, som er vedhæftet nedenfor, er også blevet oversat til dansk, og den danske version findes herunder. Det indholder omtale af 13 forskningsresulater: 4 indenfor diagnose og risikovurdering, 1 om behandling af lav risiko MDS, 3 om behandling med nye lægemidler, 3 om behandling når Vidaza og lignende ikke længere virker, og endelig 3 om stamcelletransplantation.

Det vigtigste resultat fra ASH 2016 for MDS patienter er nok, at meget peger på, at det ikke er tilstrækkeligt at foretage en gensekventering en enkelt gang. Det er også nødvendigt at følge op med regelmæssige gentagelser og at følge med i hvordan mutationerne udvikler sig, og dermed også hvornår der skal sættes ind med sygdomsmodificerende behandling og ikke blot forskellige vækstfaktorer.

2017 AA_MDS_IF MDS_ASH_2016_Research_Summary.pdf
2017 AA_MDS_IF MDS_ASH_2016_Research_Summary Dansk.pdf

Infektion identificeret på blot 1½ time!

Post date: Feb 26, 2017 4:33:54 PM

I denne uge er en ny test, som kan identificere en infektion på blot 1½ time kommet på markedet i USA. Det nye testkit produceres af firmaet Accelerate Diagnostics, og markedsføres tilsyneladende allerede både i USA/Canada og Europa.

Når man som MDS patient får en infektion, som får feberen til at komme over 38,5 C, så skal man hurtigst muligt underbehandling. Jeg har selv fået fortalt, at i en sådan situation, så skal jeg ikke spilde tid på at ringe 1813, men i stedet direkte kontakte bagvagten på den afdeling, hvor jeg bliver behandlet. Så vil de nemlig kunne få mig under behandling inden for en halv time på nærmeste hospital, og det kan gøre en forskel for, om jeg overlever infektionen eller ej. I en sådan situation vil man nok ikke vente 1½ time på resultatet af en laboratorietrest, men den ny test kan alligevel være nyttig ved at gøre det muligt i nogle tilfælde at få informationer om infektionen, som muliggør en justering af behandlingen indenfor 6-7 timer.

FDA's Pressemeddelelse

Dette er den første test til at identificere organismer, der forårsager infektioner i blodbanen og give oplysninger om, hvilke antibiotika organismen er tilbøjelig til at reagere på (antibiotika følsomhed). Testen reducerer den af ​​tid, det tager at få disse vigtige oplysninger, som kan vejlede om antibiotisk behandling.

Bakterielle eller gær blod infektioner kan forekomme hos patienter i alle aldre, men er særlig alvorlig hos spædbørn, ældre og personer med svækket immunforsvar, som patienter med MDS og andre blodsygdomme. Hvis de ikke behandles hurtigt, kan sådanne infektioner i blodet føre til alvorlige komplikationer, såsom septisk chok og død. I modsætning til traditionelle identifikation og antibiotiske følsomhedtests der kan tage 24 til 48 timer før testresultater foreligger, kan PhenoTest BC Kit identificere bakterier eller gær på cirka 1,5 timer. For nogle organismer kan resultater fra testen også vejlede om behandling indenfor cirka 6,5 ​​timer.

Testen kan identificere 14 forskellige arter af bakterier og to arter af gær, der forårsager infektioner i blodbanen, og giver samtidig antibiotisk følsomhed på 18 udvalgte antibiotika for nogle af de identificerede organismer. Testen vil også identificere ​​to indikatorer for antibiotikaresistens, som kan opstå, når potentielt skadelige bakterier ændrer sig på en måde, der reducerer eller eliminerer virkningen af ​​antibiotika.

Risici forbundet med brug af PhenoTest BC Kittet er falske positive fund, som kan opstå, når en person ikke er inficeret med organismer, der forårsager infektioner i blodbanen, får et testresultat, der fejlagtigt angiver, at han eller hun er inficeret. I boksen til venstre finder du link til FDA pressemeddelelse og Accerate Diagnostics hjemmeside, hvor du kan læse mere om testen.

-------------------------------

Du kan læse pressemeddelelsen fra FDA her. Udstyret og testkit til at lave disse test produceres af firmaet Accelerate Diagnostics, Inc., som har hovedkvarter i Phoenix, Arizona, USA, men firmaet har også marketing i Europa. Både den amerikanske og europæiske hjemmeside er opdaterede med informationer om det nye testkit.

Denne test omfatter ikke alle infektioner, som MDS patienter og andre med reduceret immunforsvar kan komme ud for, og så er det godt med en standard procedure - i den kemiske industri, som jeg har arbejdet en del år i kaldes det for standard drift forskrifter.

Brug din computer til Børnekræftforskning!

Post date: Feb 1, 2017 2:12:15 PM

I går skrev Science for Business People om et internationalt projekt med det formål at finde mulige nye lægemidler, som kan anvendes til behandling af kræft hos børn. Et internationalt konsortium beder om lov til at udnytte din computer til at screene lægemiddelkandidater til behandling af en række kræftformer, som hovedsagelig findes hos børn, men kun i de perioder du ikke selv bruger din computer. Projektet har titlen "Smadrer Børnekræft" (Smash Childhood Cancer) og er et fælles initiativ iværksat af forskere i Japan, Hong Kong og USA med IBM som teknologipartner. Projektet har til formål at finde behandlinger for flere typer kræft hos børn, som hjernekræft, leverkræft, knoglekræft, nyrekræft m.fl. Hver for sig er disse former for kræft sjældne sygdomme, men samlet er de årsag til 300.000 nye diagnoser hvert år blandt børn og teenagere, og 80.000 dødsfald.

Kræftforskere ved Saga Medical Center Koseikan, Chiba University og Kyoto University i Japan, University of Hong Kong i Kina, og University of Connecticut School of Medicine med tilknyttede hospitaler i USA planlægger at screene millioner af kemiske forbindelser, der har potentiale indenfor behandling af disse sygdomme, ved at angribe visse proteiner målrettet. Målet er at finde de kemikalier, som bedst binder sig til proteiner, som er karakteristiske for børnekræft. Denne opgaver kræver enorm computerkraft, som enkelt laboratorier ikke råder over. Derfor vil man anvende IBM's World Community Grid, som er et netværk af individuelle computere, som vi såkaldt "cloud-computing" tilbyder ledig kapacitet og ledig tid til at udføre ressourcekrævende beregningsopgaver. Netværket har omkring 727.000 deltagere, det spillede en lignende rolle i 2014, da forskere ved Chiba Universitetet udnyttede det til at finde lægemiddelkandidater til behandling af børnesygdommen neuroblastom, en form for kræft som udvikler sig i fostres nerveceller. Neuroblastom danner kræfttumorer i binyrerne, og tegner sig for 7 til 10 procent af alle former for børnekræft. Dengang fandt man 7 lægemiddelkandidater, og det er lederen af dette projekt, som også leder det nye projekt: Direktør for Saga Medical Center Koseikan og formand for Smash Childhood Cancer projektet.

Deltagerne i projektet tilbyder alene den ledige tid på deres computer eller Android-telefon til at køre simulerede lægemiddelscreeninger. Disse screeninger bruger et stykke open source software, som hedder Autodock Vina, som vurdere samspillet mellem to forskellige molekyler for at finde dem, som binder bedst til kræftproteinerne. Softwaren tildeler en score til simuleringerne og lægemiddelkandidater med de højeste scorer bliver så nærmere undersøgt af kræftforskere ved de deltagende laboratorier. Du kan også deltage, da der ikke kræves hverken tid, penge eller teknisk ekspertise - du kan endda se en YouTube video mens du hjælper forskningen indenfor børnekræft. Du kan læse mere om World Community Grid her. Du skal registerer dig på dette site, og når du har gjort det, så kan du vælge hvilke af de igangværende forskningsprojekter, du ønsker at støtte, og downloade den nødvendige software. Denne software hedder BOINC, og den indeholder Autodock Vina. BOINC for linux kan i nogle tilfælde også installeres på samme måde, som du installerer anden linux software.

Når du installerer softwaren på din computer eller Android-telefon, så vil den udnytte ledig regnekapacitet og returnere resultater til en central database. Lignende software anvendes bl.a. i forbindelse med søgning efter liv andres steder i universet.

Sundhedssektoren og 10 Tekniske Fremskridt

Post date: Jan 1, 2017 9:31:07 PM

Den 16. december 2016 offentliggjorde Medscape en liste med 10 tekniske fremskridt, som vil medføre væsentlige ændringer for patienter og patienters behandling. På overskriftniveau er der udsigt til: AI til at assistere med fortolkning af medicinske billeder fra patologiske udstrygninger, over røntgen, MRI, CT og PET-CT, til billeder af hudlæsioner og nethinder; mere kontinuert overvågning af den enkelte patient ved brug af bærbare sensorer; skift fra vævsprøver til blodprøver ved diagnose og overvågning af kræftpatienter; brug af CRISPR gen redigering i behandling og kliniske forsøg; ultralydscanning på en smartphone; et laboratorie i lommen; hel-genom sekventering , mikrofluid chips laboratorier og virtual reality (VR). Det er nok ikke alle disse teknologier, som umiddelbart vil gøre en forskel for MDS patienter, men jeg er sikker på de fleste vil - og meget hurtigere end de fleste af os tror.

Den originale artikel på Medscape er skrevet den amerikanske læge og skribent Eric Topol, og bringes her oversæt dansk og med enkelte tilføjelser om danske forhold. De ti ting er lidt nærmere i følgende afsnit:

Kunstig intelligens kommer til det medicinske område

Kunstig intelligens (AI) har ramt mange andre områder af vor dagligdag, som Google søgninger og næsten automatisk billedjustering på Google, og er begyndt at vise hvad det kan gøre indenfor sundhedssektoren. Den ekstraordinære evne AI har med fortolkning af patologiske billeder, røntgen billeder, billeder af hudlæsioner og nethinder er for nylig blevet demonstreret.[1] Der er over 90 nystartede virksomheder, der arbejder på AI anvendelser i sundhedssektoren, og også gamle kendinge, som IBM (Watson), Apple, Google og Microsoft. I en udgave af TV-programmet "60 Minutes", som blev filmet på University of North Carolina, blev det fremført, at AI opdagede en evidensbaseret behandling, som patienternes onkologer ikke havde identificeret, for 30% af patienter med kræft. Evidens betyder, at behandlingen havde dokumenteret effekt beskrevet i videnskabelige publikationer.

Avancerede bærbare sensorer

I det forgangne år er set bemærkelsesværdige fremskridt indenfor bærbar sensorteknologi med egenskaber som fleksibilitet, strækbarhed, sensorer til udskrivning på 3-D printere, og endda sensorer uden batterier alt til stadig mere overvågning af fysiologiske målinger, kemiske målinger (herunder glukose, etanol og laktat), og miljø målinger (såsom ultraviolet lys). Billedkilde: University of Illinois, Illinois,USA.

Flydende Biopsi indenfor Cancer

Større studier, som sammenligner resultater baseret på cirkulerende cellefri, plasma tumor-DNA (tNDA) og resultater baseret på vævsprøver fra en tumor er blevet offentliggjort. Antallet af virksomheder som forfølger et skift fra vævsprøver til blod prøver og sekventering af tDNA her er ved starten af året over 50 i USA alene. Mængden af kræft-relaterede gener, som er blevet sekventeret fra blodprøver er vokset betydeligt. Nyetablerede virksomher som bl.a. Grail og Cirina, har igangsat forsøg med at opdage cancer i store grupper af raske mennesker, enten ved hjælp af tDNS eller tDNA methylering - men inden sygdommer viser sig på traditionel vis.

Det er i skrivende stund stadig usikkert om blodprøver vil give en nøjagtig identifikation af asymptomatiske individer, men fordelene i forhold til vævsprøver (biopsi) er for patienter med en foreløbig diagnose eller patienter under overvågning (mindre udgifter, mindre risiko og mindre ubehag), og desuden er blodprøver muligvis mere repræsentativ for den biologiske proces under en persons udvikling af kræft). [2]

Virtuelle Medicinske Centre til fjernovervågning ('sengeløse hospitaler') og Telemedicin

I St. Louis (USA), har Mercy Virtual 330 sundhedsprofessionelle, som udfører overvågning i real-tid af tusindvis af patienter på afstand. Patienterne sover i deres egne senge, men er konstant overvåget af personale fra Mercy Virtual. Parallelt hermed vokser telemedicin meget hurtigt med henblik på reduktion af antallet af ambulante besøg og dermed patienternes tid til rejse og konsulation. Billedkilde: Mercy Virtual.

CRISPR gen redigering i behandling og i kliniske forsøg

Den første patient er blevet behandlet for lungekræft ved brug af CRISPR gen redigering på et hospital i Kina. Proceduren var at fjerne immunceller fra patienten, redigere dem for at skabe en øget immunfunktion (deaktivering af PD-1), dyrke af de redigerede celler, og injektion tilbage i patienten.[3] Kliniske forsøg med CRISPR er blevet godkendt i USA indenfor kræftområdet. Desuden har der været bemærkelsesværdige fremskridt indenfor en række monogene sygdomme, som seglcelleanæmi, men også indenfor leukæmi og lymfom.[4] Billedkilde: Science.

Smartphone ekkokardiografi

Ekkokardiografi er en undersøgelse af hjertets funktion ved hjælp af ultralydbølger. For et år siden blev Philips Lumify smartphone ultralydscanning fremhævet som et teknisk gennembrud. Et år senere er en dedikeret hjerte-sonde blevet udviklet, som generer billeder via an Android app. Samtidig er en anden smartphone ultralyd enhed, Clarius, ved at ramme markedet, og den har en trådløs forbindelse til din smartphone. Og endelig har Healcerion udviklet et tredje smartphone ultralydapparat. Alsammen i 200-året for stetoskopets indførelse.

Laboratorie i lommen

Evnen til hurtigt og billigt at diagnosticere et betydeligt antal antal infektionssygdomme har længe været et mål, og teknologien benævnes point-of-care - en parallel til point-of-sale i forretninger. Listen over sygdomme, som kan diagnosticeres med denne teknologi, omfatter nu HIV, human papillomavirus, influenza, og gruppe A streptokokker, og mange flere er på vej.[5]

Den mobile platform, der i stigende grad anvendes, er meget attraktivt for fjerntliggende områder. For nylig annoncerede Imperial College en engangs USB memory sticks, der nøjagtigt kan bestemme HIV virale niveauer fra en dråbe blod. Og "allestedsnærværende sekventering" - evnen til at sekventere et patogen hurtigt fra en kropsvæske prøve - giver et løfte om at revolutionere diagnose af infektions sygdomme i de kommende år. Billedkilde: Imperial College, London.

Genforskning indenfor prædisponering for Cancer samt Hel-Genom Sekventering

Firmaet "Veritas Genetics" annoncerede på konferencen "Future of Genomic Medicine" hel-genom sekventering for under 7.000 kr. Selv om der havde været meget skriveri om 7.000 kr. (1.000 $) hel-genom sekventering i årevis, var denne annoncering første reelle overskridelse af denne tærskel. Det kræver dog adgang til en Illumina HiSeq X Ten gensekventeringsmaskine, som koster omkring 70 Mkr.

Vi kender nu et væsentligt antal af de almindelige varianter i gener, der prædisponere en person til at få cancer - både i onko gener og tumorsuppressor gener. For personer med en familie historie med kræft, kan 30 af disse gener nu sekventeres af Color Genomics for blot 1.750 kr. Flere andre virksomheder tilbyder mutations paneler eller anden målrettet sekventering med henblik på at definere øget risiko. Dette vil kunne forbredre brugen af screening og giver løfte om om forebyggelse ved at identificere øget risiko længe før kræften viser sig.

Mikrofluide chips til labs via en dråbe blod

Selv om firmaet "Theranos" ikke leverede på løftet om præcise blodprøver fra en dråbe blod, bevæger teknologien til at udføre sådanne målinger ved hjælp af chips med mikrofluid teknologi og colorimetri sig fremad. Et eksempel er de immunoassays, som firmaet Genalyte udføre indenfor 9 minutter på en dråbe blod - noget som normalt koster over 7.000 kr og tager en til to uger på et special laboratorium.

Mikrofluid teknologi kan gøre mange analyser billigere, hurtigere og mere præcise. Genalyte har i modsætning til Theranos, offentliggjort en række peer-reviewed artikler, som validerer deres resultater. Billedkilde: Genalyte.

Virtual Reality ved smerte, fobier, og forebyggelse af fald

Teknologi giganter har investeret massivt i virtual reality (VR). Et eksempel er Facebooks køb af firmaet "Oculus Rift". På det tidspunkt var der ikke mange mennesker som så potentialet for VR i sundhedssektoren. En undersøgelse beskrevet i tidskriftet Lancet viste hvordan VR kunne reducere tilbøjeligheden til at falde.[6] Derudover er yderst lovende data offentliggjort eller præsenteret om VR i forbindelse med lindring af smerter, fobier, og post traumatisk stress. Udover i behandling bruges VR også i stigende grad indenfor kirurgi og ved simuleringer under lægestudiet.

Relateret til VR er såkaldt "augmented reality" (AR), som offentligheden først stiftede bekendtskab med i forbindelse med Google Glass - som har været afprøvet i den danske sundhedssektor, og senest dukkede AR op i CBS TV-serien Pure Genius. Billedkilde: Lancet.

Litteraturkilder

  1. Jha S, Topol EJ. Adapting to artificial intelligence radiologists and pathologists as information specialists. JAMA. 2016 Nov 29. [Epub ahead of print]
  2. Lanman RB, Mortimer SA, Zill OA, et al. Analytical and clinical validation of a digital sequencing panel for quantitative, highly accurate evaluation of cell-free circulating tumor DNA. PLoS One. 2015;10:e0140712.
  3. Cyranoski D. CRISPR gene-editing tested in a person for the first time. Nature. 2016;539:479.
  4. DeWitt MA, Magis W, Bray NL, et al. Selection-free genome editing of the sickle mutation in human adult hematopoietic stem/progenitor cells. Sci Transl Med. 2016;8:360ra134.
  5. Radin JM, Topol EJ, Andersen KG, Steinhubl SR. A laboratory in your pocket. Lancet. 2016;388:1875.
  6. Mirelman A, Rochester L, Maidan I, et al. Addition of a non-immersive virtual reality component to treadmill training to reduce fall risk in older adults (V-TIME): a randomised controlled trial. Lancet. 2016;388:1170-1182.

Denne danske liste er baseret på Eric Topols liste på Medscape. Eric Topol er en amerikansk læge og skribent, som bl.a. har skrevet bogen "Doktor, Patienten vil se dem nu!". Læst den originale Medscape artikel her.

"Refraktær anæmi" afskaffes i forbindelse med MDS

Post date: Dec 12, 2016 7:58:44 PM

Siden offentliggørelsen af de fransk-amerikansk-britiske (FAB) klassifikationer i 1976 og 1982 er udtrykket "refraktær anæmi" blevet anvendt i forbindelse med visse undertyper af MDS. Men med offentliggørelsen af den seneste WHO klassifikation er alle myeloide neoplasmer og akute leukæmier i D.A. Arbers artikel "The 2016 revision to the World Health Organization classification of myeloid neoplasms and acute leukemia" i maj nummeret af Blood, som tidligere har været omtalt her, er alle undetyper af MDS som indholdt udtrykket "refraktær anæmi" blevet erstattet af nye udtryk, som vist i tabellen til højre. Således er RAMD - Refractory Anæmia with Multilineage Dysplasia blevet til MDS with multilineage dysplasia.

Denne ændring udtrykker David Steensma i december nummeret af Leukemia Research stor glæde ved. Dr. Steensma skriver "Udtrykket 'refraktær anæmi' blev brugt i 1937 af Cornelius Parker Rhoads til at beskrive patienter, hvis anæmi ikke blev bedre efter behandling med lever ekstrakt eller jernsalte, og udtrykkry blev senere anvendt til at beskrive visse undertyper af MDS i de tidlige fransk-amerikansk-britiske (FAB) klassifikationer af MDS". Desværre havde Dr, C.P. Rhoads ikke helt rent mel i posen, og Dr. Steensma fortsætter "En skandale vedrørende Dr. Rhoads' muligvis uetiske medicinske eksperimenter på anæmiske patienter i Puerto Rico i 1931 og en racistisk brev, han skrev i denne periode ledte til en international skandale og en undersøgelse i den amerikanske kongres".

Når man ser på listen til højre, så kan det undre, at man i den foreløbige betegnelse for MDS hos børn har valgt, at bruge ordet "refractory".

Original litteratur

Du kan læse resuméet af Dr. Steensma's artikel på dansk her. Reference til den originale artikel i Leukemia Research er http://dx.doi.org/10.1016/j.leukres.2016.10.007 . Og indlægget om den nye WHO klassification er her.

Læs selv forskningsnyt om din sygdom!

Post date: Aug 9, 2016 1:28:27 PM

Du har efterhånden fået læst hvad der er at læse på dansk om din sygdom, men du har mod på flere informationer. Så kan den medicinske forsknings-litteratur være et godt sted at fortsætte læsningen. Denne litteratur er alt overvejende skrevet på engelsk, og den er ikke altid lige nem at forstå. Og så er det godt man kan finde hjælp på internettet. Et sted er en hjemmeside udviklet af en gruppe mennesker ved University of Glasgow. Den hedder simpelthen "Understanding Health Research". Der finder du blandt andet information om begreber fra det medicinske område, og information om hvordan du kan checke om en kilde, som man har fundet på internettet, er seriøs eller blot er "fake news".